Read Ebook: A Literary History of Ireland from Earliest Times to the Present Day by Hyde Douglas

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 442 lines and 30726 words, and 9 pages

MINNA

KARL GJELLERUP

MINNA

Krohns Bogtrykkeri.

F?RSTE BOG

Semestret ved Polytechnicum havde vaeret temmelig anstrengende, og det begyndte at blive utaalelig hedt i Dresden, hvor jeg desuden boede i en af Altstadts mindre Gader, der vel var renlig og net, men ikke just synderlig luftig. Jeg f?lte ofte en hjemlig Laengsel efter det danske Sund. Hvor smukke end Aftenerne ved Elben vare, saa bragte de dog kun ringe Afkj?ling, og naar man endnu mellem ni og ti slaebte sig op paa den Br?hlske Terrasse og gispede efter en Luftning, viste Thermometret endnu sine fem-sexogtyve Grader Reaumur. Dette var for saa vidt tr?stende, som det godtgjorde, at man havde en utvivlsom Menneskeret til at svede, og at det var en undskyldelig Extravagance, hvis man n?d en Portion Is udenfor Caff?en, hvor der var behageligt at sidde mellem S?ilerne og h?re Brudstykker af Concerten i >>Wienergarten<< hinsides Floden.

Det var paa en saadan Aften, at jeg fattede den dristige Beslutning at ligge paa Landet i den naerforestaaende Sommerferie. Mig selv forekom denne Beslutning i alt Fald temmelig dristig, da jeg baade var n?dsaget og vant til at leve meget ?konomisk. Jeg var strax paa det Rene med, at jeg maatte ud i Sachsisk Schweiz, og den sidste Bid Is var endnu ikke smeltet i Munden paa mig, da jeg havde bestemt mig for det lille Rathen, som havde efterladt et lokkende idyllisk Indtryk hos mig, skj?ndt jeg, i Lighed med de fleste Reisende, kun havde seet det i Forbigaaende og tilmed ved Skumringstid, paa Nedveien fra Bastei.

Et Par Dage senere steg jeg, henimod Middag, ud ved den lille Station og gik mellem Frugttraeshaverne ned til Faergen. Elben bugter sig her om et frodigt Agerland, der efterhaanden haever sig i jaevne Bakker, m?rke af Granskov, hvorover enkelte Klippeblokke rage op, medens det l?ber fladt ud mod Floden. Her breder ?vre-Rathen sig med velhavende spredte B?ndergaarde, og et l?st Vaev af Frugttraeskroner spaender sig over Kornmarkerne og de gr?nne Enge. Den hinsidige Bred er een stor Bjergbue, med en eneste Gjennembrydning midtveis, den lille Dal, hvor det uanselige Nedre-Rathen er klemt inde, og naesten kun praesenterer sig med de to Gjaestgivergaarde, den n?gne ny og den overgroede gamle, hver paa sin Side af Baekken, som blinkende munder ud i den store forbiglidende Flod. Tilvenstre for denne Dal haever sig Basteis blaagraa, lodrette Klipper, som nedad skjules af Naaleskov og B?gel?v, og derefter lyser Raekken af de store Sandstensbrud, de smukkeste i hele Landet; de danne d?r enkeltstaaende gulige Vaeggeflader, af hvilke nogle ere flere hundrede Fod h?ie. Til den anden Side af Rathen derimod straekke de sig som en vedvarende Gjennemskjaering af Bakkedraget, og oppe over dets Skovb?lger seiler Lilienstein som et uhyre Pantserskib. --

Faergeprammen gik paa skraa, ligesom en Hund, over Str?mmen, der selv drev den frem; thi den var t?iret til en T?nde, der vippede et halvthundred Fod laenger fremme, og Faergemanden havde ikke Andet at gj?re, end et Par Gange at stramme Kjaeden, der l?b gjennem en Tridse oppe i den lille Mast. Ikke desto mindre t?rrede han bestandig med sit Skjorteaerme Svedperlerne af Ansigtet, der var saa solbraendt, at han kom vor Forestilling om en R?dhud betydelig naermere, end de Sioux-Indianere gjorde, som jeg den foregaaende Aften havde set producere sig i den zoologiske Have. Men her, midt i hans Rige, kunde man ikke undre sig derover; det blinkende Vand rundt om syntes mindre at sprede Kj?lighed end Solvarme, og hele Flodbreddens Bue med sine mange n?gne Klippeflader aabnede sig mod Syd som et Hulspeil, hvis Braendpunkt laa foran Rathen. Jeg blev enig med mig selv og Faergemanden om, at det ikke var noget kj?ligt Opholdssted, jeg havde udset mig. Men der var jo ikke langt ind til de svale >>Grunde<<; -- og desuden, naar jeg en Gang har sat mig Noget i Hovedet, kommer jeg ikke saa let derfra igjen. Kan haende, at ogsaa Skjaebnen havde sin Finger med i Spillet denne Gang. Sagen viste sig at vaere vigtig nok til, at den kunde have gjort sig den Uleilighed. Forresten var det da ikke Hedens Skyld, hvis jeg siden fortr?d, at jeg ikke lod mig afskraekke. Og har jeg da nogensinde fortrudt det? endnu den Dag idag -- det er nu fem Aar siden -- er jeg ikke i Stand til at besvare dette Sp?rgsmaal.

En eller anden Digter -- det er vist forresten nok en meget ber?mt en, -- skal have sagt, at der er Intet saa s?rgeligt som i tunge Tider at mindes lykkelige Dage. Jeg t?r naturligvis ikke saette mine Ord mod hans, isaer da de ere gjentagne saa tidt, at de naesten ere Alverdens; men ellers vilde jeg mene, at det i saadanne Tider var endnu s?rgeligere, naar man slet ingen lykkelige ?ieblikke havde at se tilbage paa. Og saa vil jeg da, i denne Anskuelse, saa godt jeg kan, s?ge at hensaette mig til hine Rathener-Dage og til dem, der fulgte efter.

Det viste sig strax forbundet med nogen Vanskelighed at finde et Logis. De to Gjaestgivergaarde havde kun de allerringeste Vaerelser tilbage til temmelig dyre Priser. Jeg blev vist fra Herodes til Pilatus og maatte mangfoldige Gange gaa over den lille klare Baek og opad de smaa Trappe-Stier -- fra en Skomager paa den ene Side til Bageren paa den anden, over igjen til Vaegteren og tilbage til Kj?bmanden; men enten var Vaerelset udleiet, eller der var to forbundne, som blev mig for kostbare. Tilsidst var Skolen levnet mig som det eneste Haab; den laa bagest, hvor Fyrreskoven begyndte.

Det var ikke Skoletid, og jeg bankede derfor tr?stig paa D?ren til Laererens Privatbolig. En lille Dreng lukkede op. Han vidste ikke, om Laereren var hjemme, forsvandt et ?ieblik og foer mig derpaa forbi og op ad Trappen for at vende tilbage med et Par St?vler i Haanden; derefter br?d han endnu en Gang ud og holdt Indtog med en Frakke. Snart viste Skolelaereren sig, prydet med disse Eiendele, og med et halvt s?vnigt, halvt polidsk Smil i det aabne, godmodige Ansigt. Han havde ganske rigtig to Vaerelser ledig, men de leiedes kun ud under et og kostede halvhundrede Mark om Maaneden. Jeg beklagede skuffet, at jeg til ingen Nytte havde gjort ham Uleilighed, og han tr?stede mig med, og jeg sikkert kunde faa et enkelt Vaerelse i den nye Pensions-Villa ved Siden af.

Den Villa, som jeg nu naermede mig til, saae meget elegant ud: den havde gr?nne Skodder slaaet tilbage fra Vinduerne, Espalier op ad Muren og en l?vrig Loggia. Den laa lidt tilveirs, og Haven, som jeg allerede var kommen ind i, gik i Terrasser op ad Bjerget med grusbelagte Gange mellem blomstrende Buske. Hvor tiltraekkende nu end alt dette var, saa virkede det dog tillige i samme Grad afskraekkende paa en fattig Polytechniker; men jeg besluttede at tage imod det mindste Kvistkammer, selv til en overdreven Pris, hvis dette Pragthus overhovedet vilde modtage mig; for jeg var hjertelig kjed af saaledes at l?be om og banke paa alle Husd?re. Et Selskab af Herrer og Damer viste sig imidlertid i Loggiaen, -- det saae mig mindre og mindre pensionsagtigt ud, og jeg f?lte mig lettet, da en Tjenestepige, som ved en Omdreining af Gangen naer var l?bet paa mig, kunde bringe mig ud af min Forlegenhed, ganske vist paa en noget overlegen og spottende Maade: -- nei, her leiede de rigtignok ingen Vaerelser ud; det Hus, jeg mente, kunde jeg se d?r ?verst oppe paa Bakken. Det havde hidtil vaeret skjult af den smukke Villa og tog sig ikke synderlig indbydende ud, da det nu dukkede op over den og praesenterede sig mod den blaa Himmel, med en vis ublufaerdig N?genhed, uden saa meget som en Busk i Naerheden af sig, og saa skinnende nyt, som om det aldrig kunde beboes.

Jeg maatte ned igjen i Dalen, to Gange over Baekken, og kravle en halvandethundred Fod tilveirs ad et System af Stier og Stentrapper til Randen af Bakken. Naerved saae Huset ikke synderlig beboeligere ud; der laa Grusdynger, Stenaffald og Braedder rundt om; de fleste Vinduer manglede. Indenfor var der en afskyelig Traek. D?re smeldede i, og fra Kjelderen h?rtes en grov Kjaellinger?st, der ?dslede med herlig lange Eder og Forbandelser, som vulgaert Tysk besidder. En Mand laa og pudsede Sten-Trappen med Pibel?r -- aabenbart for f?rste Gang; en ung Pige, der skurede Gulv i en Corridor, vendte Hovedet ved mit Komme og viste mig et kj?nt, blegt Ansigt med en r?d Plet paa den ene Kind, som om hun nylig havde faaet en vaeldig ?refigen. Da jeg spurgte efter Vaert eller Vaertinde, l?b hun hurtig bort paa sine bare F?dder, der satte vaade Spor paa Gulvets Savspaaner, og forsvandt ned i Kjelderen. Strax efter vendte hun tilbage, fulgt af en firskaaren Kjaelling, hvis brede Mund aabenbart havde vaeret Udgangsport for de omtalte Eder, og hvis store Labber, som hun t?rrede i sit Forklaede, jeg strax mistaenkte for at have vaeret i naer Ber?relse med Pigens Kind. Under det opkiltrede Skj?rt havde hun bare Ben, der var ganske krumme, med flade og ligesom udtraadte F?dder.

-- Naa, Herren vil have et Vaerelse her, sagde hun -- ja, saa er det saamaend paa Tide, for der er kun et tilbage, -- naar det skal vaere enkelt .... Naa, se til, du kan faa fat i Gulvskruppen, tossede T?s! er det maaske dig, der skal vise Herren om? .... Det er oppe paa anden Sal, -- vaer saa god.

Vi traadte ind i et temmelig rummeligt Vaerelse. Lyst og navnlig luftigt kunde det sagtens vaere, for der var ingen Vinduer sat i; Rammerne var ikke engang malede. Derimod var der graat Tapetpapir paa Vaeggene, med nogle Fugtighedspletter paa; trods Luftigheden syntes jeg ogsaa, at der lugtede en Smule muggent.

Inden jeg imidlertid kunde gj?re en Bemaerkning herom, begyndte hun at rose Vaerelsets Fortraeffelighed og tale om, hvor tilfredse de tidligere Logerende havde vaeret, -- uanseet at vi begge meget vel vidste, at Huset ikke f?r havde vaeret beboet. -- Jeg spurgte om Prisen; den var en halv Snes Mark h?iere, end jeg mente at kunne gaa. Hun forsvor sig paa, at det var Spotpris, ikke dyrere end andre Steder, trods det at her var langt bedre; der var ikke Flodtaage som nede ved Elben, eller lummert som i Dalen, man n?d den rene Schweizerluft og havde en Udsigt som ingen andre Steder; og endelig var der de herlige, skyggefulde Promenader, som h?rte til Huset, og hvor de Logerende kunde spadsere, naar de ikke vilde gaa laenger bort. Til disse >>Promenader<< kom hun bestandig tilbage, idet hun roede om i Luften med sine snavsede Labber, for at antyde deres overordentlige Udbredelse, og idelig gjentog Ordene: >>da'rim und dort'nim<<.

Enden paa det blev, at vi m?dtes paa Halvveien. Hun lovede, at Alt skulde vaere fix og faerdig, naar jeg kom otte Dage senere, ved Feriens Begyndelse. Jeg gav hende en Thaler i Haandpenge, og gik, meget glad over at vaere kommen til et Resultat.

Da jeg traadte ud, maatte jeg sande Kjaellingens Ord om den smukke Udsigt. Tilh?ire saae man ind over et klippebegraendset, skovrigt Dalstr?g; ligefor f?rte en Sidevei af Byen ind til en hyggelig Savm?lle i Begyndelsen af Amselgrund, der snart lukkede sig om det klare Vand med sine gr?nne Graner og graa Stenmasser; tilvenstre aabnede Elbdalen sin Krumning under de solede Stenbrud, der kastede deres Speilst?tter ned over Floden, hvor T?mmerflaader og et Par sorte Baade med store Seil langsomt gled bort med Str?mmen. Nedenunder En laa alle de tegltaekte Traehuse og Bindingsvaerksbygninger, der for st?rste Delen var naesten overgroede af Vin; af Villaer fandtes der, foruden de to omtalte, heldigvis kun en, som tilmed var beskedent skjult; fra alle Skorstene krusede blaa R?g sig op og fl?d ud i Luften, hvor der dannedes et tyndt Sl?r tvers over Dalen, og langs igjennem den blinkede Baekkevandet mellem glindsende Pileblade og dunkelt Ellel?v. Hvor det var idyllisk, og hvor det var tydsk! Jeg f?lte mig usigelig lykkelig over at skulle bo en hel Maaned ude i denne Herlighed og begyndte uvilkaarlig at synge: >>Guten Morgen, sch?ne M?llerin!<< Saa tav jeg igjen for i fulde Drag at fylde Brystet med den friske, krydrede Luft, -- Schweizerluften, som Kjaellingen havde kaldet den. Men jeg maatte le ved Tanken om hendes >>herlige, skyggefulde Promenader<<, da man heroppe kun saa spredte Frugttraeer paa den h?ie Mark og lige ved Skraenten et Par Birke, hvis lange Vidier legende rystede deres smaa blinkende Blade i Sollyset.

Da jeg havde spist paa Elbterrassen og saa mig om efter Opvarteren, traf jeg ham i Samtale med min Bekjendt, Skolelaereren. Denne r?g af en Pibe med store Kvaster og et Par Hjortetakskroner, som ingen Student beh?vede at skamme sig over, og som aabenbart var hans Stolthed. Kanasteren lugtede behagelig -- det var, som han siden betroede mig, af den aegte gamle Altst?dter -- og han drak M?nchener?l: -- altsammen ubedragelige Tegn paa en Mand af finere Smag og Levemaade. Han hilste strax paa mig og lyk?nskede mig til at have fundet Logis. Jeg kunde ikke have valgt noget bedre Sted i hele Sachsisk Schweiz end Rathen; der var Udflugter i Maengde herfra, som var lidet kendte; jeg skulde blot se ind til ham, saa vilde han give mig Anvisning. Derpaa spurgte han mig om, hvad for Landsmand jeg var, og da han h?rte, at jeg var Dansk, bemaerkede han strax ganske forn?iet, at han ogsaa havde vaeret i Danmark -- i fireogtreds; og hermed var det aabenbart slet ikke hans Mening at sige mig noget Ubehageligt, men blot at bringe et Ber?ringspunkt tilveie, hvilket ogsaa for saa vidt fandtes, som jeg var godt kjendt i Koldingegnen, hvor han i laengere Tid havde ligget i Kvarter. Nu blev han helt ivrig i at sp?rge, om jeg kunde huske #den# Gaard og #det# Hus, #den# Skov og #de# Bakker -- han angav med Pibespidsen den gjensidige Beliggenhed paa den brogede Dug -- og det var ham magtpaaliggende at faa at vide, om den tykke Ole Larsen endnu havde Gaarden med Kampestenslaengerne og det gr?nne Stakit, eller om den var gaaet over til S?nnen Hans, der havde ligget paa Lazaret sammen med ham i Flensborg.

Saa begyndte han at tale om den Traefning, som han var bleven saaret i.

Jeg kan ikke sige, at denne Samtale var mig enten ganske behagelig eller egentlig pinlig. Der var noget Tiltalende i den Ligefremhed, hvormed Tydskeren talte om den Tid paa, og i at maerke, hvor liden personlig fjendtlig Stemning saadanne Krige efterlade -- og alligevel var der en F?lelse af, at Alt ikke var, som det skulde vaere.

Jeg benyttede derfor et ?iebliks Pause til at sp?rge om, hvad det var for en fin Villa, jeg havde forvildet mig op til.

-- Det er Kammerherre v. Zedlitz's, sagde han; de boer her hver Sommer, naar han ikke maa vaere hos Kongen i Pillnitz. En fornem Familie, som man ikke ser videre til; men de bidrager godt til Skolekassen -- Gud bevares .... Og de har en lille Laererinde, -- naa, ja det vil De nok selv opdage, -- en nydelig Pige! Hun er lidt i Familie med mig, -- ikke fordi jeg ellers kjender synderlig til hende. Det er saamaend Synd at sige, at hun er paatraengende, hun kunde vaere det en hel Del mer, uden at jeg just skulde tage hende det ilde op.

I det samme l?d Dampskibspiben nede fra Floden. Jeg b?d Skolelaereren Farvel og skyndte mig ned paa Broen.

En Uge derefter tog jeg afsted Klokken otte om Morgenen.

Som saedvanlig kom jeg ombord i det sidste ?ieblik. Da jeg havde faaet mine Pakkenelliker anbragte og begyndte at se mig om, vare vi allerede ved Albertsbroen; Byen havde faaet sin Profil med de smukke Taarne over den Br?hlske Terrasse. De ragede op mod klar Himmel, men over os var der disigt, og fremefter endogsaa temmelig m?rkt. Det trak kj?ligt; jeg spaendte min Plaid ud af Remmen. Da vi dampede hen under de tre Slotte, var det knap, at man kunde se Byen mer, og da vi naaede Loschwitz, begyndte det at regne. Det vil sige, regne gjorde det egentlig ikke -- men -- --

-- >>Nu, -- es nieselt ? Bissel<<, -- sagde en tyk >>Dr?sener<< til sin AEgtehalvdel, der sp?rgende stak Hovedet ud af Kahytsd?ren.

Da vi lagde til skraas over for Blasewitz, gik de Nyankomne strax ned i Kahytten, og Damerne forsvandt fra det vaade Daek. Snart fortrak ogsaa Herrerne, en efter en. Den s?rgelige Sandhed lod sig ikke laenger skjule: det ?sede ned.

Jeg taendte en Cigar og gik ned i R?gkahytten. Den var fuld baade af Mennesker og af R?g. Overalt dreiede Samtalen sig om Veiret. En langhaaret Professor, der fik sig sin >>Fr?hschoppen<<, udviklede for en Kreds Andaegtige, at naar det efter en saadan Varme paa denne Tid begyndte at regne, saa blev det aldrig ordentlig Veir f?r til September. Imidlertid trommede Regnen paa Taget, indtil den holdt op med at tromme og begyndte at plaske. Det blev saa dunkelt om En, at man f?lte sig ligesom blaendet af det unaturlige M?rke. Gjennem de drivende Kahytsvinduer kunde man neppe skjaelne Vin-Terrasserne og Haverne paa Bredden.

Da jeg havde r?get ud, gik jeg ind i Salonen. Derinde fandtes der ikke en ledig Plads, og desuden var der saa beklumret, at jeg ikke f?lte mig fristet til at hente en Tabouret ind. Jeg traadte ud i For-Rummet, hvorfra Trappen gik op til Daekket. En ung Dame med et Par Smaapiger havde taget Plads herude. Jeg tog en Tabouret ned fra Stablen, hyllede mig ind i Plaiden og satte mig ligeoverfor Trappen.

Det friske, fugtige Lufttraek var mig behageligt, skj?ndt det ofte f?rte et lille Bad med sig, hvis Draaber blev haengende i Plaidens Uld. De ?verste Trin vare pjask-vaade; i Hj?rnet af en sort Persenning, som paa Daekket var bredt over noget Reisegods, maatte der have dannet sig en Pyt; for der spr?itede bestandig et lille Springvand op derfra.

Den unge Dame, der sad paa den anden Side af Salond?ren, trak et lille Bind op af sin Taske og fordybede sig i Laesning.

Men hun fik ikke megen Ro; for den mindste af Smaapigerne, et meget pyntet lille Vaesen med h?rgule Lokker, gav sig til at tude, og skj?ndt det paa en Maade virkelig var det mest passende, man kunde gj?re under disse Omstaendigheder, maatte Gouvernanten jo tale hende til Rette. >>Lisbeth vil h?re mer,<< sagde den aeldre Pige, og den Lille bekraeftede denne Formodning ved at klynke: >>Videre om Peter! Videre om Peter!<<

-- >>Skam dig dog for den fremmede Herre, Lisbeth!<< hviskede den unge Pige; >>troer du, han har Lyst til at h?re om Peter?<<

Den Lille suttede sn?ftende paa sin Pegefinger og betragtede mig med store misforn?iede ?ine. Dette Barneblik, som saa tydelig sagde: >>Hvorfor kan du ikke skrubbe af?<< generede mig i h?i Grad. Jeg f?lte mig som En, der havde traengt mig ind og frygtede for, at jeg maaske kunde gj?re Situationen vanskelig for den nette, unge Gouvernante; sandsynligvis havde hun vaeret glad ved at vaere ene herude med sine forkjaelede Myndlinge.

Jeg gjorde derfor Mine til at befri dem for min Naervaerelse, men den unge Pige tilkastede mig i det samme et skjaelmsk Blik -- #hvor# skjaelmsk, vidste hun vel neppe selv -- der tydelig nok sagde, at mit Selskab var hende behageligt, skj?ndt just ikke paa en for mig synderlig smigrende Maade: hun laengtes ikke efter at berette >>videre om Peter<<. Jeg besvarede altsaa hendes forklarende Smil med et forstaaende, satte mig fastere tilrette og udholdt med stoisk Ro et langt Vredesblik fra den skuffede Lille. Det var mig meget behagelig, paa saa billig en Maade at kunne gj?re min smukke Naboerske en lille Tjeneste.

Hun var nemlig smuk, ja paa sin eiendommelige Vis endogsaa en lille Skj?nhed, det havde jeg ved denne Leilighed tilstraekkelig opdaget. Hendes Ansigt h?rte til den firkantede Type; det var meget regelmaessigt, og da hun var brunet, havde det, overfladisk seet, noget sydlandsk ved sig. Men Naesen var aegte tydsk: kort, lige og saare beskeden. Ved Laeberne var der det Saerlige, at Modellering og Farve faldt fuldkommen sammen og vare lige vaesentlige, medens man ellers saa ofte ser, at Laeberne enten kun ere modellerede eller kun malede, eller ogsaa at Farven traeder ud over Formen eller ikke slaar til, saa at de snarere forvirre end underst?tte hinanden. Hvis man kunde tvivle om, at der var tilstraekkelig Ben i Naesen, saa modsagde dette Laebepar bestemt al Sigtelse for Karakterl?shed. Hagen og Kindrundingen var noget af det Fineste, som jeg har seet. --

Hun syntes at vaere af Middelh?ide og snarere lidt mager end fyldig. Hendes Paaklaedning var ikke synderlig moderne, hvilket jeg godt kunde lide; men hvad der isaer tiltalte mig, var hendes Hovedbedaekning. Det Aar var nemlig nogle skraekkelig h?ie og spidse Hatte paa Moden, besatte med kunstige Blomster, og jeg havde netop inde i Salonen haft Leilighed til at forbavses over den Grad af Smagl?shed, som de kunde udvikle sig til. Men hun bar en lille baret-agtig Straahat med blaat Fl?il paa Skyggen og et s?lvgraat Sl?r.

At gaa med et smukt Sl?r paa en Tid, da det ikke netop er Mode, viser altid en Dames gode Smag -- og en Smule elskvaerdig Behagelyst. Jeg kan heller ikke taenke mig hos den Tilbedte nogensinde at savne Sl?ret, denne Livsseiladsens Festvimpel, der fra det Fjerne og i Traengsel viser, hvor man skal styre hen, som altid faar vort Hjerte til at banke, undertiden skuffer os .... Saa, nu taler jeg allerede om Forelskelse, hvad jeg dog den Gang slet ikke taenkte paa. Skj?ndt -- naar taenker man ikke paa det? Kvindeverdenen deler sig dog for os i to Dele: -- dem, som det er mer eller mindre muligt for En at forelske sig i, -- og alle de Andre, blandt hvilke man egentlig f?ler sig som i Mandfolkeselskab. -- Og denne Gang var jeg tydelig nok i Kvindeselskab.

Vi vare seilet et godt Stykke, inden jeg havde samlet dette f?rste Indtryk; for jeg turde naturligvis kun i Ny og Nae kaste stjaalne Blikke derhen. Alligevel gjorde jeg det dog maaske hyppigere, end der strengt taget kunde findes Paaskud til. I alt Fald bemaerkede jeg, at hun blev r?d paa Halsen lige under ?ret og b?iede sig dybere ned over Bogen, som ingenlunde var en Foliant, skikket til at skjule sig bag.

Denne lille Tyksak af et Bind begyndte at plage min Nysgjerrighed, en aegte Reise-Regnveirs-Nysgjerrighed, der kaster sig over enhver Gjenstand i Naerheden. Gamle tydske Oversaettelser af Cooper og Walter Scott have omtrent dette Format, og jeg havde allerede d?mt hendes Lekture til at henh?re under denne agtvaerdige Kategori, da en pludselig Dreining af den r?bede, at den tilh?rte en endnu agtvaerdigere: -- det var et Lomme-Lexicon.

Naar en saa skj?n Ungdommelighed faar de trange Kaars dunkle Baggrund, kan den derved kun vinde i Glands og Relief; hvis hun havde vaeret en forkjaelet Fr?ken, som slog Tiden ihjel med en Leiebibliotheks-Roman, saa vilde hun have interesseret mig langt mindre.

Skj?ndt denne Interesse burde have vaeret saa selvfornaegtende, at den ikke vilde forstyrre hende, saa p?nsede jeg, oprigtig talt, ikke paa Andet end paa at gj?re det og faa en Samtale i Stand. Det er ydmygende at maatte tilstaa det, men min Opfindsomhed drev det ikke til videre end til to Gange at gaa op ad Kahytstrappen, i den Forudsaetning, at den unge Pige vilde sp?rge mig, om det klarede . Da dette Sp?rgsmaal udeblev, var jeg lige vidt.

Jeg havde pr?vet og forkastet flere Indledninger, da den mindste Pige begyndte at klynke over, at hun fr?s. Den stakkels Laererinde saae ingen anden Udvei, end at tage sit eget Shawl af og sv?be hende ind deri. Da jeg selv er temmelig kuldskjaer, kunde jeg levende f?le, hvad det maatte vaere for hende at komme af med Shawlet, isaer da jeg havde lagt Maerke til, hvor velbehagelig hun trak det fastere om Armene og puttede den lille Hage ned mellem de bl?de Folder.

Jeg f?lte, at min Tid nu var kommen, og tilb?d hende ridderlig min Plaid. --

Som jeg havde ventet, afslog hun det meget venlig; -- jeg traengte jo selv til den og vilde sikkert forkj?le mig.

Da jeg saa meget mindre kunde benaegte dette, som jeg plagedes af en Snue, der allerede et Par Gange havde faaet mig til at nyse saa voldsomt, at den lille Pige var bleven bange og den st?rre havde haft sin N?d med ikke at briste i Latter, saa vidste jeg ingen anden Udvei, for dog ikke at slippe altfor flovt fra det, end at sige, at jeg vilde ind i R?gkahytten, hvor jeg dog ingen Brug havde for Plaiden.

Den unge Pige haabede, at det ikke var hende, der forhindrede mig i at ryge her, men jeg holdt fast ved, at jeg paa ingen Maade vilde plage hende med Tobaksr?g, hvorved jeg smykkede mig med en hensynsfuld Finf?lelse, som slet ikke tilkom mig. Jeg havde desuden nu trukket frisk Luft, og det blev mig i Laengden dog en Smule for kj?ligt, f?iede jeg til; det lykkedes mig saaledes at tiltraede mit Tilbagetog, efterladende min Plaid som -- #sans comparaison# -- Joseph sin Kjortel.

Da jeg atter sad paa den voxdugsbetrukne Baenk i det lille kvalmende Rum, havde taendt mig en Cigar og faaet et Glas ?l sat foran mig, kunde jeg ikke skjule for mig selv, at mit f?rste Fors?g paa en Tilnaermelse egentlig ikke havde vaeret synderlig snedigt, da en saa grundig Fjernelse var bleven dets umiddelbare F?lge. En lidt dristigere Cavaler havde maaske faaet maget det saaledes, at man var enedes om Brugen af det meget lange Shawl, eller hvis det var utaenkeligt, saa kunde den lille Pige vaere bleven sat ved Siden af mig og daekket til. Kort sagt, jeg havde baaret mig ad som en rigtig Dumrian, fandt jeg, og jeg aergrede mig saa meget mere derover, som det forrige Opholdssted i og for sig var behageligere, og jeg mente allerede at spore Anlaeg til Hovedpine.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet