Homepage
Login
Profile
BookClubs
dmBox
Read Ebook: Gildet på Solhaug by Ibsen Henrik
Font size:
Background color:
Text color:
Add to tbrJar First Page Next Page Prev Page
Ebook has 529 lines and 17796 words, and 11 pages
ERIK. Nu ja--sandt nok--Knut Gaesling lever noget vildt og ustyrligt. Men sligt aendrer sig let, n?r han f?r sig en hustru i g?rden.
KNUT. Og vel skal I maerke jer dette, fru Margit. Det kan vaere en uge siden, at jeg var til drikkegilde p? Haegge hos Erik, som her st?r. ?llet var staerkt; og da det led ud p? kvelden gjorde jeg det l?fte, at Signe, eders fagre s?ster, skulde vorde min viv, f?r ?ret var omme. Aldrig skal det siges Knut Gaesling p?, at han har brudt noget l?fte. Derfor ser I selv, at I m? k?re mig til eders s?sters husbond,--enten med det gode eller med det onde.
KNUT I v?d snildt at belaegge eders ord, fru Margit. Forsandt--I burde vaere prest og ikke eders husbonds frue.
BENGT. ?, for den sags skyld, s? kunde nok jeg ogs?--
KNUT Men vel skal I maerke jer, at havde en v?benf?r mand talt mig til p? slig vis som I, s?--
BENGT. Nej men h?r nu, Knut Gaesling,--I m? forst? os!
KNUT Nu, kort og godt, s? skulde han fornummet, at ?ksen sidder mig l?s i h?nden, som I for nylig sagde.
BENGT Der har vi det! Margit, Margit, dette her g?r aldrig godt.
MARGIT I bad om aerligt svar, og det har jeg givet jer.
KNUT. Vel, vel; jeg vil heller ikke regne det s? n?je med jer, fru Margit. I har mere kl?gt, end alle vi andre tilhobe. Der er min h?nd;--kan haende der er skellig grund for alle de hvasse ord, I sagde mig.
MARGIT. Det m? jeg lide; nu er I jo alt p? god vej til at bedre jer. Og h?r s? et ord til. Vi holder gilde her p? Solhaug idag.
KNUT. Gilde?
BENGT. Ja, herr Gaesling. I skal vide, det er vor bryllupsdag; idag for tre ?r siden blev jeg fru Margits Mand.
MARGIT Som jeg sagde, vi holder gilde idag. N?r I nu kommer fra kirken og har r?gtet eders ?vrige aerender, s? rider I hid igen og tager del i laget. I kan da laere min s?ster at kende.
KNUT. Vel, fru Margit; jeg takker jer. Dog var det ikke for at s?ge kirken, jeg red herned imorges. Min rejse gaelder Gudmund Alfs?n, eders fraende.
MARGIT Ham! Min fraende? Hvor vil I s?ge ham?
KNUT. Hans g?rd ligger jo bag naesset, p? den anden side af fjorden.
MARGIT. Men han selv faerdes langvejs herfra.
ERIK. Sig ikke det; han turde vaere naermere, end I taenker.
KNUT Ti stille!
MARGIT. Naermere? Hvad mener I?
KNUT. Har I da ikke h?rt, at Gudmund Alfs?n er kommen tilbage til landet igen? Han fulgte med kansleren Audun af Haegranaes, som var sendt til Frankrig for at hente vor nye dronning.
MARGIT. Det er ret nok; men kongens bryllup holdes i disse dage med stor pragt i Bergen, og der er Gudmund Alfs?n med.
BENGT. Ja, og der kunde vi ogs? have vaeret med, s?fremt min hustru havde villet.
ERIK Fru Margit v?d da ikke, at--?
KNUT Det synes s?; men lad dig ikke maerke med noget. Nu ja, fru Margit, jeg f?r lige fuldt tage afsted p? lykke og fromme; ved kveldstid kommer jeg igen.
MARGIT. Og da f?r I vise, om I maegter at styre jert vilde sind.
BENGT. Ja, maerk jer det.
MARGIT. I r?rer ikke eders ?kse; h?rer I, Knut Gaesling!
BENGT. Hverken eders ?kse eller eders kniv eller hvad andet vaerge, I baerer hos jer.
MARGIT. Thi da kan I ingensinde h?be p? noget svogerskab med mig.
BENGT. Nej, det har vi fast bestemt os til.
KNUT Vaer I bare tryg.
BENGT. Og n?r vi har bestemt os til noget, s? st?r det fast.
KNUT. Det kan jeg lide, herr Bengt Gautes?n. Jeg har det p? samme saet; og jeg har nu engang drukket p? svogerskab mellem os. I f?r se til, om ikke jeg ogs? holder fast ved mit ord.--Guds fred til ikveld!
BENGT Det bares mig for, som han trued os, da han gik.
MARGIT Ja, s?dan lod det.
BENGT. Knut Gaesling er ikke god at komme ud for. Og n?r jeg taenker mig om, s? gav vi ham ogs? altfor mange umilde ord. N?, lad os ikke gruble over den sag. Idag m? vi vaere lystige, Margit! Og det, mener jeg, vi har god grund til begge to.
MARGIT Ja, tilvisse!
BENGT. Jeg var ikke ganske ung, da jeg bejled til dig, det er sandt. Men den rigeste mand p? mange, mange mile, det v?d jeg da visst, at jeg var. Du var en fager ungm?, af aedel slaegt; men medgiften skulde ikke friste nogen frier.
MARGIT Og dog var jeg dengang s? rig.
BENGT. Hvad sagde du, min hustru?
MARGIT. ?, intet, intet. Jeg vil pynte mig med perler og ringe. Det er jo min glaedesfest ikveld.
BENGT. Slig tale tykkes jeg vel om. Lad mig se, du klaeder dig i din bedste stads, s? vore gaester kan sige: lyksalig hun, som fik Bengt Gautes?n til husbond.--Men nu m? jeg ud i madburet; der er fuldt op at tage vare p? idag.
Bergkongen red til herr H?kons g?rd; --s? klagelig rinde mine dage-- liden Kirsten stod ude, slog ud sit h?r. --ret aldrig du kommer tilbage--
Bergkongen faested den vaene viv; --s? klagelig rinde mine dage-- han spaendte en s?lvgjord omkring hendes liv. --ret aldrig du kommer tilbage--
Bergkongen faested den liljev?nd --s? klagelig rinde mine dage-- med femten guldringe til hver hendes h?nd. --ret aldrig du kommer tilbage--
Tre sommere gik, og der gik vel fem; --s? klagelig rinde mine dage-- Kirsten sad i berget i alle dem. --ret aldrig du kommer tilbage--
Fem sommere gik, og der gik vel ni; --s? klagelig rinde mine dage-- liden Kirsten s? ikke solen i li. --ret aldrig du kommer tilbage--
Dalen har blomster og fuglesang; --s? klagelig rinde mine dage-- i berget er der guld og en nat s? lang. --ret aldrig du kommer tilbage--
Den vise sang Gudmund s? mangen kveld, da han var hos min fader hjemme. Der er noget deri,--jeg v?d ikke selv,-- der er noget, som jeg aldrig kunde glemme; der er noget, som maegtigt fyldte min hu,-- som jeg aldrig forstod,--som jeg grubler p? endnu. R?de guldringe! Beltet om mit liv--! Med guld var det bergkongen faested sin viv! Ve mig! Selv er jeg bergkongens brud! Og ingen--ingen kommer for at l?se mig ud.
Add to tbrJar First Page Next Page Prev Page