Read Ebook: Et Ægteskabs Historie: En Virkelighedsskildring by Stergaard Vilhelm

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 1174 lines and 52651 words, and 24 pages

ar. Faderen var kun til for at skaffe det forn?dne til Husholdningen. Det var hans ufravigelige Pligt; i?vrigt kunde man godt lade, som om han slet ikke existerede, og beh?vede i alt Fald ikke at tage noget som helst Hensyn til ham.

Dette var en Theori, som Fru Thorsen havde slaaet urokkelig fast i sit AEgteskabs Praxis, og i al Stilhed ?vede den sin skadelige Virkning ogsaa paa Minna. Det var halvt ubevidst og i Grunden uden at taenke noget ondt derved, at hun med Moderens Exempel for ?je havde tilegnet sig noget af den samme Hensynsl?shed i sin Adfaerd overfor sin Fader.

Smaa Forhold og isaer den Art Fattigdom, der paa en opstyltet Maade giver sig Mine af Velstand, kan desuden have en egen demoraliserende Indflydelse paa et Hjem. Den avler Bitterhed i Sindet og udvikler paa ?n Gang Egennytte og Mistillid, som der skal saerlig gode Naturer til at modstaa. Minna var oprindelig et sundt Gemyt med mange gode Anlaeg, men de Forhold, hvorunder hun var opvoxet, havde ligesom haemmet hendes aandelige og moralske Vaext. --

Hvis man nogle Dage efter den pludselige Forlovelse vilde have spurgt hende, om hun var fuldkommen lykkelig over, hvad der var sket, vilde hun maaske have havt vanskeligt ved at give et fuldt ud oprigtigt Svar.

Den f?rste F?lelse, hun havde vaeret sig bevidst at naere for Henning, var en vis tillidsfuld Tryghed i hans Naerhed. Hans aabne, aerlige Ligefremhed havde vakt hendes Fortrolighed. Han forekom hende strax som en god gammel Bekjendt, der mente hende det vel, og hans ?jensynlige Deltagelse for hende vakte de blidere F?lelser, der ligger paa Bunden af ethvert Kvindehjaerte.

Saa var det pludselig, at der havde gjort sig et erotisk Moment gjaeldende i deres Forhold. Det kom saa uventet og fik en maerkelig, betagende Magt over hende. Efter det f?rste Kys, han havde trykket paa hendes Mund, var det, som om hendes Sind paa ?n Gang blev helt optaget af ham. Og dog var der en besynderlig Uro forbunden med denne F?lelse. Der var ?jeblikke, hvor hun ?nskede, at det hele var en Dr?m, men strax efter kunde der saa paakomme hende en heftig Angst for, at han ikke skulde have ment det alvorlig -- kun givet efter for et ?jebliks Stemning, og at han maaske slet ikke vilde komme, som han havde lovet.

Hun havde ikke kunnet modstaa Fristelsen til at fortaelle sin Moder, hvad der var sket. Fru Thorsen fik i den Anledning umaadelig travlt. Gamle Thorsen blev sendt ud for at skaffe Penge. Der maatte pyntes op i Huset. I alt Fald nogle ny Skilderier paa de snavsede Tapeter og nyt Betraek paa Stole og Sofa. Fru Thorsen maatte ogsaa have sin Silkekjole repareret, og man maatte s?rge for at have Penge i Huset til en fin Frokost, naar den ny Svigers?n kom. Han kunde komme, hvad ?jeblik det skulde vaere.

Gamle Thorsen traskede omkring til sine Principaler og fik skrabet sammen en lille Sum, som han afleverede til sin AEgtemage, og Fru Thorsen fik nu nok at gj?re med at arrangere al Ting. Svigers?nnen skulde i det mindste kunne maerke, at han kom til Folk, der havde bevaret en Afglands af svundne Dages Herlighed.

Minna tog med en vis Nerv?sitet Del i disse Forberedelser. Det pinte hende lidt, at han skulde se, hvor fattigt de havde det. Men paa den anden Side var hun fornuftig nok til at sige sig selv, at det var en Taabelighed at taenke derpaa. Hun vidste jo, at han kun holdt af hende for hendes egen Skyld, og hun blev sikkert ikke ringere i hans ?jne, fordi han traf hende i et fattigt Hjem.

Om L?rdagen -- det var tre Dage efter, at hun og hendes Moder var vendte tilbage til Byen -- kom der Brev fra ham. Det indeholdt blot et Par Linier:

>>Min egen, lille Kjaereste!

I Morgen Formiddag har du mig hos dig. Jeg bringer to smaa gyldne Laenker med mig. Maatte de vaere smedede som et uopl?seligt Baand om vor fremtidige Lykke!

Din Henning.<<

Det var det f?rste Kjaerlighedsbrev, Minna havde modtaget. Hun laeste det utallige Gange. Hun viste det ogsaa -- med en Slags barnagtig Vigtighed -- til sin Moder, hvilket hun dog ikke havde stor Forn?jelse af, thi Fru Thorsen blev meget opbragt over, at hun ikke med et eneste Ord var naevnt i Brevet. Det var temmelig simpelt, syntes hun.

Der udspandt sig i den Anledning mellem Minna og hendes Moder en lille Disput, som just ikke udmaerkede sig ved den hensynsfuldeste Form paa nogen af Siderne. Dersom Henning havde vaeret Vidne dertil, vilde han billigvis vaere bleven noget forbavset over de skrappe Udtryk, hans Kjaereste havde til sin Raadighed, naar hun blev hidsig.

Der var imidlertid ikke lang Tid til at skjaendes, thi den lille Scene foregik S?ndag Morgen, og Henning havde jo skrevet, at han kom om Formiddagen. Saa traf Fru Thorsen de sidste Forberedelser til Frokosten. Det vil sige, hun gik op til Vaerten paa f?rste Sal og laante Tallerkener, Servietter, Knive og Gafler, Glas, Plat de Menage osv. -- altsammen Gjenstande, der ikke kunde undvaeres ved en praesentabel Frokost, men som hendes eget Hus kun var forsynet med efter en meget mangelfuld Maalestok.

Da dette vigtige Hverv var bes?rget, og Frokostbordet var daekket i det tilst?dende Vaerelse -- Lejligheden bestod af tre Vaerelser, hvoraf det ene var et +terra incognita+ for uvedkommende -- satte Fru Thorsen sig ved Vinduet med en Bog i Haanden og if?rt en falmet blaa Silkekjole, der stod i et Slags korresponderende Forhold til Stuens lige saa falmede og forlorne Udstyrelse.

Gamle Thorsen var bleven sendt bort. Hans Klaeder var for Tiden altfor fedtede og slidte -- havde hans Kone erklaeret -- til at han kunde praesentere sig ved en saa h?jtidelig Lejlighed. Thorsen var fremkommen med den beskedne Paastand, at det dog var rimeligt, at han var til Stede, naar Svigers?nnen kom. Den unge Mand maatte vistnok finde det paafaldende, om han ikke var naervaerende ved en saa vigtig Familiebegivenhed.

Det var den laengste og ivrigste Tale, Thorsen havde holdt i mange Aar, men den hjalp ham ikke. Naar han satte saa megen Pris paa at haevde sin Fadervaerdighed, sagde Fru Thorsen spydig, saa skulde han i Tide have s?rget for at skaffe sig en respektabel Paaklaedning; men hun vilde ikke prostitueres af hans lurvede Udseende. Med Hensyn til hans Fravaerelse skulde hun nok finde paa en passende Forklaring.

Gamle Thorsen gik ud tidlig om Morgenen, men han var saa benauet, som selv ikke de haardeste daglige Gjenvordigheder kunde have gjort ham. Han saa' saa underlig fortabt ud, da han gav Minna Haanden og sagde:

>>Ja, din Fa'er ?nsker dig til Lykke, mit Barn!<<

Minna vilde have holdt ham tilbage, men i det samme kaldte hendes Moder paa hende, og da hun atter kom ind i den anden Stue, var hendes Fader gaaet. --

Minna havde en sort, ulden Kjole paa, der sluttede taet om hendes velformede Skikkelse. I Brystet havde hun faestet en hvid Rose. Hendes svaere, blonde Haar laa som saedvanlig i en enkelt tyk Flaetning ned ad Nakken.

Hun lukkede selv op, da han bankede paa. Der var ligesom et ?jebliks Forlegenhed paa begge Sider, men saa tog han hendes Haand mellem sine og sagde:

>>Hvor jeg har laengtes efter dig, Minna!<<

Og hun svarede med taalelig Anstand:

>>Velkommen, Henning!<<

Hun forekom ham smukkere end f?r, som hun stod der, saa h?j og rank, i den lave, falmede Stue.

De var alene, thi Minnas Moder havde meget mod sin Vilje set sig n?dsaget til at gaa ud i K?kkenet i Husholdningsanliggender. Men da det f?rste ?jebliks Bevaegelse var overstaaet, talte de ganske forn?jeligt og utvungent med hinanden som nyforlovede Folk, indtil Fru Thorsen kom ind og udg?d i en bevaeget Ordstr?m sin Forbavselse over den uventede Forlovelse, sin Glaede over at faa en saadan Svigers?n, sin inderlige Overbevisning om, at han vilde gj?re hendes Minna lykkelig, og endelig en Maengde Undskyldninger for den Forstyrrelse, hvori han traf hende, men deres Pige var netop skiftet i disse Dage og nu maatte hun selv tage Del i Husholdningen, hvad hun aldrig havde vaeret vant til.

Henning var for optagen af Minna til at laegge synderlig Maerke til sin tilkommende Svigermamas forlorne Fornemhed. Hvad kom den i Grunden ogsaa ham ved? Naar blot Minna var en brav Pige, kunde alt det andet vaere ham temmelig ligegyldigt. --

De nyforlovedes f?rste Dag -- denne maerkelige Dag med alle dens Tillokkelser, dens forunderlige Blanding af halv Fortrolighed og halv Forlegenhed -- gik overmaade godt.

Kun en enkelt Mislyd havde der vaeret, men den havde naermest ramt Fru Thorsen.

Ved Slutningen af Frokosten havde Vaertens lille S?n indfundet sig med den Besked, at han skulde hilse og sige fra sin Fa'er, at nu skulde de spise til Middag, og saa skulde de selv bruge de >>Tallerkninger<<, som Madamen havde laant.

Drengen bragte denne Besked saa lydelig, at den kunde h?res gjennem den halvt aabne D?r. Men Herregud -- der var jo ikke noget ondt deri.

Det var kun saa uheldigt, at Fru Thorsen et Par Minutter i Forvejen havde gjort en Undskyldning for det tarvelige Service, som hun med et fint, vemodigt Smil havde kaldt tarvelige Rester af deres tidligere Velstand. --

De havde vaeret forlovede i fire Maaneder. --

Det havde vaeret en underlig urolig Tid for Henning. Ikke saaledes at forstaa, at han nogen Gang havde fortrudt det Skridt, han havde gjort; tvaertimod blev han mer og mer optagen af Minna, for hver Dag der gik. Men han f?lte aldrig nogen ublandet Tilfredshed, naar han var hos hende.

I Begyndelsen af deres Forlovelsestid havde hun vaeret maerkelig tilbageholdende. De mange Kys og Kjaertegn, som unge forlovede plejer at ?dsle paa hinanden, syntes ikke at have nogen Tillokkelse for hende; de lod snarere til at skraemme hende.

Denne Tilbageholdenhed, der ikke havde det mindste at gj?re med beregnende Koketteri, ?vede en aeggende Virkning paa ham. Hans Laengsel efter, at hun skulde blive hans, hidsedes mere og mere, og den opfyldte ham efterhaanden saa fuldstaendig, at han i Grunden slet ikke havde nogen klar Tanke tilovers for Sagernes Stilling.

Hun var begyndt at vise sig lunefuld mod ham. Hun kunde den ene Dag vaere god og venlig og den naeste st?de ham fra sig med en naesten fornaermende Kulde og Vrantenhed. Til andre Tider kunde han traeffe hende i Graad, uden at det var ham muligt at faa hende til at sige, hvad der bedr?vede hende. --

En Gang faldt det ham ind, om hun maaske fortr?d, at hun havde opgivet Theatret, og muligvis savnede sine Omgangsfaeller der. Han spurgte hende derom og bad hende give et oprigtigt Svar, men hun sagde, at det var slet ikke derfor, hun graed. >>Det var bare hendes Sind, der var saadant; han skulde ikke bryde sig derom.<<

Men trods alle de smaa Disharmonier, som fremkaldtes af Minnas Lunefuldhed, fik det Forhold, hvori han var kommen, en voxende Magt over ham. En stor Del af sin Tid tilbragte han sammen med Minna; sine Kammerater havde han helt opgivet. Skj?nt hun ofte var i daarligt Lune, medens han var hos hende, vilde hun dog ikke undvaere ham. En eneste Gang havde han skrevet til hende, at han ikke kom som saedvanlig om Eftermiddagen; han var uventet bleven bedt ud. Men da han traf Minna den naeste Dag, var hun saa forgraedt og ulykkelig, at han h?jtidelig lovede hende, at hun og ingen anden for Fremtiden skulde have al den Fritid, han kunde raade over. --

Der var gaaet en Maaned af deres Forlovelsestid, f?r han havde forestillet hende for sin Fader. Det var egentlig tilfaeldigt, at det havde varet saa laenge. Det var blevet opsat fra Dag til Dag.

Saa var de endelig en Formiddag gaaede ud til Hennings Hjem i Villakvarteret, og Minna havde ved det f?rste Bekjendtskab syntes ganske godt om gamle Bentsen. Naar denne ikke havde en af sine m?rke Perioder, hvor han gav efter for sin slemme Tilb?jelighed, kunde han endnu gj?re et ret fordelagtigt Indtryk, saa man naeppe skulde tro, hvor s?rgelig det var gaaet ham i Verden.

Minna tog strax hans Hjaerte med Storm, skj?nt hun som saedvanlig overfor fremmede var tavs og tilbageholdende. For Resten vilde han have syntes godt om en hvilken som helst ung Pige, Henning havde forestillet ham som hans tilkommende Svigerdatter. Han havde i saa mange Aar st?ttet sig til sin S?n og set op til ham, at han ganske naturlig fandt alt, hvad Henning foretog sig, saare vel gjort.

>>Tag ham bare ikke helt fra mig<<, sagde han til Minna med en vis Blanding af Sp?g og Alvor. >>Det forstaar sig<<, tilf?jede han, >>at han skal tilh?re Dem helt og holdent. Det er ikke saa underligt, at han foretraekker en smuk ung Pige fremfor sin gamle D?genigt af en Fa'er, men jeg mener blot, at De skal passe paa, at der bliver en lille Plads tilovers for mig -- en lille Krog, hvor jeg kan sidde og glaede mig over hans Lykke.<<

En anden Gang -- nogle Maaneder senere, da Minna atter var ude hos Henning -- kom gamle Bentsen naermere ind paa dette Sp?rgsmaal. Han lod sig forstaa med, om det ikke lod sig gj?re, at de kunde faa et Vaerelse tilovers til ham, naar de blev gifte.

Minna rystede paa Hovedet.

>>Naa, det er ogsaa lige meget, men De skal vide, at han har gjort langt mere for mig, end jeg har fortjent af ham. Jeg har vaeret en daarlig Fader, har jeg, og nu duer jeg til ingen Ting mere; men Skam skal han aldrig faa af mig, saa flink og dygtig han selv er.<<

Da Henning fulgte Minna ind til Byen samme Aften, som denne Samtale havde fundet Sted, var hun vranten og ordknap paa hele Hjemvejen. Henning pr?vede paa at tale om alle mulige Gjenstande, som han troede kunde more hende, men hun gav kun Enstavelsesord til Svar. Hendes Lunefuldhed pinte ham, og dog kunde han ikke blive rigtig vred paa hende. Han tog det altsammen for Barnagtighed og tr?stede sig med, at det sikkert vilde blive anderledes, naar de f?rst blev gifte.

Denne Aften var hun imidlertid mere umedgj?rlig, end hun hidtil havde v?st sig, og for f?rste Gang var han naer ved at tabe Taalmodigheden. Den sidste Del af Vejen tilbagelagde de i haardnakket Tavshed paa begge Sider.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet