Read Ebook: Chickamauga and Chattanooga Battlefields Chickamauga and Chattanooga National Military Park—Georgia Tennessee by Sullivan James R

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 212 lines and 11467 words, and 5 pages

Editor: Alfred Ipsen

Den vidtudraabte Besaettelse udi Thisted.

Kort og sandfaerdig Beretning om den vidtudraabte Besaettelse udi Thisted.

Til alles Efterretning af Original-Akter og trovaerdige Dokumenter uddragen og sammenskreven .

Paany udgiven af Alfred Ipsen.

Kj?benhavn. Jul. Gjellerups Forlag. 1891.

F?rste Udgave udkom i 1699, trykt i det kongl. priviligerede Bogtrykkeri udi Studie-Straede.

Trykt i Martius Truelsens Bogtrykkeri.

Forord.

Der er i den senere Tid fra forskjelligt Hold gjort ikke saa lidt for at henlede Opmaerksomheden paa den ejendommelige og indgribende Rolle, som Heksetroen og de deraf f?lgende Heksebraendinger spillede i det sekstende og syttende Aarhundrede hele Evropa over, og da ogsaa her i Danmark.

Til en samlet videnskabelig Fremstilling og Vurdering af dette i kulturhistorisk og psykologisk Henseende lige maerkelige Faenomen, som den Tyskerne eje i Soldans fortraeffelige >>Geschichte der Hexenprocesse<<, ere vi vel ikke naaede; men der er dog fra forskjellig Side, af Byarkiver og Thingb?ger, fremdraget et ikke ringe Materiale til Belysning af den Rolle, som Heksevaesenet har spillet hos os. Desuden have vi -- om end henliggende i Bibliothekernes St?v og lidet kjendte af det store Publikum -- adskillige samtidige, trykte Beretninger om nogle af de st?rste og mest opsigtvaekkende Heksebesaettelser, saaledes om den i Kj?ge og den i Thisted . Det er den sidste af disse, som herved forelaegges for Laeseverdenen, og vi t?r vel uden Overdrivelse kalde den den interessanteste danske Kriminalhistorie. Det er nemlig intet mindre end en Skildring af et skammeligt Bedrageri. Men det er noget mere.

Kun faa af de fra Fortiden overleverede B?ger f?re os saa nemt og umiddelbart ind i Datidens centrale Bevidsthedsliv. I sit naive og trovaerdige Sprog opruller den lille Bog os et Billede af Livet i en afsidesliggende, dansk Provinsby i Slutningen af Kristian den femtes Regeringstid, som aldrig nogen Historieskriver eller Digter har naaet endsige overgaaet. Vi se den halv barbariske Tids maerkelige Blanding af Religion og vild Overtro, af Gudsfrygt og verdslig Beregning, og i skarpt Lys vises det os, hvilken uhyre Rolle Frygten -- man kunde naesten sige M?rkeraedslen -- spillede som Baggrund for hele Samtidens Tankeliv.

Dog betegner Thisted-Processen, der foretoges ved H?jesteret i 1698, efter at Laegefakultetet forud var afh?rt derom, netop den gryende Fornufts Sejr efter den lange Heksesabath. I Virkeligheden var det den sidste, store Hekseproces i Danmark, og dens Udfald viser tydelig, at det da var paa Heldningen med disse protestantiske Autodaf?er, idet ingen af de i Sagen indviklede bleve braendte. I Beretningen om Magister Oluf Bj?rns tappre, men frugtesl?se Anstrengelser for at faa sine Hekse paa Baalet, f?rst hos den Aalborg Bisp og siden hos de overordnede Myndigheder i Kj?benhavn, skimter man tydelig den kommende Oplysningstids begyndende Skepsis. Efter Aaret 1700 kjendes der ingen Eksempler paa, at Hekse ere blevne braendte her i Landet.

De, som ?nske naermere Orientering med Hensyn til Heksevaesenet her i Danmark, ville kunne finde den i Verner Dahlerups blandt Studentersamfundets Smaaskrifter udgivne lille Bog om >>Hekse og Hekseprocesser i Danmark<<.

Det store Ry og Rygte, som for nogen Tid haver vaeret her udi Danmark om Djaevelens store Tyranni og forskraekkelige Magt over nogle Kvindes Personer i Thisted udi Aalborg Stift i Jylland, giver vel enhver Forlaengsel at vide, hvorledes dermed var beskaffet, helst efterdi man haver h?rt saa meget om adskillige forunderlige Jaertegn, som der hos dennem var sket, hvorledes at Djaevelen skinbarligen havde ladet sig til Syne hos dennem, talt af dennem, udraabt adskillige baade fattige og rige for Trold-Koner, og at de var hans med Legem og Sjael, sagt at de skulde braendes, f?rend han vilde vige og andet mere deslige.

Da for at vise alle og enhver den rette Historie fra Begyndelsen og indtil Enden af dette vidt udraabte Besaettelses og Trolddoms Vaerk, er dette til alles Efterretning forfattet, og af Akterne oprigtig uddraget, saaledes som det egentlig er befunden.

En Bondepige i Jylland udi Vensyssel i Aalborg Stift ved Navn Maren Spillemands skal efter hendes Foregivende, der hun var tretten Aar, vaere en Gang bleven syg og fundet nogen Gysen og Rysten udi sine Lemmer, hvormed undertiden fulgte nogle Konvulsioner. Hun er dog omsider kommen tilpas igjen, men sagde sig derefter at finde nogen Urolighed baade i Sindet og Lemmerne og har siden den Tid paa en fjorten Aars Tid af og til givet sig ud for at vaere upasselig, dog saaledes at hun endog i hele og halve Aar sagde sig at vaere fri. Hun haver derved taget Anledning at slage sig til ?rkesl?shed og dovne Dage og l?bet om fra et Sted til et andet at s?ge Ophold, hvor nogen vilde give hende noget, og haver baade hun og hendes Fader faaet Tanker om, at hun maatte vaere fortryldet og givet Skylden en gammel Bondekone der i Naervaerelsen ved Navn Anne Kristens Datter i Skinderup, som deromkring holdtes for at vaere en Troldkone, at hun skulde have vist noget ondt i hende, hvilket skulde vaere sket en St. Hans Aften sildig, da denne Kvinde tilligemed en anden skal have m?dt denne Maren Spillemands og hendes S?ster paa Marken udenfor Skinderup, da de kom fra Vetteild, siden hvilken Tid hun sagde sig at have fornummet dette onde.

Naerheden.

Vetteild d. v. s. St. Hans Blus.

Denne hendes foregivne Svaghed blev dog af en Del forstandige Folk der i Egnen holdt for noget Skr?mteri og selvgjort Vaerk og af andre for et Tilfald af Moderen eller anden kvindelig Svaghed.

Fremfald af Livmoderen.

Imidlertid haver Faderen s?gt Raad for hende hos en og anden af Praesterne der i Naervaerelsen, hvor iblandt tvende, da de saa hendes underlige Gebaerder, lod g?re B?n for hende af Praedikestolen i Mening, at der var noget Hekseri hos hende.

Endelig er hun fire eller fem Aar siden kommen til Praesten i Thisted Magister Oluf Bj?rn, som i de samme Tider var bleven Praest der sammesteds, og ligeledes s?gt Raad hos hannem.

Samme Mag. Oluf haver og i Begyndelsen tvilet om, hvad hendes Svaghed maatte vaere. Men der hun klagede sig, at det onde, hun plagedes af, sad udi hendes Laar, og at det vigede bort, naar han lagde sin Haand derpaa og befol det at gaa bort, haver han i lige Maade ladet sig forlyde, at det maatte vaere noget Sp?geri eller Trolddoms Vaerk.

Imidlertid haver man intet synderligt fornummet til hendes Syge f?rend siden i Januario 1696, da Mag. Oluf erklaerede hende offentlig for alle, at hun af Djaevelen legemlig var besat.

Sygdom. Denne Form af Ordet er endnu ganske almindelig i Jylland.

Nu haendte det sig ved de samme Tider, at en anden Mand der i Naervaerelsen, ved Navn Oluf Langgaard, som og var en af denne Mag. Olufs Tilh?rere havde et lidet Pigebarn henved ni Aar gammelt, navnlig Kirsten Langgaard, som gik i Skole der i Byen og var et vittigt Barn, men derhos ikkun ilde optugtet.

Dette Pigebarn skal have faaet nogen Svaghed, som undertiden f?rte nogle Tegn med sig ligesom en liden Anst?d af den faldende Syge. Hendes Fader haver derfor s?gt Raad i Begyndelsen hos en Praest der i Naervaerelsen, som nogenledes var kyndig i Laegekonsten; men, der hans Raad ikke straks vilde lykkes, s?gte han en anden gammel Praest, som den gemene Mand holdt for, at der var noget saert hos, og at han kunde sk?nne paa alle Slags Svagheder bedre end nogen der i Egnen, om derhos maatte vaere noget unaturligt. Denne Praest baade brugte til hende nogen Laegedomme, saa vidt han forstod, saa og gjorde B?n til Gud om hendes Helbred.

bed?mme.

Da det nu rygtedes, at Mag. Oluf i Thisted havde den forom meldte Maren Spillemands under Haender, taenkte denne Oluf Langgaard, at det ikke heller maatte vaere ret fat med hans Datter, s?gte derfor ogsaa Magister Olufs Betaenkning og Raad, om muligt ikke hans Barn maatte vaere lige saadan faren som Maren Spillemands, hvilken da han saa hendes Gebaerder at ligne en Gren af den faldende Syge, holdt han det og i Begyndelsen derfor.

Nu var Maren Spillemands Sygdom, som f?r er meldt, af hannem erklaeret for en Besaettelse af Djaevelen, hvis Adfaerd da denne Kirsten Langgaard saa, nemlig hvorledes hun anstillede sig med Raaben, Skrigen, Mundvraengen, beskyldende Ane Kristens Dotter af Skinderup for hendes onde, begyndte Barnet ligeledes at anstille sig og gjorde alting lige saa galt som Maren Spillemands. Derudover forandrede Magister Oluf hans Mening og erklaerede hende ligeledes for at vaere af Djaevelen legemlig besat, begyndte derpaa at betjene dem begge som besatte og laeste og sang adskilligt for dennem, som alt gik derpaa ud, at her var en Djaevel i hver af dennem.

Nu var der i Byen paa samme Tid nogle Studentere, dennem bragte Mag. Oluf udi Tanker, at her var Djaevelens legemlige Naervaerelse, og gik tvende af dennem, Povel Rytter og Christian Friederich Mavors hannem fornemmeligen til Haande udi at betjene disse tvende Mennesker. Da de nu saaledes blev begegnet, haver de daglig mer og mer taget til udi saelsomme Gebaerder, g?et og galet, skreget og tudet og gjort mange underlige Opt?ger, ideligen raabt paa den Kvinde af Skinderup, at hun var en Troldkone. Magister Oluf derpaa manede og besvaerede Djaevelen og spurgte hannem om hans Navn, og hvo der havde vist hannem der ind. Maren Spillemand svarede, som under Djaevelens Person, at hans Navn var Lutzer, og at han var indvist i hende af Anne Kristensdotter i Skinderup.

besvor. Man skrev i aeldre Tid svaere, hvor vi nu skrive svaerge.

Barnet i lige Maade kaldte sin Djaevel Hvid Rotte og at den var indmanet i hende af samme Kvinde. Praesten og fornaevnte Studentere, som f?r er meldt, klemte videre paa med deres Manelser, tiltalte disse Djaevle ved deres Navne: Lutzer! Hvid Rotte! Din Hund! Er Du der? Pak Dig bort. De lod dennem f?re til Kirken under Gudstjenestens Forretning og tiltalte dennem ligeledes der i Menighedens Paah?r og besvarede hvert Ord, de talte, ligesom det kunde vaere talt af Djaevelen. De derimod, som saaledes idelig blev begegnet, blev mer og mer forstyrrede, rasede umaadelig, anstillede sig som de, der falder af den slemme Syge, skjaeldte Praesten for Oluf Sladder, spyttede undertiden paa hannem, vraengede Mund ad Guds Ord og faldt udi en og anden Guds Bespottelse og beskyldte foruden den paaberaabte Anne Kristensdotter andre flere for at vaere Troldfolk i lige Maade og Aarsag i deres Onde.

Forrettelse, Ordet Forretning bruges som bekjendt nu i en anden Bemaerkelse.

Mag. Oluf talte igjen Djaevelen til og sagde: Du lyver, din Hund! -- De svarede, som under Djaevelens Person, at de maatte intet lyve for den store Mand som vilde endelig have Trolddom straffet. De vilde blive hos dennem i ti Aar, saafremt de ikke alle blev braendte, som de paaraabte at vaere Troldfolk, og at hvis Amtmanden ikke vilde lade dennem braende, vilde de fare baade i hannem og alle hans B?rn. Disse Djaevle lod sig dog tit uddrive baade af Mag. Oluf og fornaevnte Studentere, ja endog af Kaellinger og gemene Folk, naar der blev laest for dennem, eller dennem blev befalet at fare ud, og sagde da undertiden, naar Mag. Oluf eller andre laeste for dennem: Du piner mig saa med dine B?nner, at jeg ikke pines mere i Helvede. Lad mig fare ud. Nu far jeg. Og i det samme sagde Maren Spillemands eller Barnet: Nu for han bort som en Svaerm Fluer, som en Ravn, som en Ildslue. Og sov disse to Mennesker altid roligt om Natten, saa at naar Fantasien og Hjaernen var udmattet af den idelige Tummel og Allarm om Dagen faldt de omsider i S?vn og gjorde ikke mere deres Gebaerder. Undertiden bad de Praesten gaa bort, de vilde have Rolighed, og var saaledes stille indtil Praesten og de ommeldte Studentere begyndte paany at tiltale dennem: Lutzer! Hvid Rotte! Hvor er Du nu? Hvor haver Du vaeret saa laenge? Er Du d?r? Lad os h?re Dig! Hvad bestiller Du? Hvormange er Du? og saa fremdeles, da de igjen begyndte at tale og ?ve deres saedvanlige Gebaerder og stilledes saa igjen, undertiden ved et Ord, og undertiden lod de laenge bede og synge for sig, f?r de omsider sagde: Nu for han bort! og andet deslige.

Vorherre. Den lille Mand er Djaevelen. Jaevnf?r Udtrykket Bettefanden.

Som de nu ideligen h?rte tales, laeses og synges om Djaevelen og Djaevelens Naervaerelse, Fortrylden, Hekseri og Sp?geri, kom saa vel Maren Spillemands som Barnet Kirsten Langgaard derover udi stor Urolighed og graesselige Gebaerder.

Det haendte sig en Gang, at Barnet gik og legte paa Gulvet i Mag. Olufs Stue. Som der da kom en Mand ind, sagde Mag. Oluf til Barnet: Hvid Rotte, er Du nu der igjen? Barnet sagde: Nej, jeg skader intet, hvorpaa Mag. Oluf svarede: Din Hund, jeg ved Du est her, og befol at laegge Barnet paa Baenken og laese over det. Derpaa fangede det straks an med sine saedvanlige Gebaerder.

En anden Gang m?dte en af fornaevnte tvende Studentere Maren Spillemands paa Gaden, og som han saae hende, sagde han: Maren, er I gal, hvi gaar I her? Jeg ser Djaevelen er skinbarlig i Eder. Hun sagde: Nej, nu skader jeg intet. Han derimod svoer derpaa en stor Ed, at hun var besat. Derpaa gik hun straks hen og ligeledes begyndte med hendes saedvanlige Opt?ger.

Dette Vaesen gav nu en stor Forskraekkelse iblandt Almuen, saavel i Byen som i Egnen der omkring, og ihvorvel nogle, som saa deres Opt?ger og Gebaerder, d?mte at der ikke var nogen legemlig Besaettelse hos dennem, saa opsatte dog Mag. Oluf sig imod alle dennem, som vilde sige hannem imod, og sagde med stor Ivrighed, at de var alle aandeligen besatte, som ikke vilde tro, at disse var legemlig besat.

Som nu den gemene Mand saaledes blev bestyrket udi denne Tanke, at disse Mennesker maatte ufejlbarlig vaere besat af Djaevelen, helst efterdi Mag. Oluf selv laeste offentlig paa Praedikestolen, at Djaevelen var efter Befaling opkommen af Helvede at forkynde Guds Villie og straffe Synden, efterdi Menneskene ikke ville adlyde Guds Ord, og sagde derhos offentlig, at her var ingen Forl?sning eller Frelse for disse Mennesker, f?rend de, som af dennem var paaberaabt, blev paagreben og braendt, taenkte Kristen Spillemand og Oluf Langgaard, at det var bedst at g?re som Praesten, der bedre var oplyst end de, vilde have det, for at frelse deres B?rn, hvorpaa Oluf Langgaard lod den paaraabte, gamle fattige Bondekvinde Anne Kristens Dotter paagribe og f?re til Thisted. Da Maren Spillemands saa hende, anstillede hun sig med sine saedvanlige Gebaerder, talte som under Djaevelens Person og kaldte hende sin Morlille, sigende at hun havde givet sig til hannem for tyve Aar siden.

Barnet Kirsten Langgaard stemmede i med og fulgte samme Tone, sagde derhos, at hendes Djaevel havde lovet hende 2000 Daler, der hun gav sig til hannem, og at han skaffede hende Penge nok, som han stjal fra en Mand udi Kj?benhavn med andet mere deslige.

Kvinden derimod i h?jeste Maader beraabte sig paa sin Uskyldighed, hvorpaa Mag. Oluf bad Gud ville g?re et Tegn, om hun var skyldig, og som Barnet derpaa begyndte med dets saedvanlige Gebaerder, Raaben og Skrigen, udraabte han det straks for et vist Tegn fra Gud, at hun var en Troldkone.

Derpaa s?gte Oluf Langgaard at f?re Vidner over denne gamle Kone. Kristen Spillemand gav hende fuldkommen Sag og Sigtelse, hendes Naboer, nogle B?nder, kom frem og vandt om hende, at hun i mange Aar havde vaeret berygtet for Trolddom og haft Ord for at vaere skyldig i Maren Spillemands Onde. Mag. Oluf trinede og frem sigende, at han havde h?rt Djaevelen tale af de besatte og beskylde hende. Den gemene Almue fulgte efter, og gik alle deres Vidner, saa vel Praestens som en Del af hans Tilh?reres derpaa ud, at Lutzer og Hvid Rotte sagde sig af hende at vaere indmanet i Maren Spillemand og Kirsten Langgaard, og at hun endeligen maatte braendes, f?rend de vilde vige bort.

staevnede hende.

vidnede.

Forbemeldte tvende Studentere lagde det dertil, at det var af GUds saer Tildrivelse, at Djaevelen maatte sige dette, saasom Tiden nu var kommet, at hun skulde braendes, hvorfor Djaevelen var n?dt til at bruge de besattes Tunger, paa det hendes Synder skulde aabenbares, med andet mere deslige, som blev vidnet imod denne gamle Kvinde, hvorpaa hun udi hendes Enfoldighed svarede, at det var L?gn alt det, Fanden havde sagt.

Som nu Oluf Langgaard saaledes forfulgte samme gamle Kvinde, blev efter Amtmandens Ordre nogle andre Kvinder paagrebne, som i lige Maade af Maren Spillemand og Kirsten Langgaard som Troldfolk var paaberaabt.

Nu var der i Naervaerelsen en Bondepige ved Navn Anne Legind, hvilken gik med en indvortes Sygdom, saasom en Melankoli, og i lige Maade var kommet i Tanker, at der maatte vaere noget ondt hos hende, hvorfor hun og havde beskyldt en Fiskerkone der i Egnen, af hvilken hun formente sig at vaere forgjort. Som denne Pige nu h?rte, hvorledes Mag. Oluf kunde besvaere Djaevelen, s?gte hun strax til Thisted at s?ge Raad hos hannem, hvorpaa han stillede hende frem i Kirken udi Korsd?ren, tilspurgte hende, om hun troede, at han kunde hjaelpe hende, og som hun svarede ja, sagde han, at hende skulde ske ligesom hun troede, og derpaa begyndte at tiltale Djaevelen paa saedvanlig Maade: Din Hund! Giv Dig til Kende! Jeg veed, Du er her. -- Pigen derimod med stor Forskraekkelse stod og rystede for hannem og kunde ikke svare, men pegte til Halsen og graed, stod ligesom halv r?rt af Forskraekkelse. Han igjen tiltalte Djaevelen og spurgte, hvad han hed, men fik intet Svar, hvorover han erklaerede hende at vaere besat med en dum Djaevel.

Meningen er ramt af et Slagtilfaelde, halv apoplektisk. Blandt Almuen bruges Ordet endnu ganske almindelig paa denne Maade.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet