Read Ebook: A Literary History of Ireland from Earliest Times to the Present Day by Hyde Douglas

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 442 lines and 30726 words, and 9 pages

Da jeg atter sad paa den voxdugsbetrukne Baenk i det lille kvalmende Rum, havde taendt mig en Cigar og faaet et Glas ?l sat foran mig, kunde jeg ikke skjule for mig selv, at mit f?rste Fors?g paa en Tilnaermelse egentlig ikke havde vaeret synderlig snedigt, da en saa grundig Fjernelse var bleven dets umiddelbare F?lge. En lidt dristigere Cavaler havde maaske faaet maget det saaledes, at man var enedes om Brugen af det meget lange Shawl, eller hvis det var utaenkeligt, saa kunde den lille Pige vaere bleven sat ved Siden af mig og daekket til. Kort sagt, jeg havde baaret mig ad som en rigtig Dumrian, fandt jeg, og jeg aergrede mig saa meget mere derover, som det forrige Opholdssted i og for sig var behageligere, og jeg mente allerede at spore Anlaeg til Hovedpine.

Det gav et St?d, og vi laa stille. Ovenover slaebtes der med Kofferter og Kasser. Det var Pirna. Jeg saae ligegyldig ud paa Kj?bstadens Smaahuse med de mange gr?nne Traeer og paa Kirkens h?ie, teltagtige Tegltag -- og mindre f?lelsesl?st paa dens Akropolis, Sonnenstein, tidligere en Faestning og nu en stor Sindssygeanstalt. Canalettos Pensel har mangfoldige Gange forherliget dette Billed, men altid i bedre Belysning end det nu havde. Men som om Naturen vilde b?de paa denne Mangel, gled der netop nu et Solglimt over Slotsgavlen.

Nu, da jeg gjenkalder mig denne Scene, synes jeg, det var ligesom om en himmelsk Finger pegede paa denne Bygning for at henlede min Opmaerksomhed paa den og r?re mit Hjerte med en Anelse om de F?lelser, med hvilke jeg senere skulde betragte den -- med hvilke jeg nu, da jeg skriver dette, ser den for min Sjaels ?ie, indtil mit legemlige blaendes af Taarer, og jeg er n?dt til at laegge Pennen fra mig. Men den Gang bet?d denne pegende Straale intet andet for mig end et glaedeligt Tegn paa, at Veiret klarede. Dette Lys blev gradvis staerkere og bredte sig, da Mure og Gavle begyndte at bevaege sig og langsomt glide tilh?ire. Jeg skimtede endogsaa en Smule blaa Luft over dem, og idet Kirketaget forsvandt, havde det en mat Blyglands. Men saa vaskede Regnen igjen ned ad Ruden.

Efterhaanden som vi kom ind i Sandstenslandet, l?d Regnen mindre heftig. Af R?gkahyttens dampende Beboere forsvandt den Ene efter den Anden og h?rtes trampe ovenpaa.

Ogsaa jeg gik op. Det regnede temmelig taet, men Draaberne blinkede i et maelkehvidt Lys, der sivede igjennem, uden at man ret vidste hvorfra. Stenfladerne i de gamle lave Brud, der her ere ganske brunr?de, syntes at have faaet Fernis, og af den bakkede Bred tilh?ire lyste en bleggr?n Skovtop gjennem Regntaagen -- vistnok et godt Stykke borte. Regnen, der naesten var holdt op et ?ieblik, blev taettere igjen, men samtidig tog ogsaa Lysningen til.

Jeg gik ned ad Kahytstrappen og traf ganske rigtig mit Selskab i Forrummet. Gouvernanten laeste ikke laenger, men fortalte heller ikke Historier, da hendes lille Plageaand var falden i s?d Slummer. Denne Gang afventede jeg ikke Sp?rgsmaalet, om det klarede? men fortalte strax, at det saae ud til at blive godt Veir. Den unge Pige smilede ganske forn?iet, og takkede mig for Laan af Plaiden, som hun gav sig til at laegge omhyggelig sammen; da den var saa stor som en lille Selskabsdug, maatte jeg hjelpe hende dermed, og vakte hendes Munterhed ved at tage keitet fat; der var netop saa megen Plads, at vi kunde stramme den ud i hele dens Laengde, og saa man?vrerede vi henimod hinanden paa den bekjendte Maade, til vore Haender m?dtes. Men f?r jeg kunde faa sagt Noget, var hun med et hurtigt >>Tak<< allerede sprunget op ad Trappen, overladende det til den st?rre Pige at purre den Lille op.

Der var snart overfyldt af Passagerer paa det fugtig glindsende Daek, hvor man endnu ikke kunde sidde paa Baenkene. Kun enkelte Draaber glimtede gjennem Luften, som var ganske fugtig varm; oventil blaanede Himlen, Floddalen stod endnu fuld af en lys Em, og Skovene paa Klippeterrasserne dampede saa staerkt, som om enhver Grantop var en lille Skorsten, hvorfra en fin blaa R?g krusede sig tilveirs og opl?ste sig i Solglandsen.

Forude glitrede Flodvandet skarpt og blaendende. Man saae allerede et Par Smaahuse af Rathen ved Foden af Basteis lodrette Fjeldmure og bagved dem en underlig vild og s?nderrevet Klippemasse, Gamrigsstenen, som jeg havde bemaerket fra mit Vindue.

Jeg gav mig til at lede efter min Smule Reisegods, som endelig fandtes i god Behold under Persenningen. Saaledes havde jeg ikke faaet Tid til at se mig mere om efter den smukke Reisefaelle, da Raabet l?d: >>Rathen, am Steuer absteigen,<< og jeg fik travlt med at traenge mig agterud med mine Sager. Da jeg naaede derhen, saae jeg til min Glaede det graa Sl?r vimple forrest i Raekken, og strax efter gik hun over Landgangsbroen med sine Smaafolk.

Inden jeg havde faaet fat i en Drager, vare de komne mig af Syne.

Hvis jeg maatte raade, saa skulde der paa et af de mest fremragende Punkter i denne Egn opstilles en Skamst?tte for den Mand, som har opfundet det skraekkelige Navn: >>Sachsisk Schweiz<<. Sikkert er det, at Ingen har skadet den smukke lille Klippe-Egn mer, end ikke >>Bjergforeningerne<<. Nu kommer enhver Bes?gende hertil enten med en Erindring eller et Phantasibillede af Schweiz som Maalestok, sammenligner og vrager, og gj?r sig vigtig med, at han har seet eller taenkt sig noget ganske anderledes Storartet, hvad det stakkels Land jo slet ikke har bedt ham om.

Men naar man kommer herhen uden nogen Fordring og tager Landet som det er -- fremfor Alt, naar man ikke tager det i Turiststormskridt, men laegger sig smukt hen for at leve og nyde, -- hvilken Rigdom af Naturskj?nhed byder det En da ikke, fuld af Modsaetninger, som ere forsonede i en ganske eiendommelig idyllisk Landlighed: Goldhed og frodig Fylde, vild og steil S?nderrevethed og dyrkede Fladstraekninger findes Side om Side eller over hinanden, og fra lys dirrende Hede traeder man umiddelbart ind i fugtig-sval Skygge. Og #hvor# udvider Lungerne sig i en friskere og mere sund krydret Luft end den, der stryger hen over disse H?ider og fylder disse Skove og Klippedale?

Men for rigtig at finde sig til Rette, maa man saette sig ind i denne Egns eiendommelige Natur, og forstaa, at det ikke er et Bjergland, man faerdes i, men en H?islette, som ved Vandflod er bleven kl?vet, gjennemgravet og udskyllet, hvorved Stenen er kommet frem snart som Furernes Vaegge, snart som Ruiner midt i dem, saa at Klipperne mindre danne den oph?iede Del af Landskabet end dets Fordybninger. Derfor undres man i Begyndelsen over at se en frodig gr?n Mark runde sig oppe over en brat Klippevaegs ru Stenhud, som en Fl?ielssadel paa en Elefant, og man forbavses ved, efter at have gaaet gjennem b?lgende Rugmarker, under sine F?dder at se et af disse vilde og forrevne Klippepartier med en Uendelighed af Tinder og Taarne og hundred Fod h?ie Sandstenskegler. I Begyndelsen aergrer man sig naesten lidt over denne Modsaetning, men man ender med at holde af den. Og ovenpaa denne H?islette med et Klippeland under sig, er saa igjen disse enkelte Bjerge skudt op, der paa Afstand vaesentlig give Landet dets Physiognomi, et vortet Physiognomi, hvis jeg t?r bruge et uaedelt Billede; thi sete i nogle Mils Afstand ligne de mest af Alt Kjaempevorter, disse >>Stene<<, enten de nu kaldes Kongestenen, Pavestenen, Liliestenen og hvad de alle hedde; ja selv det totusind Fod h?ie, uendelig langstrakte Snebjerg er kun en mere storartet Variation. -- Enkelte, som de forbundne Vinterbjerge, emancipere sig ganske vist fra Typen men de ere ogsaa lige paa Graendsen, og efterhaanden som man kommer ind i >>det B?hmiske<<, bliver en almindeligere Bjergnatur fremherskende. Rigtignok ligger allerede >>Schneeberg<< inde i B?hmen, og overhovedet er Graendsen mellem Bjergformerne ikke trukken saa skarpt som den mellem Kaffe-Kvaliteterne: for denne er i den f?rste b?hmiske Flaekke saa fortrinlig, som om man allerede var i Karlsbad, medens man i den sidste sachsiske drikker den ber?mte >>Bliemchen-Kaffee<<, et Dekogt, der skylder sit Navn den Egenskab, at man igjennem det kan se en lille Blomst, som er malet i Bunden at Koppen.

Jeg havde netop efter Middagen nydt det saedvanlige Maal af denne Drik, der paa ingen Maade truer med Hjertebanken. Den foregaaende Dag havde jeg smagt paa den b?hmiske i Prebischthor og to Dage f?r -- -- kort sagt, jeg havde r?rt mig ganske godt og var ikke oplagt til nogen laengere Udflugt. Jeg sad og d?sede ved mit Vindue og overveiede, om jeg gad vaere over at gaa ned i Amselgrunden. Det var meget varmt og blikstille. De lette Skyer, der vare ligesom tvaerede ud i den graablaa Himmel, havde et r?dligt Skjaer. Det solbeskinnede Graes og L?v straalede ikke, men havde en mere intensiv gr?n Farve end ellers; Skyggen mellem Klipperne var uigjennemsigtig, og Slagskyggerne, som de kastede paa hinanden, havde ingen skarpe Rande. Ovre i Grunden kukkede en Gj?g uafbrudt, hvad den allerede havde gjort i timevis, og denne regelmaessige Lyd bidrog til hele Naturens s?vndyssende Virkning .... Jeg havde afgjort ikke Lyst til at gaa mange hundrede Skridt bort; -- men sove kunde jeg ikke, laese gad jeg ikke, og om at skrive Breve kunde der ikke vaere Tale.

I denne Raadvildhed faldt de >>skyggefulde Promenader<< mig ind. Jeg havde hidtil ikke savnet dem, men nu vilde det nok have vaeret mig kjaert, om de havde haft en nyttigere Existens end den i Vaertindens Praleri. I det samme faldt mit Blik paa en lille All? af unge Birke; den begyndte ganske pludselig en halvhundrede Skridt fra mit Vindue, som den stilede imod; men snart b?iede den om og forsvandt bag den kratbevoxede Rand af Bakken, der temmelig brat saenkede sig ned mod en lille Kjedeldal. Jeg havde ment, at denne Birke-All? h?rte til den fine Nabovilla; men det var mig nu paafaldende, at den ikke ved nogen Art Gjaerde var adskilt fra denne Jordlod, der h?rte til vort Hus, og som var optaget af et Stykke med Kartofler, et Par Salatbede, nogle Raekker AErteris og en Graesmark; denne var det, som pludselig stoppede for All?en, og laenger henne st?dte den op til Krattet paa Bakkeranden, hvor man heller ikke saae noget Hegn eller Raekvaerk. Det var altsaa muligt, at ogsaa det ?verste af Afhanget tilh?rte min Vaertinde, og at den saa pludselig afbrudte All? kun ventede paa en Fuldendelse af det paabegyndte Anlaeg for at forene sig med en Gang fra Huset; dernede kunde f?lgelig de skyggefulde Promenader befinde sig. Jeg gjorde i Tanken den brave Kone Afbigt, fordi jeg saa vantro havde spottet dem, og besluttede strax at benytte mig af min saa h?it lovpriste Rettighed som Logerende til at gaa >>da'rim und dort'nim<<.

Jeg gik ikke hen til Birke-All?en, men skraaede over til Krattet, der viste sig at bestaa af Hassel og Tj?rn. Markgraesset, der var fuldt af Bellis og traadfligede Nelliker, traengte ind ad Aabningerne mellem de temmelig spredte Buske, men standsedes snart af en grusbelagt Gang. Paa den anden Side af denne Gang saenkede Graesskraaningen sig temmelig brat ned mod en lille Sidedal, der var fuld af ung Naale- og Birkeskov. Tilh?ire afl?stes Grusgangen snart af en beskeden Fodsti, der tabte sig inde mellem Granstammerne; jeg fulgte den tilvenstre for at gj?re mig bekjendt med Anlaegget.

Neppe var jeg gaaet en Snes Skridt, f?r jeg stod foran en net lille Grotte eller snarere Klippenische. Ellers saae man paa denne Bakke kun Graest?rv og Sand, men her var Stenen brudt igjennem, og idet den ludede noget fremover, som om den havde l?bet Panden gjennem Jordlaget, og traengte lidt frem ved Siderne, ligesom med fremskudte Skuldre, havde den af sig selv dannet denne Siddeplads, hvor der naesten hele Dagen var Skygge. Der var anbragt et Bord og et Par Havebaenke, og midt paa Stenvaeggen stod malet >>Sophien-Ruhe<<.

Et ?ieblik blev jeg staaende ganske imponeret; jeg havde ikke tiltroet Madam Richter at have saadan en Trumf i Baghaanden. Saa tog jeg Plads paa den magelige Baenk; men jeg f?lte mig dog ikke helt vel tilmode, og det blev mig mer og mer tvivlsomt, hvorvidt jeg nu ogsaa havde Ret til at vaere her. Medens jeg plagede mig med disse Tanker, fik jeg ?ie paa en lille Bog, der laa paa Baenken. Jeg tog den op og bladede i den og opdagede til min Forbavselse, at det var et tydsk-dansk Lexikon. Jeg vidste ikke af, at jeg havde nogen Landsmand i >>Pensionen<< -- hvad denne Caserne-Villa kaldtes tiltrods for, at den kun havde og kun kunde have Logerende. Hvem kunde det vel vaere, der havde den i Tydskland yderst sjaeldne Passion at studere Dansk? .... Ved det slidte Bind var der mig for Resten noget Bekjendt.

Gruset knirkede under lette, hurtige Skridt. Idet jeg haevede Hovedet, traadte en ung Pige frem paa Gangen. Det var den smukke Laererinde fra Skibet.

Jeg havde, siden jeg kom, haft saa travlt med Ture og Udflugter, at der ikke var blevet Tid til at laenges efter at forny dette flygtige Bekjendtskab, og navnlig i de sidste Dage havde jeg slet ikke taenkt paa hende. I dette ?ieblik faldt det mig ind, at Skolelaereren havde talt om en smuk lille Gouvernante hos Kammerherrens i den fine Villa.

Hun havde aabenbart vaeret sikker paa ikke at traeffe Nogen, for hun udst?dte uvilkaarligt et lille Skrig. Jeg var naturligvis sprunget op og krammede en hel Maengde Beklagelser og Undskyldninger ud: Yttringer af min Vaertinde om vore skyggefulde Promenader havde givet mig Anledning til at tro .... men jeg maerkede nu, at jeg, meget mod min Villie havde traengt mig ind paa fremmed Grund .... jeg beklagede dette saa meget mer, som det syntes, at jeg havde voldt hende nogen Forskraekkelse.

Den unge Pige smilede forlegen:

-- Deres Feiltagelse er meget forstaaelig, saa De har egentlig ikke Noget at gj?re Undskyldning for -- og heller ikke at beklage -- for min Skyld.

Hendes Blik faldt nu paa den lille Bog, som jeg i min Forvirring stod og dreiede mellem Fingrene. I det samme blev hun ganske r?d i Hovedet.

-- Maaske er det Deres Bog?

-- Jeg kom netop for at hente den.

-- Saa maa jeg gj?re Dem nok en Undskyldning, fordi jeg var saa naesvis at blade i den .... Det var en underlig Overraskelse, -- jeg er nemlig Dansk, skal jeg sige Dem.

-- Det veed jeg nok, svarede hun, jeg kunde h?re det paa de f?rste Ord, som De henvendte til mig ombord paa Dampbaaden.

Denne Erklaering var ikke just smigrende for mig, thi jeg naerede det l?nlige Haab, at mit Tydsk var saa godt, at en Inden-Tydsker kunde holde mig for en fjern Landsmand.

-- Saa har De vel omgaaedes Danske meget? spurgte jeg.

-- Jeg har kjendt enkelte Landsmaend af Dem, svarede hun, og saae pludselig helt alvorlig ud.

-- Og dette Bekjendtskab har f?rt til, at Fr?kenen gjorde sig bekjendt med et saa lidet laest Sprog?

-- Ja, svarede hun lidt langtrukkent og som om hun overveiede, hvorledes hun hurtigst kunde afslutte denne Samtale.

-- Dersom jeg maaske paa nogen Maade kunde vaere Fr?kenen behjelpelig ....

-- Nei, -- desvaerre! Det vil sige, der har nemlig vaeret Tale om, at jeg skulde som Gouvernante til en Familie i Danmark, men det er nu opgivet.

Denne n?iagtige Meddelelse om Noget, der jo slet ikke vedkom mig, var mig overraskende, og jeg ventede allerede, at hun skulde f?re Samtalen videre, da hun i en reserveret Tone sagde:

-- Det vilde gj?re mig meget ondt at vaere den, der forjog Dem fra denne behagelige Siddeplads. Men De beh?ver virkelig slet ikke at gaa, for jeg kjender Husets Skik: der kommer aldrig Nogen i Haven eller Anlaegget paa denne Tid. Det var ogsaa derfor, at jeg blev lidt forskraekket, da jeg saae Nogen sidde her, jeg er temmelig nerveus. Farvel!

Jeg var ved at vove et Fors?g paa at faa hende til at blive, da jeg altsaa vidste, at vi kunde vaere uforstyrrede; men i hendes Blik, der s?gte bort, bemaerkede jeg en altfor fugtig Glands, som i Forbindelse med en r?d Plet paa Naesen og en Traekning ved Mundvigen overbeviste mig om, at hun var lige paa Nippet til at briste i Graad, en Opdagelse, der gjorde mig fuldstaendig confus. Jeg fremmumlede Noget om hendes store Venlighed og om, at jeg dog ikke vilde misbruge den ved at blive, i alt Fald -- vovede jeg at tilf?ie -- naar hendes Selskab ikke laenger ....

Men borte var hun allerede.

Forresten blev jeg dog siddende i nogen Tid, ligesom fortumlet af det uventede M?de, og fors?gte at fastholde Billedet af den unge Pige, som denne anden Gang havde gjort et endnu staerkere Indtryk paa mig. Jeg var nu ganske paa det Rene med, at hun var den nydeligste Pige, som jeg havde seet. Hun havde haft en Havehat paa, der foran aabnede sig om Hovedet med en gammeldags kalecheagtig Form, og jeg havde derved faaet at se, at hendes Pande var ualmindelig h?i og velformet. Men isaer havde de ?ine vaeret mig paafaldende, som husedes temmelig dybt inde under denne Hvaelving. Naar hun lukkede dem helt op, var der naesten ingen Afstand mer mellem Vipper og Bryn -- af hvilke ingen var fremtraedende -- saa skarpt og sikkert var ?ienhulen skaaren ind. ?inene selv vare mere paafaldende ved deres Glands end ved deres St?rrelse og havde en eiendommelig hurtig Bevaegelse, som om de smuttede et andet Sted hen. Deres Iris, hvor gule og gr?nlige Straaler spillede over den brune Grundfarve, gjorde et Indtryk, som naar man i en skyggefuld Skovkl?ft ser ned i en Baek, hvor daempede Solglimt lege nede paa Bunden, og Blikket vexlede ligesaa hurtig Udtryk, som et saadant Vand gj?r det under L?vets og Skyernes Bevaegelser.

Jeg kunde slet ikke glemme dem.

Og saa var dette Traef med det danske Lexikon mig h?ist paafaldende. Det forekom mig som et Fingerpeg, en Styrelse, eller kort sagt, Noget, der havde sin Betydning og ikke kunde blive staaende saaledes isoleret. Jeg troede ikke rigtig paa hendes Forklaring, at hun skulde have vaeret som Laererinde til Danmark; skj?ndt, hvorfor skulde hun da have sagt det? Men fremfor Alt, hvorfor havde hun vaeret lige ved at graede, uden optaenkelig Grund!

Alt dette taenkte jeg frem og tilbage over, medens jeg fordybede mig ind i Kl?ften, og gjennem den store Naaleskov gik helt over til Polenzgrunden, hvor jeg spiste til Aften i Walthersdorfer-M?llen. Det Trykkende i Heden havde fortaget sig, og det var blevet det skj?nneste Eftermiddags-Veir.

Jeg n?d ogsaa Naturen, men paa en anden Maade end de foregaaende Dage, ikke med denne ligefrem modtagende Ro, men med en aandelig Prikken og Vibreren, der svarer til en lignende mere legemlig Fornemmelse, naar man har drukket en Del god Vin. Den er paa ingen Maade ubehagelig, men samtidig med, at den gj?r Opfattelsesevnen lettere paavirkelig, gj?r den den ogsaa mindre distinkt. Derved bliver det da lettere for den >>kjaere stadige Tanke<< at forbinde sig med alle Indtryk.

Saae jeg ned i den hurtig og stille rindende Polenz, saa erindrede mig dens gr?nlig brune Skjaer med gyldne Blink af Eftermiddagssolen om hendes underlige ?ine. Jeg opdagede nogle smukke Blomster, og strax taenkte jeg: naar jeg nu allerede stod paa en saadan Fod med hende, at hun gjerne modtog en Buket af mig. Eller jeg laa paa en steil Skraent og h?rte Granerne suse over mig, og det faldt mig ind: hvis jeg nu var Digter, saa vilde jeg vist i dette ?ieblik blive inspireret til et Digt, som kunde vaekke hendes Beundring, og hvori jeg ogsaa kunde lade mine F?lelser komme til Orde. Jeg fandt endogsaa paa et Indhold: hun var en Gaade, som jeg bestandig maatte gruble over; og >>det bares mig for<< -- dette Udtryk fandt jeg saerdeles poetisk -- at hvis jeg kunde finde L?snings-Ordet, saa vilde det ogsaa vaere det, der >>haevede livets Skat<<. Jeg kunde imidlertid ikke faa Ordene til at rime, end sige da, at de skulde danne nogen Art rhytmisk Forbindelse.

Da jeg kom tilbage til Rathen, var der temmelig m?rkt. En smal Maanestrimmel skimtedes kun dunkelt lige over Bakken, paa hvilken Villaen laa. Mellem Havebuskene og i Krattet ved Baekken svaermede Ildfluerne. Stilfaerdig svaevede de smaa Gnister hid og did, steg og dalede, som om det var bitte Lamper, der blev baarne af usynlige Alfer; undertiden lyste enkelte Blade af en Busk op omkring en, der var helt skjult; af og til fl?i en saa h?it, at man saae den op imod Himlen som en Stjerne, der bevaegede sig. Andre Stjerner viste sig heller ikke; det var atter blevet lummert og stille. --

Ogsaa de foregaaende Aftener havde jeg nydt dette forunderlige aetheriske Faenomen af Natur-Erotikken, og det var vel ikke blot, fordi det var rigest denne Gang, at det nu betog mig paa en ganske anden Maade og satte mig i en ubeskrivelig Stemning. Og aerlig talt, hvad har det at betyde med disse evige Analyser af Stemninger, som moderne Forfattere f?le sig forpligtede til at diske op med? Som om Nogen f. Ex. kunde gj?re sig en Forestilling om Vand, fordi han fik at vide, at det bestod af Ilt og Brint i et Forhold af en til to, om han saa nok saa godt kjendte baade Ilt og Brint! det maatte da vaere Vor-Herre selv, og saa havde han vel #eo ipso# skabt Vandet, saa det takker Pokker ham for. Kun saa meget kan jeg sige, at jeg havde Hjertebanken, mens jeg steg op ad Bakken og hyppig standsede for at se ned over Dalen, hvor de smaa Lyspunkter bevaegede sig imellem hverandre; enkelte Steder lyste ogsaa L?vrammen om en lille blank Rude, og rundt om mere fornam end saae Blikket de steile Klippemasser, der alle syntes at vaere lige naer.

Paa Stentrinene op til D?ren saae jeg endnu en lille ensom Gl?d sprede sit Fosfor-Lys. Jeg str?g en Svovlstik af og opdagede en lille graa og lodden Klump, der atter gav Plads for en Gnist, da Svovlstikken slukkedes. I?vrig var jeg bange for at forstyrre den, thi jeg havde en mystisk F?lelse overfor denne Sct. Hansorm, som jeg nu tre Aftener i Traek havde seet sidde n?iagtig paa den samme Plet, i det indre Hj?rne af Trinet lige ved et Kjeldervindue; og jeg havde udtrykkelig forvisset mig om, at den ikke var der om Dagen. Hvad foregik der vel i et saadant lille Vaesen, naar det Aften efter Aften fandt den bestemte Vei til sit Stevnem?de? eller maaske var den hver Gang bleven skuffet og kom dog tr?stig med sin erotiske Diogenes Lygte, der ikke s?gte, hvad den nu havde fundet: et Menneske, men en Hun, og sad d?r i Tillid til, at dens braendende Kjaerlighed her paa sit oph?iede Stade nok skulde trylle sin Gjenstand til sig .... Havde maaske ogsaa hos os en saadan stille, haardnakket Lidenskab en uimodstaaelig Magt, selv om man her kun figurlig talt kan >>se Hjertet braende gjennem Vesten<

Man skulde tro, at jeg havde haft en saerlig Brug for en saadan overordentlig Kraft, for medens jeg kastede mig om paa mit Leie , taenkte jeg bestandig paa den lille forelskede Lysgiver, og saavidt jeg husker spillede den ogsaa en Rolle i mine temmelig forvildede Dr?mme.

Da jeg den naeste Morgen gik ud, saae jeg n?ie efter, ikke blot paa Stentrinene, men ogsaa i den lille Vindues-Fordybning; men Sct. Hansormen var forsvunden. Jeg aftalte med mig selv, at hvis den fandtes der igjen om Aftenen, skulde det vaere et Varsel om, at der vilde udvikle sig et naermere Forhold mellem mig og min smukke Naboerske.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet