Read Ebook: Græsk Mythologi by Holten Bechtolsheim Hans

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 337 lines and 20390 words, and 7 pages

H. HOLTEN-BECHTOLSHEIM

GRAESK MYTHOLOGI

ANDEN UDGAVE

SOR? SVEG?RDS BOGHANDELS FORLAG 1922

Paa lave Kulturstandpunkter er Maend og Kvinder fortrinsvis optaget af at skaffe de daglige Forn?denheder. Men midt i alt deres praktiske Arbejde melder sig hyppigt visse teoretiske Sp?rgsmaal, der kraever Svar: Hvad sker, naar vi d?r? Hvad er det, der raader for os og alt andet i Tilvaerelsen? Hvorledes er alt blevet til?

Paa saadanne Sp?rgsmaal gives der Svar i Mytherne, en Form for Aandsliv, der vaesenligt tilh?rer Kulturens Barndom. Menneskene stoler paa deres Sanseiagttagelser, tvivler f. Eks. ikke paa, at Jorden er flad, Himlen en Hvaelving, og at Sol og Maane vandrer hen over denne Hvaelving. Naturlove kender de ikke; men Livets styrende Kraefter fornemmer de snart som noget ubestemt maegtigt, snart som Vaesener, der ligner Mennesker eller Dyr. Hvad man har iagttaget og taenkt, fortaeller man om i Myther, der hos poetisk begavede Folk snart bliver saa overgroede af fri Fantasi, at man ikke mere evner at udskille Fortaellingens oprindelige Kaerne.

Paa de flg. Sider vil der i f?rste Kapitel blive fremhaevet nogle Traek af Menneskenes aeldst kendte Aandsliv. De naeste Kapitler skildrer, hvorledes graesk Mythologi svarede paa Sp?rgsmaalene: Hvorfra? Hvem styrer vort Liv? Hvorhen efter D?den?

Mennesker og Dyr er for den primitive det Midtpunkt, hvorfra han fortrinsvis ser Tingene.

Er Mennesket vaagent, sover Psyche; men til Gengaeld virker da forskellige taenkende, f?lende og villende Livskraefter. Disse taenkes snart som legemlige Processer i Mellemgulv eller Hjaerte, snart som aandelige, der ikke er knyttede til bestemte Legemsdele og benaevnes paa forskellig Maade , noos, menos o. s. v.). Homer har ikke klaret sig, om det, der foregaar i vort Sjaeleliv, har legemlig eller sjaelelig Oprindelse.

Der er god Mening i at henlaegge Sjaelelivet til Mellemgulvet; ved staerk Sindsbevaegelse kan enhver faa Fornemmelse af, at >>det stemmer for Brystet.<<

Lyneren Zeus han lignede grant paa Hoved og ?jne, Ares paa Midje og Hofter, paa Bryst den staerke Poseidon.

Han skal have vaeldige Naever og rappe F?dder. Han maa eje Mod og elske Faren. Hele hans legemlige Organisme er indrettet paa at styrte sig i Kamp paa Liv og D?d med kortest muligt Varsel, og han kan ikke holde ud at sidde hjemme i Ro. Kan han ikke komme i virkelig Kamp, hengiver han sig til staerke Idraetter og Vaeddekampe. Homer kalder Hektor: kampumaettelig.

Men der er alligevel en lang Afstand fra Sagnet, der f?rst og fremmest vil underholde og faengsle, til Historien, der tilsigter at belaere. Det uhistoriske kommer hos Homer staerkt frem ved den stadige Indblanding af Guder i de menneskelige Handlinger, hvad der dels skyldes ?nsket om at g?re Fortaellingen mere spaendende, dels F?lelsen af, at selv de drabeligste Helte traenger til guddommelige Hjaelpere; endelig var det bekvemt for den naive Fortaeller, naar han ikke vidste at forklare en Handling eller Stemning hos sine Helte, da at lade en Gud traede op som Aarsag. Hertil kan komme en Tilb?jelighed til at skubbe den menneskelige Helt til Side og saette en Gud paa hans Plads, saaledes som en Stat i vore Dage kan fejre sine Haerf?reres Sejre ved en Kirkefest, hvor Gud takkes som den, der alene har skaenket Sejren. Det kan da ofte vaere umuligt at afg?re, om man i Sagnene har en Gud for sig, der er forringet til Menneske -- hvad der er Tilfaeldet med Agamemnon, Achilles og Helena -- eller en Helt, der er haevet til Gud. En saadan uklar Mellemstilling indtages netop af den mest udpraegede graeske Sagnhelt Herakles.

De to Forestillinger om Solk?ret?jet og Solbaaden forbandt Graekerne til en Mythe om Solguden, der om Dagen k?rer sit Spand over Himlen og om Aftenen gaar om Bord paa sit Fart?j for atter at sejle over Havet til det fjerne ?st.

Andre Myther er aabenbart skabt af Fantasien for at forklare en rituel Handling, en tilsyneladende Modsigelse mellem to Gudeforstillinger eller lign. . Ild- og Smedeguden Hephaistos f. Eks. h?rer oprindeligt hjemme paa visse ?er i AEgaeerhavet; men senere optages han i den store Gudefamilie og faerdes paa Olympen. Den aeldre og den yngre Forestilling om ham staar i Modsaetning til hinanden, og for at bygge Bro over Modsaetningen digtedes da en Mythe om hans Fald fra Himlen ned paa Jorden.

Atter andre Myther synes ganske vilkaarlige, men er maaske opstaaede ved, at man taenkte sig Guderne leve under samme Forhold og med samme Interesser som Menneskene, og saa fortalte man verdslige Historier om dem, som Mennesker fortaeller nyt om hinanden . Saaledes er vel Fortaellingerne om det daarlige Samliv mellem Zeus og Hera paa Olympen blot en Afspejling af det Liv, de thessalske Borgherrer f?rte med Hustru og Friller.

Skarpe Graenser lader sig ikke traekke mellem AEventyr, Sagn og Myther. Iliadens Indhold er vaesenligt Heltesagn. Odysseen indeholder en Maengde gamle AEventyr, der for en Del genfindes hos andre Folk. Polyphemaeventyret kendes saaledes i over 200 Varianter.

I graesk Mythologi er der ingen Guder, der er til fra Evighed af; ikke alene Verden, men ogsaa Guderne selv er blevet skabte. F?rst, hedder det, blev Chaos til. Herfra udskiltes Jorden "med det brede Bryst", og Tartaros, hvis taagede Afgrund ligger lige saa langt under Jorden, som Jorden ligger under Himlen; endvidere udskiltes Natten og Eros. Eros er selve Livskraftens Gud. Ordet betyder Tiltraekning, Begaer; al Udvikling opfattedes jo som beroende paa en personlig Tiltraekning og Frast?dning mellem Elementerne. Natten skaber Dagen, Jorden skaber Himlen , Bjergene og Havet. Derefter aegter Gaia Uranos. De er det f?rste egenlige Gudepar.

Men Uranos er ond, og han blev derfor overfaldet og lemlaestet af sin egen S?n Kronos, der overtog sin Faders Magt og aegtede sin S?ster Rheia. Kronos og Rheia er det andet Gudepar.

Da der var spaaet Kronos, at en S?n af ham skulde tage Magten fra ham, slugte han sine egne B?rn, efterhaanden som Rheia f?dte dem. Da Zeus kom til Verden, gav Rheia Kronos en Sten, indhyllet i et Barnesv?b. Derved reddes den lille Zeus, der nu blev opfostret paa Kreta, og da han var vokset til, tvang han Kronos til at gylpe de andre B?rn op igen, tog selv Magten og aegtede sin S?ster Hera. De er det tredje og sidste Gudepar. De tager Bolig i Himlen og overlader Underverdenen og Havet som specielle Magtomraader til deres Br?dre Hades og Poseidon. Jorden er faelles for dem alle.

Kampene mellem de forskellige Gudedynastier er vel blot et som Mythe bevaret historisk Minde om Religionskampe mellem de forskellige Lokalguder eller mellem Urbefolkningens og de indvandrede Graekeres Guder.

Prometheus dannede Menneskene af Jord og Vand og stjal Ilden til dem fra Zeus, idet han gemte den i en Narthex, d. v. s. en Plantestaengel, hvis Marv kunde holdes gl?dende under Transporten. Derved fik Menneskene et meget vigtigt Middel til at forbedre deres Livsvilkaar; Forbraendingen er jo den f?rste kemiske Proces, Menneskene har taget i deres Tjeneste. Men Zeus blev vred paa Prometheus og lod ham smede til en Klippe i Kaukasus, hvor en ?rn hver Dag hakkede i hans Lever, som imidlertid voksede ud om Natten; f?rst efter mangfoldige Aars Forl?b kom Herakles, sk?d ?rnen og l?ste Prometheus.

En anden Mythe fortalte, at oprindeligt bestod Menneskeslaegten af Maend alene, og at Kvinderne f?rst kom til senere. Den f?rste hed Pandora. Hephaistos dannede hende af Ler, og efter at andre Guder havde smykket hende hver med sine Gaver, sendtes hun til Maendene, hvor hun blev modtaget af Prometheus's ukloge Broder Epimetheus . Hun blev den f?rste Aarsag til en Maengde Ulykker i Verden, thi fra hende stammer alle kaelne Kvinder, som intet gider bestille selv, men lader sig underholde ved andres Arbejde.

At vor Kultur i det hele og store gaar fremad, har man vaeret laenge om at forstaa. Der har vaeret Folk, der troede, Livets Gang var et Kredsl?b; andre har ment, at det gode laa bag os, og at Fremtiden blev vaerre og vaerre. Hertil h?rer Mythen om Verdensaldrene, der hos den graeske Digter Hesiodos fortaelles omtr. paa f?lgende Maade:

De f?rste Mennesker paa Jorden levede i naert Samfund med Guderne i disses Have, hvor der var et evigt Foraar. Det var ikke n?dvendigt at arbejde haardt; der var ingen Alderdom, og D?den kom som en S?vn. Denne Tid kaldtes Guldalderen, og dengang herskede Kronos over Verden.

Derefter fulgte S?lvalderen, hvor Zeus tog Styret. Det evige Foraar blev nu afl?st af de 4 Aarstider. Menneskenes Barndom var lykkelig og varede 100 Aar; men naar den var til Ende, hengav de sig til Daarskaber, fors?mte at ofre til Guderne og d?de efter kort Tids Forl?b.

Den tredje Slaegt var Malmalderen; Menneskene var dengang alle ustyrlige Krigere.

Derefter fulgte Heroernes Slaegt. Det var dem, der kaempede ved Troja. Efter deres D?d kom de til at bo paa de saliges ?er, fjaernt mod Vest i Okeanos; Kronos herskede over dem, og deres Liv var lige saa lykkeligt som Menneskenes i den gamle Guldalder.

Den femte Slaegt er den nulevende. Det er en Jaernslaegt, hvor der er mere ondt end godt. Engang vil derfor Zeus tabe Taalmodigheden og ?delaegge den i Bund og Grund.

Heroernes Slaegt afbryder jo paa meningsl?s Maade den stadige Forringelse af de metalnaevnte Slaegter og synes at vaere en senere Tildigtning. Den pessimistiske Tanke, at S?nnerne som Regel er ringere end deres Faedre, kender allerede Homers Odysse. Og naar denne Tanke i Mythen udtrykkes gennem de stadigt ringere Metaller, ligger der maaske en historisk Erindring bagved om den tidligere aegaeiske Kulturs Guldpragt og Malmredskaber; paa dette Udgangspunkt kan Fantasien da have udarbejdet det hele System af Verdensaldre.

Da Zeus havde besluttet at ?delaegge Menneskene ved en stor Vandflod paa Grund af deres Ugudelighed, t?mrede Deukalion en Kasse, lagde Levnedsmidler deri og gik om Bord sammen med sin Hustru Pyrrha . Regnen begyndte at str?mme ned, og hele Hellas blev oversv?mmet. I 9 Dage og Naetter omtumledes Deukalion og Pyrrha i Kassen, derefter landede de paa Parnas, Vandet faldt, de gik ud og ofrede til Zeus, der til Gengaeld gav dem Evne til at skabe nye Mennesker ved at kaste Sten bagud over deres Hoveder. Af de Sten, Deukalion kastede, opstod Maend, af Pyrrhas Kvinder.

Man vender Ryggen til Daemonerne. Naar Stenene kastes bagud, kastes de inden for Daemonernes Magtomraade, og der sker da Forvandlingen.

Vandflodshistorier er udbredt over store Dele af Jorden. At der i disse Fortaellinger skulde indeholdes noget Sagnminde om en fjaern Fortid, hvor hele Landstraekninger ved en enkelt geologisk Forandring begravedes i B?lgerne, er utaenkeligt; saa langt raekker Menneskenes Erindringer ikke tilbage. Heller ikke synes det rimeligt, at disse vidt udbredte Fortaellinger skulde indeholde Minder om pludselige lokale Oversv?mmelser af Floder eller Have i forskellige Egne.

Fortaellingen er da maaske at opfatte som Mythe, hvortil Forklaringen kan s?ges i en for uvidende Naturfolk naerliggende Opfattelse af Himlen som et stort Hav af samme Art som Havet paa Jorden. Himlen og Havet har begge samme blaa Farve, og fra Himlen falder Regnen, der ser ganske ud som Vandet paa Jorden. De Mennesker, der vil til Guderne, maa sejle over disse himmelske Vande.

Naar nu Guderne i deres Vrede lod Vandet ovenfra str?mme ned, saa at Himmel og Hav stod i et, maatte alle drukne undtagen de enkelte fromme, der s?gte at redde sig ved at sejle til Guderne. I en babylonsk Vandflodsberetning siges rent ud, at de, der under det almindelige H?jvande reddede sig i et Fart?j, sejlede til Guderne. Denne Opfattelse er afbleget i den j?diske Fortaelling, hvor Noah strandede paa det h?je Bjerg Ararat, og i den graeske, hvor Deukalion og Pyrrha strandede paa Parnas. Paa en Sarkofag fra det gamle Kreta ser man de efterlevende ofre en Baad til den d?de for derved at sikre ham hans Rejse til den anden Verden. Ogsaa i Norden kendes den Tro, at de d?de sejler til den anden Verden. -- Naar Guder kommer til Menneskeverdenen, sker det ofte paa et Skib .

De mange Floder, der taenktes at gennemstr?mme Hades' Skyggerige skal tilligemed S?en Acheron hindre Sjaelene i at vende tilbage til Menneskenes Verden. -- I nyere Folketro kastes undertiden en Spand Vand efter et Ligtog for at hindre, den d?de gaar igen.

Undertiden skildres Guderne som virkelige Guder. Od. 4,379 siges, at Guderne ved alt; 10,306, at de kan alt. Naar Ares Il. 5,859 br?ler som 10000 Mand og 21,407 falden daekker over >>7 Maal Land<<, er det en barok Overdrivelse, der minder om Orienten. Ved denne Menneskeligg?relse kom man til at se uden Frygt paa Livets styrende Magter, og Vejen til den videnskabelige Unders?gelse af Verden laa aaben. Havde Overtroen sejret, var Frig?relsen blevet vanskeligere.

De olympiske Guder udg?r en Slags Borgherrefamilie, hvis Overhoved er Zeus. Hans Magtstilling beror vaesenligt paa, at han er staerkere end de andre. "Bind et Tov fast ved Himlen", siger Zeus til Guderne paa Olympen, "og tag alle I Guder og Gudinder fat ved den ene Ende; aldrig skal I faa mig ned fra Himlen; men jeg kan traekke Eder alle og tilmed Jord og Hav til Vejrs og binde Tovet fast ved Olympens Tind, saa at hele Verden kommer til at svaeve i Luften".

Zeus har S?strene Hera, der er hans Dronning, Hestia og Demeter; hans Br?dre er Poseidon, Havets Hersker, og Hades, der dog ikke h?rer med til den olympiske Gudekreds, men er Konge i Underverdenen. Zeus og Hera har B?rnene Hephaistos, Ares og Hebe; endvidere taenktes Zeus uden for sit AEgteskab at vaere Fader til forskellige Guder og Gudinder, hvad der bl. a. kan skyldes et ?nske om at drage saa mange Guddomme som muligt ind i den olympiske Kreds. Med Leto har han Apollon og Artemis, med Maia Hermes, o. s. v. Helt ud i det aeventyragtige er Beretningen om Pallas Athenas F?dsel af hans Hoved, Dionysos's af hans Hofte.

Det faelles Hjem for de olympiske Guder er Olympos, hvilket Ord snart betegner det takkede, skydaekkede Bjerg i Thessalien, snart Himlen i al Almindelighed, snart en evigt urokkelig Bolig, der ikke rystes af Vinden, ikke vaedes af Regnen; der falder ingen Sne, men skyl?s, klar Luft er udbredt overalt, og hvid Glans hviler derover; der f?rer de salige Guder altid deres Glaedesliv .

To Synspunkter afl?ser og konkurrerer ofte med hinanden i den religi?se Udvikling, et aeldre, hvor man ofte upersonligt taler om en Verdensvilje, "Magten", , der raader over os, og et yngre, hvor man tror paa personlige Guder, mere eller mindre menneskelige, som Livets Styrere. Af disse Guder har Zeus som Hersker over den overalt tilstedevaerende Himmel og det ordnede Samfund haevet sig til at vaere Livets ?verste Styrer. -- Vi ser derfor hos Homer baade Moira og Zeus som Tilvaerelsens h?jeste Magt, begge lige maegtige, snart naevnede sammen i samme Aandedraet, snart optraedende hver for sig.

Som man spinder Traaden omkring Tenen, taenktes Guderne eller Moira som personlig Gudinde at spinde en Raekke af Glaeder eller Sorger omkring et Menneske. Ikke sjaeldent naevnes 3 Moirer: Klotho , Lachesis , Atropos .

Lynguden, Zeus, Hera.

Af alle Naturfaenomener er der intet, der paa Grund af sin Pludselighed og Voldsomhed g?r saa staerkt Indtryk paa Mennesker som Lyn og Torden. Naar Lynet slaar ned og spalter Traeer, draeber Mennesker og Dyr, tror primitive Folk, at Lynguden er faret ned og har frembragt disse Forstyrrelser. Ganske naturligt sp?rger man, hvorledes denne Lyngud ser ud.

De store graeske Guders Navne er som Regel ganske uforstaaelige, formodentlig er de slet ikke graeske, men overf?rte til Graesk fra det Sprog, som taltes af Urindbyggerne, f?r Graekerne vandrede ind og erobrede deres Land. En Undtagelse er Navnet Zeus, der er et aegte graesk Ord, der genkendes i andre indoeuropaeiske Sprog.

Af Ty-r har Ugedagen Tisdag Navn. Ty-r har vaeret Tinggud , og derfor har Ugedagen paa Tysk faaet Navnet: Tingsdag .

Zeus er f?rst selve den buede Himmelhvaelving og det klare Dagslys. Da dernaest alt Slags Vejrlig kommer ned over Jorden fra Himmelhvaelvingen og Skyerne, siger man paa Graesk: Zeus regner, sner o. s. v., og Zeus faar Tilnavnet Skysamleren og Skysortneren. Uvejr og Nedb?r begynder gerne i Graekenland med, at Skyerne samler sig om en Bjergtop, og derfor antages Zeus at bo paa de h?je Bjerge, Ida ved Troja, Olympos i Thessalien o. a.

Efterhaanden l?snes Zeus fra sine Elementer, saa at han bliver en fri Gud i Menneskeskikkelse, der troner paa sit Bjerg eller i Himlen og derfra sender Menneskene Lys og alt Vejrlig.

Vi har da to Vejrligsguder, Lynguden og Zeus; men i Tidens L?b blev Zeus mere populaer end Lynguden, der mistede sin selvstaendige Stilling og blev Zeus's underordnede. Billedet af Lynguden som et Knippe af Flammer blev til den saakaldte Tordenkile, som Zeus holder i sin Haand -- som Thor sin Hammer --, og som han slynger mod sine Fjender. Denne Tordenkile ser paa det store Zeusalter i Pergamon saaledes ud :

Det Sted paa Jorden, hvor Lynet slog ned, antog Graekerne derved var taget i Besiddelse af Lynguden, og altsaa ham helliget for al Eftertid. Slog Lynet ned i et Trae, betegnedes derved, at Guden valgte sig dette Trae som Ejendom. Nu er af en eller anden Grund Egetraeer saerligt udsatte for Lynnedslag -- en tysk Forstmand har iagttaget, at disse Traeer rammes 60 Gange saa hyppigt som B?ge, -- og da tilmed Egen i tidligere Tid var langt mere udbredt end nu, maatte man hyppigt se Egetraeer rammes af Lynet. Deraf forklares Troen paa, at Egetraeer stod i saerligt Forhold, f?rst til Lynguden, dernaest til Zeus som hans hellige Trae.

Af alle Fuglene er ?rnen Zeus kaerest; den baerer hans Lyn og er hans hurtige Sendebud.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet