Homepage
Login
Profile
BookClubs
dmBox
Read Ebook: Ved Vejen by Bang Herman
Font size:
Background color:
Text color:
Add to tbrJar First Page Next Page
Ebook has 2812 lines and 41303 words, and 57 pages
HERMAN BANG.
VED VEJEN
Kj?benhavn
Stationsforstanderen skiftede Frakke til Toget.--Satan til lidt Forslag i Tiden, sagde han og strakte Armene. Han havde blundet saa smaat over Regnskaberne.
Han fik taendt en Cigarstump og gik ud paa Perronen. Naar han gik saadan op og ned, stram i T?jet, og Haenderne i begge Jakkelommerne, saa' man L?jtnanten endnu. Ogsaa paa Benene, de havde beholdt Rundingen fra Kavalleriet.
Fem-seks B?nderkarle var kommet og stod og skraevede i en Klump midtvejs ud for Stationsbygningen; Stationskarlen slaebte Godset frem, en enlig gr?nmalet Kasse, der saa' ud som' den var tabt ved Kanten af Vejen.
Praestens garderh?je Datter rev Perronlaagen op og kom ind.
Stationsforstanderen slog Haelene sammen og hilste.
-Hvad vil Fr?kenen idag, sagde han. Naar Stationsforstanderen var "paa Perronen" konverserede han i samme Tone, som han havde anvendt paa Klubballerne i Naestved i gamle Dage ved Kavalleriet.
-Gaa, sagde Praestens Datter. Hun havde nogle underlige daskende Gestus, naar hun talte; ligesom det var hendes Mening stadig at slaa den, som hun talte med.
-Forresten kommer Fr?ken Abel hjem.
-Allerede--fra Byen?
-Ja--a.
-Og der er stadig ingenting, der blinker? Stationsforstanderen spillede med h?jre Haands Fingre i Luften, og Praestefr?kenen lo.
-Der har De Familien, sagde hun. Jeg betakkede mig og l?b fra dem....
Stationsforstanderen hilste paa Familien Abel, Enkefruen og hendes aeldste, Louise. De var ledsaget af Fr?ken Jensen. Enkefruen saa' resigneret ud.
-Ja, sagde hun, jeg skal hente min Ida-Yngst.
Enkefru Abel hentede afvekslende sin Louise og sin Ida-Yngst. Louise om Foraaret og Ida-Yngst om H?sten.
De tilbragte hver Gang seks Uger hos en Tante i K?benhavn. "Min S?ster Etatsraadinden", sagde Fru Abel. Etatsraadinden boede paa en fjerde Sal og levede af at male Storke, der stod paa ?t Ben, paa Terrakottasager. Fru Abel sendte altid D?trene af med alle gode ?nsker.
Hun havde nu sendt dem af i ti Aar.
-Hvad for Breve har vi ikke faaet denne Gang fra Ida-Yngst.
-Ja, de Breve, sagde Fr?ken Jensen.
-Men bedre at ha'e sine Kyllinger hjemme, sagde Fru Abel og saa' ?mt paa Louise-AEldst. Fru Abel maatte t?rre ?jnene ved Tanken.
De Maaneder, de var hjemme, tilbragte Enkefruens Kyllinger med at skaendes og sy ny Besaetning paa gamle Kjoler. Til Moderen talte de aldrig.
-Hvordan skulde man holde det ud i denne Afkrog, om man ikke havde Familielivet, sagde Enkefruen....
Fr?ken Jensen nikkede.
Der blev Hundeglam henne ved Kro-Omdrejningen, og en Vogn rullede frem.
-Det er Kiaers, sagde Praestefr?kenen. Hva' ska' de? Hun gik hen over Perronen til Laagen.
-Ja--Proprietaer Kiaer kom ud af Vognen--det maa De nok sige--ligger Madsen ikke der og faar Tyfus midt i den vaerste Tid, saa man maa s?rge for Stedfortraeder telegrafisk--og saa Fa'en v?d, hva' man faar for Skrab ... Han kommer nu....
Proprietaer Kiaer kom ind paa Perronen.
-Landboh?jskole har han da--om det ku' hjaelpe--og det med bedste Karakter ... Naa--go' Morgen--Bai. Stationsforstanderen fik Haandslag ... Er der gi'et no'ne Omgange nede hos Jer? ... Og Konen?....
-Jo--Tak ... Saa De henter Forvalter idag....
-Ja--vaemmelig Historie--og just i den vaerste Tid....
-Naa--et nyt Mandfolk til Egnen, siger Praestefr?kenen og rangler med Armene, som om hun paa Forhaand gav ham ?n paa ?ret. Med lille Stations-Bentzen bli'r det saa halv syvende....
Enkefruen er febrilsk. Hun havde sagt det hjemme: Louise-AEldst maatte ikke gaa ud med de Brunelsst?vler.
Louise-AEldst's Sk?nhed er F?dderne ... Smalle Aristokratf?dder....
Og hun havde sagt det....
Fr?ken Louise var inde i Ventesalen og satte Sl?r. Fr?knerne Abel gjorde i udskaaret Bryst med Pibekraver, Stenkulsperler og Sl?r.
Bai gik om ad K?kkenet for at melde sin Kone Forvalteren ... Praestefr?kenen sad og dinglede paa den gr?nmalede Kasse. Hun tog Uhret op og saa' paa Klokken:
-Gud, hvor det Mandfolk g?r sig kostbar, sagde hun.
Fr?ken Jensen sagde: Ja--Toget synes at vaere ikke saa faa Minutter forsinket. Fr?ken Jensen talte ubeskrivelig korrekt, navnlig naar hun talte med Praestens Datter. Hun satte ikke Pris paa Praestens Datter.
-Det er ikke Tonen mellem mine Elevere, sagde hun til Enkefruen. Fr?ken Jensen var ikke saa sikker i de fremmede Ord.
-Men--d?r er jo den dejlige Kone. Praestefr?kenen satte op fra Kisten og f?r over Perronen mod Fru Bai, der var kommet ud paa Stentrappen. Naar Praeaestefr?kenen hilste hjertelig, saa' det ud som et voldeligt Overfald.
Fru Bai smilede stille og lod sig kysse.
-Gud forbarme sig, sagde Praestefr?kenen, faar vi ikke uventendes en ny Hane til Gaarden. Der er han!
De h?rte St?jen af Toget der borte fra og den staerke Klapren, naar det gik over Aabroen. Langsomt kom det vuggende og pustende frem over Engen.
Praestefr?kenen og Fru Bai blev staaende paa Trappen. Fr?kenen holdt Fru Bat om Livet.
-Der er Ida Abel, sagde Praestefr?kenen, Jeg kender hende paa Sl?ret. Et bordeauxfarvet Sl?r stod ud af et Vindu.
Toget holdt, og D?re blev slaaet op og i. Fru Abel skreg sine "Goddag" saa h?jt, at alle Nabokupeernes Rejsende kom til Vinduerne.
Ida-Yngst klemte arrigt Moderens Arm--hun stod endnu paa Trinet:
-Der er en Herre med Toget--hertil--
Add to tbrJar First Page Next Page