Homepage
Login
Profile
BookClubs
dmBox
Read Ebook: Stuk by Bang Herman
Font size:
Background color:
Text color:
Add to tbrJar First Page Next Page
Ebook has 2449 lines and 74731 words, and 49 pages
STUK
HERMAN BANG
F?RSTE DEL
Regn af Guld
Herluf Berg og Lange kom ned paa Gaden til Drosken, der ventede: Kasino, Kusk, raabte de og sprang ind.
De var kommen til Saede, og Kusken k?rte ad gamle Frederiksborggade til.
Det var Skumring endnu, og over Parken og Skt. Peders M?lle hvilede det graablaa sidste Skaer af Dag. Men langs Gaden var der allerede taendt, og Lygter og alle Butikers Blus lyste ud over Vrimlen. Lig en hel Arm? str?mmede Arbejderne langs Fortovene ud ad Broen--som en taktfast Marsch l?d det mod Stenene; og midt ad Gaden, paa Sporet, klemtede de oplyste Teatervogne frem, tre i Rad, propfulde, med glade, haetteklaedte Damer, der hang og red helt ud paa Platformene.
Forpustede Meds?stre i Abonnementet, der maatte gaa, kom ikke hurtig nok i Vej paa Fortovet og br?d ud paa Gaden, hvor de skridtede af langs Rendestenen med en forvildet Pige i Haelene.
-Her er livligt, sagde Berg, han sad behageligt og indaandede den fugtig-milde Luft i sit Vognhj?rne.
-Levende er her blevet i Staden, sagde Lange.
Ved Boulevardens Holdested kom man slet ikke frem, saadant et Myldr var der af Haetter, der skreg, og forbitrede AEgtemandsstokke, der demonstrerede. Men Sporvognene rullede sindigt forbi hen ad Boulevarden, svajende tungt under deres glade Last som et Par store vraltende Dyr.
Berg og Lange kom ind i K?bmagergade. M?rkningshandelen gik i Kaeldre og Stuer. Igennem Ruderne saa man de fulde Boder, og Fortovsstr?mmen l?b bus paa Tjenestepiger, der debatterede i Naerheden af Kaelderhalsene. Unge Piger fra Kursus fl?j forbi hinanden med Haandslag, og >>Herrer fra Forretningen<< sk?d ud og ind i Vrimlen for at bringe Breve til den sidste Post.
Udenfor Modebutikerne, hvor de f?rste Vintermodeller prangede under Gassens Lys, kom man slet ikke frem; og ved hvert femte Hus stoppedes den hele Str?m af Plankevaerker foran Huse, som var under Ombygning, saa alle maatte ud at gaa Gaasegang paa de smalle Braeddebroer, der var lagt frem over Rendestenen.
-Svaert, saa vi bygger Fa?ader, sagde Berg, der i den skiftende Belysning sad og saa' ud over Fortovsstr?mmens mange Hoveder.
-Vi kalker vore Grave, sagde Lange.
Paa ?stergade blev Str?mmen langsommere. Man drev afsted i Lyset, Skridt for Skridt, lunt, som i sin egen Stue, kiggede og hilste med Nik og vendte sig. En Omnibus kom paatvaers af Drosken, saa den blev trykket helt ind mod Fortovet, hvor de unger Piger gled forbi, friske af Luften, s?de og vimse under Herreblikkene; Ansigterne var just i H?jde med Drosken, saa naer, saa det var, som om de r?rte Vognen med Kinderne.
-Aften, Berg, Aften, raabte et Par Herrer og rettede Stokkene, som de bar >>paa skraa<< i Lommen.
-God Aften--god Aften.
De var uden for en Kunsthandel og maatte rent holde stille; man kom ikke frem, Svaermen stod helt ud paa Gaden.
-Her kan man s'gu altid holde Karantainen, sagde Kusken.
Det var et Par franske Sirener, man vilde se, der prangede i staerkt Lys--i halv Legensst?rrelse--i Udhaengsskabet, indrammede af Makartbuketter. Alle stod med opadvendte Ansigter og smilte foran Yndighederne.
-K?r ad Ny-?stergade, raabte Berg. Kusken drejede ind i Sidegaden, hvor de gled bl?dt hen ad K?rebanen, og der pludselig blev ganske m?rkt og stille: ingen andre Folk end Parrene, der hviskede, gemte rundtom i D?raabningernes Skygger.
Folk drog over Skt. Annaeplads i Stime, og Droskerne satte ind i Amaliegade med en Fart, som var Dyrene l?bske; Damer, der l?b over Gaden med l?ftede Sk?rter, kom foran Hestene og hvinte.
-Ka' den Dame dy sig, bandte Kusken.
-Hva'?
-Men--Amalie ...
En Amalie, der var kommet paatvaers af Bergs Droske, blev langet ind af en Herrearm.
-Du dog--raabte hun: Herluf Berg.
Damen Amalie blev af lutter lykkelig Forbavselse staaende ugraci?st paaskraevs over Rendestenen og saa' efter Drosken, til hun paany blev rendt over Ende.
Udenfor Teatret var der en Smaekken med Vognd?rene og en Traengen sig frem paa Trappen ind ad Porten, som om alle fik Feber blot ved at se Fa?adens Lygter og vilde komme f?rst. Kun Droskekuskene sad uanfaegtede og saa' betaenkelige paa Smaapengene i de flade Haender--f?r de vendte og k?rte bort.
-Skynd dig, skynd dig dog, raabte Berg, Taeppet gaar.
Der var allerede daempet i Salen. Hele Rummet var kun Hoved ved Hoved helt op i Amfiteatrets store levende M?rke--fyldt af en Brusen, i hvilken Ouverturens Vals naesten blev borte.
Man f?lte sig, som kom man ind i en elektrisk Kaede, naar Raekken lukkede sig, og man naaede paa Plads...
Taeppet til >>Lykkepigen<< gik op, da Berg og Lange satte sig: Man var i Provence, hvor B?nder holdt Fest, og Gaasepigen var i Spidsen med sin Hyrde. Hun tabte strax sin Traesko, som hun havde Halm i, og hele Huset genl?d af den f?rste glade, meningsl?se Lattersalve, mens hun fik den paa igen.
Saa slog man sig til Ro i Loger og Parket og satte sig lunt til Saede under Kor og Sange, mens Klapsalver faldt ned over En fra Galleriet, og man lod Forlibelse og Danserytmer staa sig ind i Ansigtet.
Indholdet kendte man. Det var fortalt otte Dage i Rad af alle Blade: Gaasepigen, hed det, var et Lykkebarn, saalaenge hun aldrig havde kysset noget Mandfolk. Reklamerne havde antydet, at det jo egenlig ikke var >>kysset<<, men i Paris noget mere. Men Bearbejderen havde lagt en mildnende Haand paa Sujettet--af Hensyn til vort Publikums F?lelser--og havde aendret til >>kysset<<.
Akten endte med en >>H?nsesang<<, hvor Gaasepigen kaglede.
Taeppet faldt og gik atter op og ned. Og i samme Sekund, mens der endnu blev klappet paa Galleriet, og f?r der blev Lys, steg der en pludrende Jubel op fra hele Salen, som om tusind Skoleb?rn fik Frikvarter, og ingen Mund stod stille, mens det var, som alle Hoveder nikkede paa ?n Gang.
Berg og Lange rettede Kikkerterne mod Logerne. Damerne sad smilende Raekke bag Raekke. De lyse Liv fra Sommeren var fremme en sidste Gang til Afsked, og det var, som om Ansigter og Kinder var runde endnu af Bade og Sommerluft.
-G?r sig s'gu, g?r sig s'gu, sagde Lange og f?rte den ene Haand gennem Luften i en lille Bue, som om han med et Kaertegn omfattede al den friske K?nhed.
-Brillant, sagde Berg.
De var der alle--allesammen: Fru Canth, med en Vifte, saa man bare saa' den yderste Haartot af Assessoren; Fru Ekberg med Generalkonsulen, med ny Plade; Fru Dunker mellem Oberstinde Str?m og Redakt?r Scheele: Legationsraadinde St?n, udringet, med Legationsraaden paa Pladsen bag hende, saa trind og smilende som en falbydende Urtekraemmer bag sin Disk; Skuespillerinder fra N?rregade; Fru Koch....alle, Ansigt ved Ansigt, Raekkerne ned.
-Svaert med Fruer, sagde Berg, vaebnet med Kikkerten.
-Ja...
-Naa--Fru Ekberg kunde nu gerne gi'e sig.
-Hvorfor? De var skam alle ti Aar aeldre for en halv Snes Aar siden, sagde Berg og lo.
Introduktionen var begyndt i Orkestret. Men ingen h?rte efter. Det gav et Ryk tilh?jre i alle Hoveder, og der blev en travl Hvisken paa Gulvet med Ansigterne ind imod hinanden, i en ivrig Pylren, som var et Aaleskind pludselig faldet ned i en H?nsegaard.
Det var en Dame, der var tonet op i den yderste Loge, med en blond Toup? drysset fuld af Brillanter--Diamanter i ?rene og Diamanter om Halsen.... Der blev et sandt Opr?r, hvor alle tiskede og spurgte, indtil Damerne, lidt efter lidt--der kom ligesom en stram Luft over Parkettet--lod Kikkerterne synke og holdt ?jnene stift haeftede paa Taeppet, som om de pludselig havde faaet Fotografholdere i Naken:
-Hvem?
-Satan, Satan, sagde Lange hvert Minut med voksende inderlige Betoninger, han havde knebet Berg baade gul og gr?n i Armen.
-Satan, Satan....
Add to tbrJar First Page Next Page