Homepage
Login
Profile
BookClubs
dmBox
Read Ebook: Chickamauga and Chattanooga Battlefields Chickamauga and Chattanooga National Military Park—Georgia Tennessee by Sullivan James R
Font size:
Background color:
Text color:
Add to tbrJar First Page Next Page Prev Page
Ebook has 212 lines and 11467 words, and 5 pages
Meningen er ramt af et Slagtilfaelde, halv apoplektisk. Blandt Almuen bruges Ordet endnu ganske almindelig paa denne Maade.
stum.
Men Maren Spillemand aabenbarede siden denne Djaevels Navn og kaldede hannem Skam. Denne Pige rejste derpaa straks bort fra Thisted med stor Frygt og Raedsel, men raabte ikke paa nogen Troldfolk, ejheller beskyldte nogen for hendes Svaghed, indbildede sig dog, at hun var forgjort, og bad Gud ville hjaelpe hende, men befattede sig derefter intet mere med Mag. Oluf.
Spaakvinder.
Iblandt andre var der i Byen en Mand, som ellers skulde vaere en af de fornemste og mest oplyste, men som ved Svaghed var kommen saa vidt, at hans Hukommelse slog hannem maerkelig fejl.
Da nu denne Mand i de samme Dage formedelst Mangel paa sin Hukommelse begik en liden Forseelse, og det rygtedes for disse to Kvindes-Personer, sagde de, at Anne Kristens Dotter i Skinderup havde taget hans Hukommelse fra hannem. Der Manden dette h?rte, lod han straks f?re Vidner til Thinge, at Fanden havde sagt dette om Anne Kristens Dotter og gav hende derpaa Sag og Sigtelse, at hun havde ber?vet hannem hans Hukommelse.
En gammel, enfoldig Mand der i Byen havde paa nogle Aar ikke fundet sig saa faerdig udi Kjaerligheds Sager imod sin Kone, som han var i sine unge Aar, hvorover han og s?gte hen til disse tvende Mennesker at foresp?rge sig, hvor hans Manddom var afbleven. De gav straks Skylden paa en af de efter deres Paaberaabelse for Trolddom anholdte gamle Kvinder ved Navn Anne Vert, at hun havde taget den fra hannem. Derpaa gik baade denne Mand og hans Kone til Thinge og f?rte Vidner, at Djaevelen havde paasagt samme Kvinde denne Beskyldning.
Kvinden vaergede sig laenge med Munden og sagde, at det var L?gn, men som hun derpaa blev meget hart faengslet og af Dommeren truet og haardeligen tiltalt, bekendte hun omsider, at Fanden havde sagt sandt. Nu skulde hun forklare, hvor hun havde gjort af denne Mands Manddom. Dertil vidste hun ingen Rede laenge, omsider sagde hun, at hun havde t?jret den uden for Byen ved en Vejrm?lle.
Manden blev tilspurgt, om det sig saa forholdte. Nej, sagde han; men det haver ikke den Kraft som i mine unge Dage.
Flere saadanne Vidnesbyrd og Beskyldninger h?rtes der daglig udi de samme Dage, iblandt andet hvorledes denne Anne Kristens Dotter havde vaeret udi Katte-Lignelse nu hos Magister Oluf, nu hos fornaevnte Studentere og villet rive deres Strube ud, men maatte ikke for den store Mand.
Saa skulde og Djaevelen have sagt sig at vaere selv ottende hos Maren Spillemands, ja, der sagdes og, at en havde set den Djaevel Hvid Rotte i sin fulde Skikkelse, og en anden havde om Natten set hannem som en Hund ved sin Seng, med meget andet saadant. Var og den gemene Mand saaledes indtagen af Forskraekkelse, at hvor der saas en Kat, Rotte eller Mus, frygtedes der, at det skulde vaere en Djaevel.
Iblandt andet haendte det sig, at som en Mand kom k?rende paa Marken forbi tre Harer, hvilke dog der i Landet er i Overfl?dighed, taenkte han, at det var tre Djaevle, og forklarede derefter, at da de sprang hannem forbi, var det ligesom en kunde have slaget en Kniv i hans Hjaerte, og b?d han dennem pakke sig, som de og gjorde, saa han takkede GUd, at han slap dennem forbi.
Imidlertid alt dette saaledes passerede, kom det forskraekkelige Rygte om disse tvende Mennesker udi Thisted omsider Biskoppen for ?ren, som boede 10 Mile der fra Stedet. Han skrev derpaa Praesten Mag. Oluf til for at fornemme, hvorledes dermed var beskaffet, hvorpaa Mag. Oluf, som paa fjerde Maaned havde paa sin egen Haand drevet Vaerket, indskikkede saadan en Beretning til Bispen, som f?lger:
imens.
Biskoppen var den bekendte Jens Bircherod, der i sin Dagbog omtaler Sagen.
Kort og sandfaerdig Beretning om de sig her udi Thisted befindende legemlig besatte Mennesker og dessen Beskaffenhed, som nu fast paa et Fjerding Aar Tid efter anden jo mere og mere haver ytret sig, og befindes saaledes:
deres.
paataget Vaesen.
henstaaende uafgjort.
Anfald af en Sygdom, bruges saerlig om Epilepsi.
Laeger.
Efter at Barnet var kommet fra Agersborg hid til Byen igjen, haver det onde efterhaanden kjendeligen ytret sig, men er dog ved B?n og GUds Paakaldelse saa vidt dreven og bragt til Stilhed igjen, at Barnet naestendelen haver vaeret roligt en Tid lang, og syntes alene som nogle Levninger af en naturlig Svaghed at vaere efterladt hos hende.
de aegte Tegn paa en legemlig Besaettelse, dels af f?rste Rang.
Kundskab om skjulte Ting.
det Anfald.
en beundringsvaerdig og overnaturlig Styrke og Kraft.
Djaevel.
dels ogsaa Besaettelsestegn af anden Rang.
frygtelig Raaben og Hylen.
gjengivet.
Guds Bespottelse og Naestens Forhaanelse.
Ansigtsfordrejelse.
Legemernes Pinsel.
Uh?rt Beskadigelse af sig selv og andre.
Vidunderlig Legemsbevaegelighed.
Forglemmelse af Begivenheder.
- Saavel N?rhaa som Istrup ligge sydvest for Thisted, omtrent midtvejs mellem den og Agger.
Udtale.
tilsammen.
Luser, Moderens Sendebud, han skal tage hendes Sjael og forf?lge hende til han kan overvinde hende.
Hvid Rotte, han skal forstyrre hendes Samvittighed, hun skal blive forskraekket, saa skal hendes Tro svaekkes.
Satan, Modstandere, han skal imodstaa Dig og hende.
Feite, Hoffaerdig, han fejer for min Moder, da er jeg ydmyg hos hende.
Fante, jeg skal forhindre, Du skal intet godt gj?re hende det Skarn , thi saa bliver min Moder vred, han skal skyde Pile.
R?rel, han skal saette ondt imellem AEgteskab og imellem andre Folk i Husene.
Sladder, han skal bagvaske og komme dennem til at sige L?gn.
Fluardt, han skal flyve udi hende som en Flue, og i de andres ?ren udi Kirken, han skal forstyrre H?relsen.
ligeledes.
plage, pine, forstyrre.
gammelt Ord for pint, besvaeret af Sygdom og Pestilense.
varsle, spaa.
Add to tbrJar First Page Next Page Prev Page