Read Ebook: Gildet på Solhaug by Ibsen Henrik

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 529 lines and 17796 words, and 11 pages

HENRIK IBSEN

F?RSTE BIND

KRISTIANIA OG K?BENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

CENTRALTRYKKERIET KRISTIANIA 1908

GILDET P? SOLHAUG

FORTALE TIL ANDEN UDGAVE

"Gildet p? Solhaug" skrev jeg i Bergen i sommeren 1855, alts? for omtrent 28 ?r siden.

Stykket opf?rtes sammesteds for f?rste gang den 2. Januar 1856 som festforestilling til erindring om den norske scenes stiftelsesdag.

Jeg var dengang ansat som instrukt?r ved det bergenske teater og ledede alts? selv indstuderingen af mit stykke. Det fik en fortrinlig, en sjelden stemningsfuld udf?relse. Med lyst og hengivelse blev det givet, og s?ledes blev det ogs? modtaget. "Den bergenske lyrik", der efter sigende skal have afgjort de seneste politiske valg deroppe, svulmede p? hin teateraften h?jt i det fuldt besatte hus. Forestillingen endte med talrige fremkaldelser af forfatteren og af de spillende. Senere p? aftenen gav orkestret, ledsaget af en stor del af publikum, mig en serenade udenfor mine vinduer. Jeg tror naesten, jeg lod mig henrive til at holde et slags tale til de forsamlede; jeg v?d i al fald, at jeg f?lte mig s?re lykkelig.

Et par m?neder senere opf?rtes "Gildet p? Solhaug" i Kristiania. Ogs? dersteds blev det af almenheden modtaget med meget bifald, og dagen efter den f?rste opf?relse skrev Bj?rnson i "Morgenbladet" en varm, elskvaerdig, ungdommelig opsats derom. Egentlig var det ikke nogen anmeldelse eller kritik; det var snarere en stemningsrig fri fantasi, digterisk improviseret over stykket og over forestillingen.

Men s? kom den rigtige kritik, forfattet af de rigtige kritikere.

Hvorledes blev man i hin tid,--jeg mener i ?rene fra 1850 til omkring 1860,--en rigtig literatur-kritiker, og navnlig dramatisk kritiker i Kristiania?

Megen anden for en kritiker nyttig viden lod sig ogs? uddrage af disse skrifter. Af dem laerte man f.ex., at en ret kritiker var p? smagens vegne forpligtet til at f?le sig forarget over hiater. Blev i et eller andet vers et s?dant uhyre p?truffet, kunde man vaere sikker p?, at de unge kristianiensiske kritiserende Jeronimusser, ligervis som Holbergs egen, udr?bte deres: Hillemaend, verden st?r ikke til p?ske!

Og s? havde den datidige norske hovedstadskritik en saeregen ejendommelighed, hvis udspring jeg laenge ikke kunde blive klog p?. Vore kritikere plejede nemlig, hver gang en begyndende forfatter udgav en bog eller fik et lidet teaterstykke opf?rt, at ger?de i en ustyrlig vrede og at gebaerde sig som om der gennem bogens udgivelse eller stykkets opf?relse var tilf?jet dem selv og de aviser, de skrev i, en blodig fornaermelse. Som sagt, jeg grublede laenge over denne besynderlighed. Endelig fik jeg rede i sagen. Ved nemlig at laese det danske "M?nedskrift for Literatur" blev jeg opmaerksom p?, at gamle etatsr?d Molbech i sin tid havde plejet at betages af en svaer vrede, n?r en ung digter udgav en bog eller fik et skuespil opf?rt i K?benhavn.

S?ledes, eller omtrent s?ledes, var den domstol beskaffen, der nu i dagspressen tog sig for at stille "Gildet p? Solhaug" for kritikens skranke i Kristiania. Den var for st?rstedelen sammensat af unge maend, der i kritisk henseende levede p? l?n fra diverse kanter. Deres kritiske tanker var for laenge siden taenkte og udtalte af andre; deres meninger var for lang tid siden formuleret andetsteds. L?negods var hele deres aestetiske teori; l?negods var hele deres kritiske metode; l?negods var i et og alt, i stort og i sm?t, den polemiske taktik, de gjorde brug af. Ja, lige til sindsstemningen, s? var den l?nt. L?nt, l?nt var det alt sammen. Det eneste originale ved dem var, at de evig og altid benyttede l?negodset forkert og i utide.

At dette kollegium, hvis medlemmer kritisk livnaerede sig ved l?n, troede at m?tte i digterisk henseende forudsaette noget lignende hos mig, kan ikke forundre nogen. Et par aviser der oppe, og muligens flere, fandt da ogs? ganske rigtig ud, at jeg havde l?nt dette eller hint fra Henrik Hertz's skuespil "Svend Dyrings hus".

Denne kritiske p?stand er grundl?s og uefterrettelig. Det er ?benbart benyttelsen af kaempevisernes versem?l i begge stykkerne, som har foranlediget den. Men hos mig er sprogtonen en ganske anden end hos Hertz; diktionen i mit stykke har et ganske andet klangpraeg end i hans; over det rytmiske i mit stykke vifter en let sommerluft; over det rytmiske hos Hertz ruger der h?stvejr.

Heller ikke, hvad karakterer, handling, eller overhovedet hvad det faktiske indhold ang?r, findes der mellem begge stykker nogen anden eller st?rre lighed end den, der er en n?dvendig f?lge af, at stoffet til dem begge er hentet ud fra kaempevisernes trange forestillingskreds.

Med fuldt s? stor eller vel endnu st?rre f?je kunde man p?st?, at Hertz i sit "Svend Dyrings hus" havde l?nt et og andet, og det ikke s? lidt endda, fra Heinrich v. Kleist's "K?thchen von Heilbronn", der er skrevet i begyndelsen af dette ?rhundrede. K?thchens forhold til grev Wetter-Strahl er i alt vaesentligt det samme, som Ragnhilds til ridder Stig Hvide. Ligesom Ragnhild drives ogs? K?thchen af en g?defuld, uforklarlig magt til at f?lge den mand, hun elsker, p? alle hans veje, til l?nligt at liste sig efter ham, til viljel?st at laegge sig ned og sove i hans naerhed, til naturn?dvendigt at vende tilbage til ham, s? ofte hun end jages bort. Hertil kommer det overnaturliges indgriben p? flere andre m?der b?de hos Kleist og hos Hertz.

Den samme ret gj?r jeg for mit eget vedkommende gaeldende med hensyn til "Gildet p? Solhaug". Jeg h?ber ogs?, at man for fremtiden vil lade enhver af de tre navnefaettere f? beholde ubesk?ret, hvad der med rette tilh?rer ham.

Georg Brandes har ved given anledning betegnet "Gildet p? Solhaug" i dets forhold til "Svend Dyrings hus", ikke som bygget p? noget l?n, men som tilblevet under en p?virkning, en indflydelse, ud?vet af en aeldre digter p? den yngre. Hans udtalelser om mit arbejde er for resten s? velvillige, at jeg herfor, som for s? meget andet, har al grund til at vaere ham takskyldig.

Men ikke desto mindre m? jeg fastholde, at sagen i virkeligheden heller ikke forholder sig s?ledes, som Brandes har opfattet den. Henrik Hertz har aldrig i nogen saerlig grad tiltalt mig som dramatisk digter. Jeg kan derfor ikke f? i mit hoved, at han nogensinde skulde, mig uafvidende, have kunnet ?vet nogen indflydelse p? min egen dramatiske produktion.

P? dette punkt og i denne forbindelse kunde jeg indskraenke mig til at henvise til dr. Valfrid Vasenius, docent i aestetik ved universitetet i Helsingfors. I sin afhandling for den filosofiske doktorgrad: "Henrik Ibsens dramatiska diktning i dess f?rsta skede" s? vel som i sit vaerk "Henrik Ibsen, ett skaldeportr?tt" har han gjort rede for sit grundsyn p? mit her omhandlede skuespil,--i sidstnaevnte skrift suppleret med, hvad jeg under et samvaer i M?nchen for tre ?r siden i al korthed meddelte ham. Hertil kunde jeg, som sagt, henvise.

Men for god ordens skyld vil jeg dog selv p? de f?lgende blade i omrids fortaelle "Gildet p? Solhaug"s tilblivelseshistorie.

Her er den:

Jeg indledede denne fortale med en oplysning om, at stykket er skrevet i sommeren 1855.

?ret i forvejen havde jeg skrevet "Fru Inger til ?str?t". Beskaeftigelsen med dette drama havde n?dsaget mig til literaert og historisk at fordybe mig i Norges middelalder, navnlig da i den senere del af samme. Jeg fors?gte, s? godt det lod sig g?re, at leve mig ind i hine tiders saeder og skikke, i menneskernes f?lelsesliv, i deres taenkesaet og udtryksm?de.

Denne periode er imidlertid ikke saerdeles tiltalende at dvaele ved i laengden; den frembyder heller ikke synderligt stof, der egner sig for dramatisk behandling.

Jeg tyede derfor ogs? snart over til selve sagatiden. Men kongesagaerne og overhovedet de strengere historiske overleveringer fra denne fjerne tidsalder faengslede mig ikke; jeg kunde dengang ikke for mine digteriske ?jemed g?re nogen dramatisk brug af stridighederne mellem konger og h?vdinger, mellem partier og flokke. Det skulde f?rst komme senere.

Derimod fandt jeg i rigt m?l i de islandske aette-sagaer, hvad jeg beh?vede som menneskelig iklaedning for de stemninger, forestillinger og tanker, der dengang opfyldte, eller i al fald mere eller mindre klart foresvaevede mig. Disse gammelnordiske literaere bidrag til vor sagatids personalhistorie havde jeg hidtil ikke kendt, knapt nok h?rt dem naevne. Da faldt mig ved et tilfaelde N.M. Petersens, i al fald for sprogtonens vedkommende, fortraeffelige oversaettelse i haende. Ud fra disse aette-kr?niker med deres vekslende forhold og optrin mellem mand og mand, mellem kvinde og kvinde, overhovedet mellem menneske og menneske, slog mig et personligt, fyldigt, levende livsindhold im?de; og ud af denne min leven sammen med alle disse afsluttede, enkelte, personlige kvinder og maend fremstod i min tanke det f?rste r?, t?gede udkast til "Haermaendene p? Helgeland".

Hvor meget der af enkelthederne udformede sig i mig, v?d jeg ikke laenger at opgive. Men jeg husker godt, at de to skikkelser, jeg f?rst fik ?je p?, var de to kvinder, som senere blev til Hj?rdis og Dagny. Et stort gilde med eggende og skaebnesvangre sammenst?d skulde der vaere i stykket. For ?vrigt vilde jeg af karakterer, lidenskaber og indbyrdes forhold optage alt det, der forekom mig at vaere mest typisk for sagalivet. Med et ord,--hvad der i V?lsungasagaen var blevet episk omdigtet, vilde jeg, dramatisk, ligefrem gengive.

Nogen hel, sammenhaengende plan udkastede jeg vel ikke dengang. Dog stod det klart for mig, at et s?dant skuespil var det f?rste, som nu skulde skrives.

Men s? kom der adskilligt imellem. Det meste deraf var vel af personlig natur og formodentlig det staerkest og naermest afg?rende; men jeg tror nok, det heller ikke var ganske uden betydning, at jeg just p? den tid beskaeftigede mig med indg?ende at studere Landstads samling af "Norske folkeviser", der var udkommet et par ?r i forvejen. De stemninger, jeg dengang befandt mig i, forligedes bedre med middelalderens literaere romantik end med sagaens kendsgerninger, bedre med verseformen end med prosastilen, bedre med det sprogmusikalske element i kaempevisen, end med det karakteriserende i sagaen.

S?ledes skede det, at det forml?st gaerende udkast til tragedien "Haermaendene P? Helgeland" forel?big forvandlede sig til det lyriske drama "Gildet p? Solhaug".

De to kvindeskikkelser, plejes?strene Hj?rdis og Dagny i den p?taenkte tragedie blev til s?strene Margit og Signe i det fuldf?rte lyriske drama. Disse to sidstnaevntes afstamning fra de to sagakvinder, vil let falde i ?jnene, n?r der f?rst g?res opmaerksom derp?. Slaegtsligheden er umiskendelig. Tragediens dengang kun l?st planlagte helt, den vidt berejste og ved fremmede kongehoffer vel modtagne h?vding, vikingen Sigurd, omformede sig til riddersmanden og sangeren Gudmund Alfs?n, der ogs? har faerdedes laenge i fremmede lande og levet i kongens g?rd. Hans stilling mellem de to s?stre blev aendret i overensstemmelse med de forandrede tidsomstaendigheder og forholde; men begge s?strenes stilling ligeoverfor ham forblev vaesentlig den samme, som i den oprindelig p?taenkte og senere fuldf?rte tragedie. Det skaebnesvangre gilde, som det i mit f?rste udkast havde vaeret mig s? magtp?liggende at male, blev i dramaet den skueplads, p? hvilken personerne helt igennem optr?dte; det blev den baggrund, imod hvilken handlingen haevede sig frem og meddelte det samlede billede den grundstemning, jeg havde tilsigtet. Stykkets afslutning daempedes og formildedes visstnok i overensstemmelse med dets art som drama og ikke tragedie; men mellem rettroende aestetikere turde der kanske alligevel kunne tvistes om, hvorvidt der i denne afslutning ikke er blevet tilbage et drag af uformidlet tragik som et vidnesbyrd om dramaets udspring.

Herp? skal jeg imidlertid ikke videre indlade mig. Jeg har kun villet haevde og fastsl?, at det foreliggende skuespil, liges? fuldt som alle mine ?vrige dramatiske arbejder, er et naturn?dvendigt udslag af min livsgang p? et bestemt punkt. Det er opst?et indenfra og ikke formedelst nogen ydre p?virkning eller indflydelse.

S?ledes og ikke anderledes haenger det sammen med tilblivelsen af "Gildet p? Solhaug".

HENRIK IBSEN.

PERSONERNE:

BENGT GAUTES?N, herre til Solhaug. MARGIT, hans hustru. SIGNE, hendes s?ster. GUDMUND ALFS?N, deres fraende. KNUT GAESLING, kongens foged. ERIK FRA HAEGGE, hans ven. EN HUSKARL. EN ANDEN HUSKARL. KONGENS SENDEBUD. EN GAMMEL MAND. EN PIGE. GAESTER, HERRER og FRUER. MAEND i Knut Gaeslings f?lge. KARLE og PIGER p? Solhaug.

F?RSTE AKT.

ERIK Og nu, kort og godt, hvad svar har I at give mig p? mit aerend som Knut Gaeslings bejlermand?

MARGIT Herr Knut Gaesling,--det var mig laenge vitterligt, hvad Erik fra Haegge nys fremsatte om eder. Jeg v?d fuldt vel, at I stammer fra en ber?mmelig slaegt; I er rig p? gods og guld, og vor kongelige herre er eder synderlig bev?gen.

BENGT Synderlig bev?gen,--det siger jeg ogs?.

MARGIT. Og visseligen kunde ikke min s?ster k?re sig nogen gaevere husbond--

MARGIT. --dersom I ellers kan form? hende til at fatte godhed for jer.

BENGT Men,--men, min kaere hustru--

KNUT Ja s?, fru Margit! I mener, at eders s?ster--?

BENGT Nej vent, Knut Gaesling! Vent nu. I m? forst? os ret.

MARGIT. S? lidet kan mine ord kraenke jer. Min s?ster kender eder jo kun af de viser, som er gjort om eder,--og de viser klinger ilde for h?viske ?ren. Eders faedres g?rd er et utrygt hjem mellem alle de vilde gaester. B?de nat og dag har I gilde med dem. Krist hjaelpe den ungm?, I faester! Krist hjaelpe den ungm?, I lokker med guld, med gods eller gr?nne skove;-- snart vil I se hende sorrigfuld at laenges, under muldet at sove.

ERIK. Nu ja--sandt nok--Knut Gaesling lever noget vildt og ustyrligt. Men sligt aendrer sig let, n?r han f?r sig en hustru i g?rden.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet