Read Ebook: Græsk Mythologi by Holten Bechtolsheim Hans

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 337 lines and 20390 words, and 7 pages

Af alle Fuglene er ?rnen Zeus kaerest; den baerer hans Lyn og er hans hurtige Sendebud.

Nordamerikanske Indianere tilskrev Uvejret en Tordenfugl, der frembragte Vind med sine Vinger, Lynet var Blink i dens ?jne, og den f?rte Vandposer med sig, hvoraf den pressede Regnen ud. -- I den nordiske Edda taenkes Vinden frembragt af en Jaette i ?rneham, der basker med Vingerne. -- Undertiden fortaelles det ogsaa hos Graekerne, at Zeus var i ?rneham, da han r?vede Ganymedes op til Olympen. -- ?rnen som Zeus's Attribut skyldes da vel en gammel Forestilling hos Graekerne om, at Vind- og Vejrguden -- ligesom hos andre Folk -- har haft ?rneskikkelse.

Alt Samfunds- og Retsliv foregik i gammel Tid saa vidt muligt under aaben Himmel. Der samles Maend til Raadslagning og Dom, der aflaegges Ed, og der ofres til Himlens Guder. I Solens Lys kan det onde og uretfaerdige ikke trives. Som Himmellysets Gud bliver Zeus naturligt ogsaa den ?verste Styrer af alt Samfundsliv. Han beskytter Hus og Gaard og den hele By; han vogter Landets Graenser. Han styrer alle Forsamlinger og beskytter Kongerne, der antages at stamme fra ham. Han vaager over Eder, og Retfaerdighedens Gudinde Dike g?res undertiden til hans Datter. Han stifter AEgteskaber og bestemmer Menneskers Liv og D?d. Han ledsager den rejsende, til han naar sit Maal, og han beskytter den, der lever i et fremmed Samfund og er blevet retsl?s, saa snart han kom uden for sit Hjemland. Han er i det hele Menneskeslaegtens h?jeste Hjaelper og Frelser ; Sejrsgudinden Nike f?lger ham, og han er selv rustet med Aigiden.

Til de mest kendte Helligdomme for Zeus h?rte det store Tempel paa den hellige Plads i Olympia, i Landskabet Elis paa Peloponnes.

Den aeldste Bebyggelse paa dette Sted kan vel saettes til Aar 1200 f. Kr. Disse Urindbyggere dyrkede 5 Dvaerge, der taenktes at bo i en Hule ved Foden af Kronosh?jen. En saadan Dvaerg kaldtes en Daktyl c: Tommeliden.

Da kom ved Aar 1000 en anden Stamme fra Argossletten, hinsides Bjergene. Fra aeldgammel Tid var Hera den fornemste Gudinde i det gamle Kulturcentrum omkring Byerne Tiryns og Mykenai. Hun synes oprindeligt at have vaeret en Jordens Frugtbarhedsgudinde i Skikkelse af en Ko; derfor kalder Homer hende "den kvie?jede". Hendes hellige Fugl er G?gen, der varsler Foraarets Komme. De Udvandrere, der drog fra Argos til Olympia, tog deres Gudinde med og rejste hende et Alter ved Kronosh?jen.

Nu er Jordens Frugtbarhed afhaengig af Himlens Regn, Sollys og Varme. Man digter da en Mythe om et AEgteskab mellem Himlens Gud Zeus og Jordens Gudinde Hera; hun bliver den blaendende, sk?nne og praegtigt klaedte Himmeldronning; men hun er egenraadig og lidenskabelig og kommer aldrig til at f?le sig rigtigt hjemme paa Olympen.

I Olympia var Zeus Oprindeligt kun en Bifigur til Hera; senere er han blevet Hovedguden. Denne Forandring er efter Traditionen blevet fuldbyrdet paa f?lgende Maade: Endnu i senere Tider viste man i Olympia Rester af et gammelt Palads, i hvilket Zeus's Lyn engang var slaaet ned. Derved havde Zeus selv taget den hellige Plads i Besiddelse, og nu var det ham, der var Hovedguden, og det hele Terraen blev kaldet Olympia c: det olympiske Land, Zeus's Land; Hera blev i senere Tider vaesenligt AEgteskabets Beskytterinde. I Olympia samledes man hvert fjerde Aar, vistnok i Slutningen af September, f?rst og fremmest for at vise, hvad man formaaede af Sport og Gymnastik, den gamle doriske, adelige Overklasses h?jeste Interesser; men ogsaa Herodot skal her have oplaest Dele af sit Vaerk og Sofisten Gorgias have holdt Foredrag. Ikke alene de 5 Dage, Legene holdtes, men ogsaa nogen Tid f?r og efter skulde der herske Festfred, for at Folk kunde rejse i Sikkerhed. Derved fik disse Fester, der bestod i over 1000 Aar, politisk Betydning.

Et stort Tempel var bygget for Hera i meget gammel Tid, maaske allerede i det 8nde Aarhundrede. Det store Zeustempel er f?rst fra det 5te. Gudebilledet i sidstnaevnte Tempel var en chryselephantin Statue af Pheidias. Vi kender Statuen gennem M?ntbilleder fra Hadrians Tid, og af Hovedet haves der en Marmorkopi. Det er sandsynligt, at vor mest udbredte Kristustype med lange Lokker, Skilning midt i Panden og langt b?lgende Skaeg stammer ned fra Pheidias's Zeus. I Aaret 408 e. Kr. lod man Zeustemplet i Olympia afbraende for at g?re en Ende paa Zeusdyrkelsen og de olympiske Lege; men forinden skal Zeusstatuen vaere overflyttet til Konstantinopel, hvor da den omtalte Kristustype kan vaere skabt.

Zeusstatuen blev formodenligt ?delagt ved en Paladsbrand i Konstantinopel allerede i det 5te Aarh. e. Kr. I Olympia vaeltede Jordskaelv, hvad der endnu stod, og Alpheiosfloden str?mmede hen over den gamle, hellige Plads, der f?rst i vore Dage atter er blevet udgravet.

Hos Homer bor Zeus med sin Dronning Hera og de ?vrige store Guder paa Olymposbjaerget i Thessalien. Zeus og Hera er begge vaeldige Herskere; naar Zeus svinger Aigiden, raser Lyn og Torden, saa Mennesker forfaerdes. Naar han nikker med sine ?jenbryn, eller naar Hera bevaeger sig paa sin Trone, saa ryster den h?je Olymp. Men Samlivet mellem dem er ikke godt. Zeus klager over sin Hustrus stride og halsstarrige Sind og kalder hende fraek uden Lige. Undertiden gaar det til Haandgribeligheder, som dengang Zeus bandt hendes Haender, faestede 2 Ambolte ved hendes F?dder og haengte hende op mellem Himmel og Jord. Hera haevner sig paa sin Side ved at narre sin Mand bag hans Ryg; engang sammensvor hun sig endog med de andre olympiske Guder om at binde Zeus.

Poseidon.

Poseidons Tilnavn Gaiaochos -- som ogsaa gives til Zeus og Artemis -- er forklaret paa mange andre Maader: 1) Jordomslutter , 2) den, der k?rer over Jorden, 3) Jordryster, 4) Vognglad.

Poseidons almindelige Attribut er, som allerede naevnt, Treforken, hvormed han ikke alene opr?rer og beroliger Havet, men ogsaa spalter Klipper og fejer Sandgrunde til Side. Denne Trefork er rimeligvis oprindeligt et Vaaben af samme Art som Zeus's Tordenkile.

Hephaistos.

Danske B?nder har i aeldre Tid under Kvaegsyge gjort lign. Ting. F?rst slukkedes al Ild i Gaarden, og ny Ild frembragtes ved Gnidning. Hermed taendtes et Baal i en Hulvej, hvor Kreaturerne blev drevet forbi, hvorefter hver Mand tog en Brand hjem med sig for dermed at taende ny Ild paa sin egen Arne.

Af en saadan Ildkultus er der da udviklet Troen paa et daemonisk Vaesen, der var Herre over Ilden og anvendte den i Haandvaerkets Tjeneste som Grovsmed, Vaabensmed, Guldsmed og Juvelerer. Hans Navn var Hephaistos, og han h?rer navnlig hjemme paa Lemnos og andre ?er i det nordlige AEgaeerhav; overalt hvor vulkansk R?g kom op af Jorden, taenkte man sig, han havde et Vaerksted; R?gen kom fra hans Esse. Af ydre taenktes han oprindeligt som en Dvaerg med en spids Hue paa Hovedet -- altsaa samme Ydre og Paaklaedning som de Dvaerge, nordisk Folketro kender.

Naar nu Mennesker selv s?gte at udf?re samme Arbejde som Hephaistos, stillede de sig under hans Beskyttelse. Smededvaergen forvandledes derved til en Gud og gjordes til en S?n af Hera, der dyrkedes meget paa Samos, hvor Hephaistos's Oph?jelse til Heras?n vel derfor har fundet Sted. Trods denne Guddommeligg?relse vedblev han dog at vaere en halvt komisk Figur. Han skildres hos Homer som uhyre stor og staerk, har en vaeldig Nakke og er helt lodden paa Brystet, hans Arme er kraftige; men hans Ben er tynde, og han er halt, saa han maa gaa med Stok og st?nner af Anstrengelse ved at baere sit Legeme. Han er saa snavset, at han maa vadske sig med Svamp, inden han viser sig for andre. Han ligner i et og alt en jordisk Grovsmed; hans Halthed er en Overf?relse fra jordiske Forhold; thi i gammel raa Tid, hvor det mest vaerdige Arbejde for voksne Maend var at slaas, blev Kr?blinge sat i Haandvaerkerlaere, navnlig det ansete Smedehaandvaerk . Sk?nt Hephaistos blev Gud med Hjemstavn paa Olympen, taenktes hans Vaerksteder dog ofte stadigt at ligge paa AEgaeerhavets ?er. For at forklare sig denne Adskillelse mellem Gudens Bolig og hans Vaerksteder digtede man en Mythe, der fortaelles paa to lidt forskellige Maader. Enten hed det, at Hephaistos engang vilde hjaelpe sin Moder i et husligt Opg?r med Zeus, men at denne blev saa forbitret, at han tog Hephaistos ved Foden og kastede ham ud fra Olympens Taerskel, saa at han hele Dagen for af Sted mellem Himmel og Jord og f?rst om Aftenen faldt ned paa Lemnos. Eller det fortaltes, at Hera, straks efter at have f?dt ham, selv kastede Barnet ud af AErgrelse over, at det var halt. For denne Behandling haevnede Hephaistos sig ved at lave en Stol med usynlige Baand, som han sendte Hera. Da hun satte sig i Stolen, slyngede Baandene sig om hende, saa hun ikke kunde komme l?s. Krigsguden Ares paatog sig at hente Hephaistos op til Olympen; men denne drev ham paa Flugt med braendende Fakler. Saa gaar Dionysos til Hephaistos, beruser ham i Vin, faar den vanf?re Smedegud sat paa et Muldyr og transporteret til Olympen, hvor han l?ser Hera paa den Betingelse, at han faar Aphrodite til Brud. Til L?n for den ydede Hjaelp blev Dionysos saa optaget blandt Olympierne som en af deres. .

Ares.

Ares er, hvad Graekerne kaldte en Ker c: en ?delaeggelsesdaemon. I Krigen hugger han ned for Fode i vildt Bersaerkerraseri, uden Overvejelse af, hvorledes han maa kaempe for at sejre, uden Interesse for nogen eller noget, han vil forsvare, og uden Overholdelse af de Love, som ellers gaelder selv mellem Fjender -- altsammen i Modsaetning til Kampgudinden Pallas Athena, der foran Troja slaar ham til Jorden med en Kaempesten, saa han daekker "syv Maal Jord."

I Kampen taenktes han rustet som en svaertvaebnet graesk Kriger. Han baerer Malmpanser, Hjaelm med vajende Hjaelmbusk og paa venstre Arm et Skjold af Tyrelaeder. Han kan raabe saa h?jt som 10,000 andre.

Denne uciviliserede Bersaerk skubbede Graekerne fra sig og gjorde ham til en Thraker. Hos Homer kaemper han paa de trojanske Fjenders Side. Trods denne Uvilje er han alligevel optaget i den olympiske Familie som S?n af Zeus og Hera; men Zeus kan ikke lide ham.

Pallas Athena.

I den aeldste Tid laa der paa Athens Akropolis en mykensk Kongeborg, ligesom forskellige Guddomme havde deres hellige Steder der. En af disse var Erechtheus, der senere sank ned til at vaere en af Kongeslaegtens Stamfaedre.

AEldgammel er ogsaa Gudinden Athena, et Navn, der er ugraesk og for os uforstaaeligt; heller ikke Betydningen af Navnet Pallas er sikker. Hvad hun har vaeret for en Gudinde, er ogsaa usikkert. Muligt har hun vaeret en Jordguddom, en Beskytter for B?nderne paa Sletten neden for Akropolis. Hun vilde da vaere en Gudinde som Hera, og hendes naere Forhold til Himmelguden Zeus som hans kaereste Datter vilde da vaere forstaaeligt. ?delaeggelsen af den mykenske Borg kunde da taenkes at staa i Forbindelse med en national Rejsning af den indf?dte Bondebefolkning, der indf?rte deres Gudinde Athena paa Akropolis, hvor hun bragtes i Forbindelse med Erechtheus, der nu opfattedes som hendes Fosters?n; i senere Tid opf?rtes som bekendt Erechtheion som en faelles Helligdom for Erechtheus og Pallas Athena. Hver Guddom havde sit Rum i Templet, i Athenas stod det gamle, efter Overleveringen himmelfaldne, Traebillede af Athena Polias , til hvem man bragte en ny Kjortel ved Panathenaierfesterne.

Endnu en Gud s?gte at g?re sig gaeldende paa Athens Akropolis, nemlig Poseidon; men han kunde ikke haevde sig overfor Athena, der vedblev at vaere ikke alene Akropolis's, men ogsaa hele Landet Attikes ?verste Hersker. En Mythe fortalte, at Poseidon og Athena stredes om, hvem der skulde vaere Herre i Attike. Guderne og Erechtheus skulde d?mme imellem dem, saaledes at den, der kunde frembringe den nyttigste Ting for Attike, skulde vaere Landets Gud. Poseidon jog sin Trefork i Klippen og lod en Kilde med salt Vand vaelde frem; men Athena skabte det f?rste Oliventrae og vandt derved Prisen.

Denne Strid mellem Athena og Poseidon afspejler aabenbart en Forandring i Attikes ?konomiske Liv, der er foregaaet paa Peisistratidernes Tid. Attike er t?rt, og kun ca. 100 Kvadratkilometer egner sig til Korndyrkning. Store Dele af Landet laa derfor i aeldre Tid unyttet hen, og Befolkningen kunde ikke br?df?de sig. De penteliske Marmorbrud og S?lvminerne i Laurion var endnu ikke kendte. Man havde kun een Industri, nemlig Fabrikationen af Vaser, der fremstilledes af det udmaerkede Ler fra Forbjerget Kolias ved Phaleronbugten. Mange af Attikes Indbyggere maatte tjene deres Livsophold ved Skibsfart. Fra Peisistratidernes Tid blev Oliventraesdyrkningen Landets vigtigste Naeringsvej; Olien brugtes baade til Mad og som Toiletmiddel til at indgnide Huden med. Traeets R?dder kan naa saa langt ned i Jorden, at de kan skaffe Traeerne det n?dvendige Vand. Attikes Befolkning kunde nu bedre leve som fastboende Agerdyrkere, og det var naturligt, at denne Forandring opfattedes som en Gave af Landets Gudinde Athena.

Det Oliventrae, der stod paa Akropolis naer Erechtheion, betragtedes som Byen Athens egenlige Livstrae; saa laenge det levede, kunde Athen ikke gaa til Grunde. Da Perserne braendte Akropolis, blev ogsaa dette Trae ?delagt; men allerede Dagen efter havde det, efter Legenden, frembragt et nyt Skud, der varslede om Borgens og Byens Genopf?relse.

Det er ikke alene det fredelige Jordbrug, Athena beskytter; hun er ogsaa Kunstens og Haandvaerkets Gudinde, og hun laerer Kvinderne alt Husarbejde. Hos Homer siges hun ikke alene at have vaevet sin egen Kjortel, men ogsaa den sk?nneste Festdragt, som Hera overhovedet ejer. Hun staar i et inderligere Forhold til Menneskenes Sjaeleliv end nogen anden Gud; hun giver Kl?gt og Besindighed og glaeder sig, naar Mennesker optraeder taktfuldt.

Et Palladion var en Athenastatue i Krigsudstyr, som mentes at beskytte det Sted, hvor den stod. Ogsaa Troja har hos Homer et Palladion, som Graekerne maa stjaele, inden de kan tage Byen.

Pheidias's chryselephantine Statue af Athena i Parthenon viste Gudinden staaende med venstre Haand st?ttet til Skjoldet, bag hvilket hendes hellige Slange Erichthonios bugtede sig. Et andet Attribut er Uglen.

Navnet er dannet af Ordet chthon, Jord, og maa ikke forveksles med Erechtheus . Allerede paa det gamle Kreta var Slangen et helligt Dyr med saerlig Kultus. Hesperidernes AEbler og det gyldne Skind, Jason hentede, vogtedes af Slanger. Slangeguden Ktesios vogtede de Forraad, man havde i hvert Hus. I nordiske Sagaer vogter Slanger store Guldskatte. I Sverrig kendes i nyere Tid Troen paa, at Slanger medf?rer Lykke i en ny Bolig, og en jydsk Bonde kan nedgrave en Hugorm ved sin D?rtaerskel til Vaern mod Troldt?j.

Endnu i vore Dage er der visse Ugler, der holder til mellem Akropolisklippens Skraenter og Huler, og det samme har vel ogsaa vaeret Tilfaeldet i Oldtiden. Maaske er det denne tilfaeldige Omstaendighed, der har gjort Uglen til Athenas hellige Fugl.

I Gudefamilien paa Olympen optoges Athena som Datter af Zeus. En Mythe fortalte, at Zeus elskede Metis ; men da hun i F?lge en Spaadom f?rst skulde faa en Datter, der var sin Fader lig i Forstand, og dernaest en S?n, der skulde blive Herre over Guder og Mennesker, overtalte Zeus hende til at forvandle sig til en Flue, hvorefter han slugte hende og f?dte saa selv den Datter, som Metis skulde have haft, ved at Hephaistos slog Hul paa hans Hoved med sin ?kse. Athena kom til Verden "svingende sine gyldne, lysende Kampvaaben; alle de ud?delige blev grebne af AErefrygt ved at se hende, den store Olymp skaelvede, Jorden dr?nede, Havet kom i Opr?r, Solguden standsede sine Heste paa Himlen, og den raadvise Zeus glaedede sig."

Apollon.

Da Graekerne fra deres eget Land kom ud paa AEgaeerhavets ?er og videre til Lilleasien, fandt de der, navnlig paa ?en Delos og i Landskabet Lykien, en Gud, der dyrkedes i Huler og ansaas for Landets Herre. Ham optog de i deres egen Religion under Navn af Apollon.

Denne ugraeske Gud er naturligvis oprindeligt graeskfjendtlig. I den saakaldte homeriske Apollonhymne ser vi de Olympiske Guder springe op fra deres Saeder af Angst for Apollon, naar han traeder ind i deres Forsamling. I Iliaden hjaelper han Hektor, er meget virksom ved Patroklos's Drab og skyder Pestpile mod Graekernes Lejr. Naar Vrede fylder ham, "vandrer han frem som Natten" c: en sydlandsk Nat, der indtraeder pludseligt og uhyggeligt. Der er naeppe nogen Gud hos Homer, der optraeder med en saadan Vaerdighed og Vaelde som Apollon; selv Athena b?jer sig for ham, sk?nt hun ikke er bange for at give Zeus et rapt Svar. Og denne Respekt for Apollon holdt sig Oldtiden igennem; der er ingen graesk Gud, der har haft saadan Indflydelse paa det hellenske Folk i sin Helhed som Apollon i Delphoi.

Hvad Apollon oprindeligt har vaeret for en Gud, vides ikke, lige saa lidt som hvorledes det er gaaet til, at saa mange forskelligartede Ting i Tidernes L?b er blevet samlet om Apollon. Formodentlig er forskellige Specialguder smeltede sammen med ham som Lynguden med Zeus.

Naar en Gud som Apollon har mange spredt liggende Helligdomme, rejser det Sp?rgsmaal sig, naar han er i hver enkelt af dem. Allestedsnaervaerende er et Begreb, Graekerne naeppe har haft, deres Guder er mere eller mindre stedbundne. Man n?jes da med paa menneskelig Vis at lade dem rejse, og Apollon har ingen fast Bolig, men taenkes at drage fra Sted til Sted til sine spredte Helligdomme; snart sv?mmer han som en Delfin gennem Vandet, snart flyver han gennem Luften paa en Trefod eller f?res af Sted af sit Svanespand. Som omstrejfende Gud bliver han Vejviser for alle Udvandrere; til Lands fl?j han foran dem som en Ravn, til S?s sv?mmede han foran Skibet i sin Delfinskikkelse.

Paa Olympen indf?rtes Apollon som en S?n af Zeus. Denne elskede Leto; men da hun skulde f?de sit Barn, kunde hun intet Sted finde Ophold, f?r hun kom til ?en Delos. Hera, der ikke kunde unde hende at blive Moder til en saa ber?mt S?n, holdt imidlertid i 9 Dage F?dselsgudinden borte; f?rst ved hendes Ankomst kunde Leto f?de sin Dreng, mens "Jorden smilede rundt om dem."

Artemis.

Hvad Ordet Artemis betyder, er usikkert. Rimeligvis er det et ugraesk Navn, bl. a. for den blodt?rstige Gudinde, der i Aulis kraevede Iphigeneias Ofring, f?r Flaaden kunde l?be ud mod Troja. Da Iphigeneia var reddet i sidste ?jeblik, flyttedes hun til Taurien som Praestinde for en Artemis, til hvem man ofrede de fremmede, der kom til Landet. Ogsaa den uhyggelige Sp?gelsegudinde Hekate smeltede delvis sammen med Artemis.

Bortset fra saadanne barbariske og uhyggelige Traek er Artemis i Almindelighed en naadig og populaer Gudinde. Hun er Gudinde for de Goder, Naturen giver, uden eller kun for en Del ved Menneskers Indgriben eller Medvirken. Hun raader for Kilder, Floder og S?er, som giver Planterne Trivsel; derved bliver hun Gudinde for Agerbruget og kraever sit Offer af H?studbyttet; faar hun det ikke, bliver hun vred . Hun faerdes som Jaegerinde paa Fjaeld og i Skov, vaebnet med Bue og Pil; i Kunsten fremstilles hun ofte ledsaget af Hjorten, Graekenlands aedleste Storvildt. Jagten spillede mange Steder en stor Rolle som Naeringsvej, og naar Jaegeren kom hjem med godt Udbytte, fors?mte han ikke at nagle Hovedet af et draebt Dyr paa en Traestamme eller Stang som Offer til Artemis. -- Artemis's Helligdomme staar gerne ved en Kilde, i en Lund, i en Grotte eller i dybe Dale paa blomstersmykkede Enge, hvor Fugtigheden holder sig selv i den hede Sommertid, der svider al Plantevaekst paa h?jere Steder.

Artemis selv er den strenge Jomfru, hvem al Elskov staar fjaernt. Dyrenes Unger og Menneskenes smaa B?rn staar saerligt under hendes Varetaegt; men ved Siden heraf beskytter hun AEgteskab og Barnef?dsler. Bruden ofrer hende sine Barndomsdukker og Leget?j f?r Brylluppet.

Artemis kommer ikke alene; hun er ledsaget af sine Nymfer, Naturens Gudinder. Artemis er i Grunden blot den fornemste blandt Nymferne, hun er deres unge Dronning, paa lignende Maade som Silen er den mest kendte blandt Satyrerne, og hos germanske Folk Ellekongen er den ?verste af det hele Ellefolk. Artemis er en st?jende Gudinde; naar hun stormer af Sted med sit F?lge, fylder hun Skove og Bjaerge med Larm.

Oprindeligt er der ingen Forbindelse mellem Artemis og Apollon; men i den olympiske Gudeforsamling indf?rtes Artemis som en Tvillings?ster til Apollon. I disse nye Omgivelser blev Artemis ikke laengere en Gudinde for Frugtbarhed og Forplantning, men udelukkende en jomfruelig Gudinde, en ung Sportskvinde, der yndede at faerdes i den frie Natur og haerde Kraefter og Energi, navnlig ved Jagt. Hun taenktes rank af Vaekst og klaedt i en kort Sportskjortel, som i den velkendte Statue: Artemis fra Versailles, der nu staar i Louvre. Det er hende, der skaenker de unge Piger en slank Vaekst, mens Aphrodite giver dem Ynde.

Apollon antoges at draebe Mennesker med sine usynlige Pile. Denne Bestilling maatte han nu dele med sin nye S?ster, saaledes at Apollon taenktes at skyde Maend, Artemis Kvinder. Artemis kaldes af Homer "en L?vinde for jordiske Kvinder, saa hun kunde draebe, hvem hun vilde".

Hermes.

Utvivlsomt er Hermes en meget gammel Gud i graesk Religion, og han maa ses i Sammenhaeng med de aeldste graeske Begravelsesskikke, vi kender. Oprindeligt begravedes de d?de inde i Huset, naer Arnen og den Midterstang eller Pille , der stod midt i den runde Hytte, eller de begravedes under D?rtaersklen eller foran Indgangsd?ren; endnu i vore Dage tros det mange Steder, at de d?des Sjaele sidder ved D?rtaersklen. Men efterhaanden maatte Begravelserne flyttes laengere bort, til Byens Torv, langs Vejene, ved Markskellene eller Landegraenserne.

Hermes er nu en Legemligg?relse af og Gud for alle disse d?de Aander, som Artemis er Nymfernes og Silen Satyrernes F?rer, og der rejstes Hermer for ham ved D?ren til private og offentlige Bygninger, paa Torvene, ved Markskel og Landegraenser. Ligesom de d?de bevaeger Hermes sig hurtigt omkring; Fantasien udstyrede ham med Vinger paa F?dderne, hvad der svarer til Syvmilest?vler, Lykkens Galosjer el. lign. i vore Eventyr. Hans lave Filthat, Petasos, blev ligeledes udstyret med Vinger. Hermes beskytter omstrejfende Mennesker: Vandringsmaend, Jaegere og K?bmaend).

Fra Oldtidens Hermer stammer vore Buster.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet