Homepage
Login
Profile
BookClubs
dmBox
Read Ebook: The Secret of Casa Grande Mexican Mystery Stories #1 by Randolph Helen
Font size:
Background color:
Text color:
Add to tbrJar First Page Next Page
Ebook has 25 lines and 2469 words, and 1 pages
PETER NANSEN
GUDS FRED
ANDET OPLAG
KJ?BENHAVN
P. G. PHILIPSENS FORLAG
Trykt hos J. J?rgensen & Co.
Fjerde Tusend.
Saa skal jeg da bort fra Hovedstaden. I femten Aar holdt den mig fast, den listige Sk?ge, bildte mig ind, at jeg ikke kunde undvaere dens giftigt parfumerede Luft, dens st?jende Lader, dens hidsende Anspaendthed, dens forfinede Magelighed. Jeg sad i et Spind af tusind Fangetraade, jeg troede, den havde fanget mig for Tid og Evighed. Jeg troede vel ogsaa saa smaat, at den ikke kunde undvaere mig. Var jeg ikke i Aarenes L?b bleven et fast Led i det store Maskineri? Ansaas af Alle for at h?re med. Var selvskreven Deltager i Byens broget vekslende Liv, snart festklaedt, snart s?rgeklaedt; gav min Stemme med i de afg?rende Ordskifter, blev spurgt og s?gt, var Raadgiver og Hjaelper, en paalidelig Ven, en Fjende, der maatte regnes med.
Hvor traet jeg ofte har vaeret. Udslidt som en gammel Droskehest, der maa drives afsted med Piskeslag og som gaerne lagde sig plat ned paa Stenbroen og blev liggende, til D?den og Hvilen kom.
D?dsenstraet er jeg, af Forn?jelser og Arbejde, af altid at vaere til Rede, tage Parti, forsvare og angribe; d?dsenstraet og i mit Hjaerte saa ligegyldig, mens ingen Slaphed t?r r?bes i Ord og Vaesen.
Allermest traet af den evige Kamp for Penge. Penge, der maatte og skulde skaffes, slides til Veje, laanes frem, forrentes, tilbagebetales, altid flere, altid besvaerligere -- en stedse voksende Lavine, mere og mere truende, tungere for hver Time at stemme Ryg imod, haemmende Arbejdsevnen om Dagen, skraemmende S?vnen som en Mare.
-- -- Forleden br?d jeg overtvaert. Overgav mit Bo til en velsindet Sagf?rer, ordnede mig med en Forlaegger, der naerede en venlig Tillid til mine Evner og erklaerede sig villig til at udbetale mig for et Aar eller to en beskeden maanedlig Underst?ttelse, har nu pakket min Kuffert og indskiber mig i Eftermiddag -- uden Farvel til Nogen -- for at drage til den gamle Provinsby, hvor jeg har levet min f?rste Barndom; som jeg ikke i tyve Aar har set, men som jeg stadig, naar Traetheden kom op i mig, har laengtes tilbage til.
Ikke har jeg sovet og ikke vaaget paa Overfarten. Jeg sidder i den lune lyse Sommernat paa Daekket og lader dr?mmende Tankerne f?lge den gyldne K?lvandsstribe, vugget blidt til Ro af Maskinens tunge regelmaessige Slag og de hoppende Smaab?lgers klukkende Skvulp mod Skibet.
Og hvad er saa Resultatet blevet? Lykke for mig? Lykke for nogen Anden? Naeppe det sidste; det f?rste afgjort ikke. Naar jeg nu godvilligt opgiver min tilkaempede Stilling -- den, vistnok Mange misunder mig som atraavaerdig --, er det i en inderlig F?lelse af dens haabl?se Uudholdelighed.
Hvad i Herrens Navn slaas man for? Hvorfor forf?lger man hinanden, mistaenker og mishandler hinanden, altid vaebnet til Taenderne, altid parat til at hugge l?s? Maaske er der, langt ude i det Fjaerne, et Maal at naa. En h?jere Retfaerdighed, en bedre Fordeling af Tilvaerelsens Goder. Maaske oplever vore B?rneb?rn en ny social Omvaeltning. Men for?vrigt: vil Menneskene f?le sig lykkeligere, om Maalet virkelig naaes, eller vil de ikke blot skynde sig, med Uro i Hjaerterne, i un?jsom Higen, at kaempe og hade sig frem mod nye Maal? Sikkert. Nej, det er en tom Indbildning, at Lykken vindes gennem Kamp. Kun i Fred, Fred med sig selv og Verden, findes Lykken.
-- -- Saadan sidder jeg og dr?mmer, mens Skibet den sk?nne Juninat baerer mig over den stille S? til min gamle By. Og som var det et Billed, skabt af min Dr?m, ser jeg i Solopgangen, just som vi har passeret Fjordens Indl?b, en ung Kvinde staa ved min Side, stor og stolt, med et Ansigt, der lyser af mild Fred. Som et Syn kom hun, som et Syn forsvandt hun. Men var hun et Varselbud, jeg modtager det med Tak. Et Varsel om, at jeg er styret den rette Kurs for at finde Freden.
Vi ankom i den aarle Morgenstund. Bagagen lod jeg forel?big staa ombord -- jeg vidste endnu ikke, hvor jeg vilde bo. Og jeg drev op gennem den slumrende By. Straks var jeg lidt vildsom til Mode. Den Gade, jeg gik i, havde et Navn, jeg ikke mindedes, og mange nye Huse med flove glatte Allemands-Fa?ader og hjaertel?se Spejlglas-Butiksruder.
Men da jeg kom ud paa Torvet, kendte jeg min gamle By.
Jeg satte mig paa den fritstaaende Stentrappe foran det Hus, hvor jeg som Barn havde boet; jeg lukkede ?jnene over det hastigt gensete Billede, og saa livagtigt, som havde jeg nys forladt det, opstod Torvet i min Erindring, saadant som det var i mine Barndomsdage.
For Enden af Torvet l?ber ?steraa. Den er ikke overdaekket -- som nu --, den flyder aaben gennem Byen, med Broer over og med knudrede l?vrige Traeer paa begge Sider. Og den er fuld af Baade og smaa Skuder, hvor der saelges Fisk og Jydepotter og Traesko og, om Efteraaret, Frugt. Saa dufter hele Torvet, ja Gaderne udenom med, af krydrede Bergamotter og Gravensteners Rosen-Em.
Den anden Ende af Torvet beherskes af det gulstr?gne Kongehus med den takkede Gavl. Her er det, at Byens gamle Storkefaedre holder Forsamling Sommereftermiddage. De staar ?n paa hver af Gavlens Afsatser, ?verst oppe Praesidenten, der aabner M?det med en h?j Knebren. Derefter knebrer de paa Rad, alle de aervaerdige Storke, og de, der lytter til, staar undertiden paa ?t Ben af lutter Iver. Men det haender, at Raadsforsamlingen opl?ses i almindeligt Klammeri, mens alle Storkene basker med Vingerne og knebrer forbitret i Munden paa hinanden. Ogsaa haender det, at en nidkaer Storkemadam eller en naesvis Storkepode fors?ger at traenge sig ind i Forsamlingen og bliver sat paa Porten under dr?je Knubs, saa Fjerene ryger om den.
Det gamle Kongehus, hvilken Sorg den Dag det d?mmes til D?den af et pietetsl?st Borgervels Krav paa en ny tidssvarende Bankbygning. De skaendige Raenker, de giftige L?gne, der f?res i Marken for at faelde det.
Det insinueres, at alle de historiske Overleveringer, som giver Kongehuset Ry og Glans gennem Aarhundreder, er tyvstjaalen Pynt. Det paastaas ydermere, at Huset er saa medtaget af AElde, at det naeppe kan holde sig oprejst og at det er en stadig truende Fare for de omliggende Bygninger. En rasende Kamp f?res i Byraad og i den stedlige Presse mellem Ideens Talsmand -- Latinskolens Historielaerer -- og Borgervellets Materialister. Men disse sidste sejrer, efterat et Velfaerdsudvalg af bankforhippede Haandvaerkere har givet sagkyndigt Sk?n for Kongehusets Affaeldighed. Og Nedbrydningen begynder. Vi B?rn, hvis faedrelandske Fantasi er vokset op i Skyggen af det gamle Hus, f?lger med forbitret Sorg hvert Slag af Hakken, og vi nyder en smerteblandet Triumf, da Haandvaerkerne midt under Arbejdet maa erklaere sig magtesl?se og tage Krudtet til Hjaelp for at spraenge Kongehusets favntykke Mure. Saa falder omsider den gamle Kaempe, men ej for Menneskehaand. D?ende spotter den sine Voldsmaend.
Midt paa Torvet ligger det r?de Raadhus med Byens Vaaben i Guld og Farver over den svaere brune Egetraesd?r. Om Raadhuset samler sig alle Barnestue-Historiernes Uhygge. Foran det stod i gamle Dage Gabestokken og Paelen, hvortil Forbryderne bandtes, naar de offenligt piskedes. Her udsonede bl. a. de berygtede R?vere fra de store Skove Nord for Fjorden Begyndelsen af deres Straf, da de langt om laenge, efter tall?se Skaendselsgaerninger, fangedes af Militaeret og Omegnens B?nder. Banden bestod af en gammel Kaelling, hendes syv ryggesl?se S?nner og en vidundersk?n ung Pige, Kaereste til den aeldste af Br?drene, Erik Krumfinger. Plyndring, Voldtaegt og Ildebrand var de mindste af deres Forbrydelser. Ogsaa adskillige Mord havde de paa deres Samvittighed og Grusomheder af den skraekkeligste Art. Saaledes -- fortalte ialfald min Barnepige -- morede de sig med at binde smaa B?rn til gloende Ovne, naar de forlod en Bondegaard efterat have plyndret den og myrdet de voksne Beboere. Det var en Fest for hele Byen og Omegnen, da de, n?gne til Baeltestedet, piskedes foran Raadhuset og Morgenen efter f?rtes til Galgebakken og henrettedes. Kun Erik Krumfingers Kaereste vakte en vis Medlidenhed. Hun var saa dejlig af Skikkelse og Aasyn, hun var saa ung og hun jamrede sig saa bitterligt, da hun blev pisket. Men om Skaansel kunde der ikke vaere Tale. Hun havde vaeret den allergrummeste til at stege de smaa B?rn.
Rundt om Torvet ligger saa alle de gamle K?bmands- og Bevaertningsgaarde, hvor B?nderne tager ind Torvedagene og hvor der er den herligste Tumleplads for B?rnenes Lege. Bindingvaerks-Gaarde, der er et sandt Vildnis af Svalegange med t?rrede Sild paa udspaendte Snore, af vaklende Trapper og m?re Ud- og Tilbygninger, der raver mellem hinanden som fulde Maend. Her paa Lofter
Add to tbrJar First Page Next Page