Read Ebook: Et Ægteskabs Historie: En Virkelighedsskildring by Stergaard Vilhelm

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 1174 lines and 52651 words, and 24 pages

Denne Aften var hun imidlertid mere umedgj?rlig, end hun hidtil havde v?st sig, og for f?rste Gang var han naer ved at tabe Taalmodigheden. Den sidste Del af Vejen tilbagelagde de i haardnakket Tavshed paa begge Sider.

Da de kom til Minnas Hjem, fulgte han som saedvanlig op med hende. Hun ringede paa, men da ingen lukkede op, aabnede hun D?ren med sin egen N?gle og traadte ind i den m?rke Lejlighed, ledsaget af Henning. Hendes Foraeldre var ude, og Henning vilde derfor blive, til hun havde taendt Lys.

Hun gik ud i K?kkenet efter Taendstikker og gav sig derpaa til at s?ge efter Lampen, der sjaelden stod paa det samme Sted, men da hun ikke strax kunde finde den, satte hun sig med Overt?jet paa hen ved Vinduet -- altsammen i dyb Tavshed.

Henning blev staaende midt paa Gulvet, ligesom noget betuttet over dette mer end almindelig slette Lune.

Et ?jeblik taenkte han paa at gaa sin Vej uden noget nyt Fors?g paa Tilnaermelse. Det gik dog ikke an, at han hver Gang gav efter. -- Men hun saa' trods sin Uartighed -- Henning kunde i ?jeblikket ikke finde nogen bedre Betegnelse -- saa fristende s?d ud, som hun sad der ved Vinduet, medens Skaeret fra Gaslygten udenfor faldt lige paa hendes lyse Haar og den let blussende Kind, der tegnede sig i Former saa bl?de og runde som et Barns.

Han gik hen til hende.

>>Hvad er der i Vejen, Minna?<<

Hun svarede ikke. Saa gjentog han Sp?rgsmaalet.

>>Sig mig, lille Minna, hvad der er i Vejen?<<

>>Ingen Ting!<<

>>Nu er du jo igjen den lille uartige Pige!<< sagde han i en Tone, som naar man taler til et stridigt Barn. >>Husk paa, Minna, du skal snart vaere en vaerdig Husmoder, saa kan det da ikke gaa an, at du vedbliver at vaere saa barnagtig.<<

>>Jeg er slet ikke barnagtig<<, udbr?d hun heftig; >>det er bare dig, der kalder mig saadan<<.

>>Hvad andet skal jeg da kalde din Opf?rsel, Minna?<< vedblev han mere alvorlig. >>Uden nogen som helst Grund kommer du i ondt Lune og bryder dig ikke den mindste Smule om at beherske det.<<

>>Nej, jeg vil heller ikke beherske mig; jeg er nu en Gang saadan ...<<

>>H?r, Minna, lad os tale fornuftig sammen; jeg ved, du er en god Pige, naar man blot har lidt Taalmodighed med dig ...<<

>>Aa, jeg forlanger slet ikke, at du skal have saa megen Taalmodighed med mig. Du er altfor god. Lad mig blot sidde -- saa gaar det nok over<<.

>>Nej, Minna, jeg vil have, at du skal tale fornuftig med mig. Sig mig aerlig, hvad der er Grunden til, at du paa ?n Gang kunde blive i saa ondt Hum?r?<<

>>Aa, jeg ved det ikke -- lad mig blot sidde i Ro.<<

>>Minna!<<

Han lagde sin Haand paa hendes Skulder og saa paa hende med et alvorligere og mere bebrejdende Blik, end han havde gjort nogensinde f?r, naar der havde vaeret Uenighed mellem dem.

>>Naa, vil du endelig vide det?<< -- hun f?r heftig op af Stolen og stod lige overfor ham -- >>saa vil jeg blot sige dig, Henning, ?n Gang for alle, at du maa vaelge mellem ham og mig. Jeg vil ikke -- jeg vil ikke have din Fader i Huset, naar vi bliver gifte!<<

Henning traadte et Skridt tilbage og saa forundret paa hende. Det var ikke saa meget Ordene som den Tone, hvori hun udst?dte dem, der saarede ham.

>>Har min Fader rettet en saadan Anmodning til dig?<< spurgte han.

>>Aa ja, saa omtrent -- men jeg vil ikke, h?rer du<<.

>>Det skal du heller ikke<< -- Henning talte rolig, med synlig Umage for at beherske sig -- >>men du kunde nok have sagt det paa en lidt hensynsfuldere Maade. F?r troede jeg kun, at du var barnagtig og lunefuld, men i Aften er jeg naesten bange for at have opdaget, at du kan vaere ond. Du har bedr?vet mig mere, end du tror.<<

Han gik hen for at tage sin Hat, som han havde lagt fra sig paa Bordet. Hun gjorde ikke Mine til at holde ham tilbage, men kastede sig ned paa Stolen og udbr?d i en krampagtig Hulken.

>>Ja, ja, sig det kun, at jeg er ond; jeg ved det godt. Men jeg sagde dig det jo. Aa, hvorfor lod du mig dog ikke vaere i Fred!<<

Hun blev ved at hulke, medens han naermede sig D?ren. Endnu da han var kommen ud paa Gangen, kunde han h?re hendes Graad. Han blev staaende saa laenge, til han blev bl?d om Hjaertet. Og hun blev ved at graede derinde. Nu fortr?d hun vist allerede, hvad hun havde sagt. Aa, -- naar alt kom til alt, var hun jo kun et stort Barn; det var vistnok forkert at tage hende med Haardhed. Han t?vede et ?jeblik endnu, men saa kunde han ikke staa imod laengere. Han lagde atter Haanden paa Laasen og traadte ind.

Minna sad i samme Stilling som f?r med Ansigtet badet i Graad. Henning gik hen til hende og lagde kjaertegnende sin Haand paa hendes Hoved.

>>Minna<<, sagde han alvorlig, >>vaer nu fornuftig. Du plager til ingen Nytte baade dig selv og mig. Ikke sandt, jeg ved godt, at du ikke mente noget ondt med de stygge Ord, du sagde f?r? Jeg kunde ikke laengere vaere vred paa dig<<.

Men Minna vilde endnu ikke se op paa ham.

>>Du fortryder det -- gj?r du ikke, Minna? Jeg kan ikke tro andet, thi jeg vil saa gjaerne vaere rigtig glad og lykkelig ved dig<<.

Denne Gang saa hun op og slog saa pludselig begge sine Arme om hans Hals.

>>Aa -- du er altfor god til mig, Henning<<, mumlede hun mellem Graaden. >>Men jeg kan ikke gj?re for, at jeg bliver saa ond og hidsig. Jeg vil blot have dig ganske for mig selv, h?rer du, slet ingen maa have nogen Del i dig!<<

Trods Situationens Alvor kunde Henning ikke lade vaere at smile over denne pludselige Overgang. Hun havde desuden aldrig f?r hengivet sig saa ?mt til ham, og hendes Kjaertegn bortjog den sidste Rest af Misstemning. Han satte sig ved Siden af hende, lagde sin Arm om hendes Liv og kyssede Taarerne bort af hendes Kinder.

>>Var det da virkelig Skinsyge, du lille Taabe?<< hviskede han lige saa glad, som han nylig havde vaeret bekymret.

>>Kald det, hvad du vil, Henning, men jeg kan ikke finde mig i, at du holder af andre end mig.<<

Paa hendes Ansigt vexlede et indtagende Minespil mellem Regnvejr og Solskin. Henning drog hende pludselig heftig ind til sig og trykkede hede Kys paa hendes Mund.

Hun gjorde ingen Modstand, men besvarede hans Kys -- for f?rste Gang i deres Forlovelsestid. Det var farlige Kys, paa ?n Gang saa aengstelige og saa fulde af ubevidst Attraa. De gjorde ham svimmel, fik ham naesten til at st?nne af Angst.

Hun sad paa hans Skj?d med Hovedet hvilende paa hans Skulder og saa' paa ham med halvt lukkede ?jne, glad og tillidsfuldt som et Barn, der ved, at man ikke laengere er vred paa det.

>>Jeg tror, jeg maa gaa, Minna<<, sagde han.

>>Aa nej, bliv lidt endnu, Henning<<, svarede hun. >>Bliv, til Mo'er kommer hjem. Nu har vi det saa godt. Jeg synes, at jeg aldrig har holdt saa meget af dig som i Aften, efter den stygge Scene, vi nylig havde. Det er, ligesom jeg f?rst nu var bleven rigtig forelsket i dig. Jeg tror ikke, jeg mere kan naenne at vaere lunefuld mod dig. Og du er heller ikke vred laengere -- er du vel? Saa --<< hun klyngede sig taettere op til ham og hviskede de sidste Ord -- >>saa maa du ogsaa gjaerne kysse mig, naar du vil vaere en god Dreng.<<

Hans Sandser og Nerver, der var lige anspaendte, kunde ikke holde Stand laengere. Naar alt kom til alt, var hun jo dog hans. En vild, afsindig Lidenskab fik Magt over ham -- --

Men lige saa hurtig forandrede Udtrykket i Minnas Blik sig til Angst og Vrede. Hun f?r med et Spring op fra hans Skj?d og stod oprejst foran ham. --

>>Gaa! Gaa!<< -- Hun st?dte Ordene kort og haest frem.

Han var atter bleven aedru og krympede sig under det Blik, hvormed hun saa paa ham. Men det varede kun nogle Sekunder; saa var det, ligesom hun sank sammen, og hun udbr?d i en hjaerteskaerende Hulken, der smertede ham mere end hendes Vrede.

>>Tilgiv mig -- tilgiv mig!<< stammede han den ene Gang efter den anden.

Og da hun blev staaende ubevaegelig paa det samme Sted, vilde han naerme sig hende.

>>Nej -- nej, r?r mig ikke!<< bad hun.

>>Minna, sig blot et eneste tilgivende Ord. Jeg var afsindig; jeg vidste ikke af mig selv; du maa ikke d?mme mig saa straengt ...<<

>>Nej, jeg vil slet ikke d?mme dig, men saa ond troede jeg ikke, du kunde vaere ... Aa, det er saa grueligt at taenke ...<<

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet