Read Ebook: Veien til Skjønhed Sundhed og et Langt Liv by Laynard Boyd

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 629 lines and 50262 words, and 13 pages

Denne teksten bruker gammeldags rettskrivning og spr?kformer.

Veien til Skj?nhed, Sundhed og et langt Liv.

Professor Boyd Laynard.

Authoriseret Oversaettelse efter den engelske Originals 36te Oplag.

Horten. C. Andersens Forlag 1910.

Horten, C. Andersens Bogtrykkeri.

Af Forfatterens Forord til f?rste Oplag.

Jeg har lagt meget Arbeide og stor Omhyggelighed paa Udarbeidelsen af dette Vaerk. Derfor sender jeg det ogsaa ud i Verden under sikker Forvisning om, at det har en vigtig Opgave at udf?re, hvad Menneskeslaegtens legemlige Forbedring angaar.

Hensigten med min alvorlige Bestraebelse har vaeret at skrive en letfattelig og praktisk Afhandling om de Veie og Maader, der f?rer til Skj?nhed, Helbred og et langt Liv, en sammentraengt folkelig Fremstilling, som kunde fattes og forstaaes af alle Samfundsklasser. Noget af det, jeg s?ger at paapege, vil maaske komme som en Overraskelse for mange, men denne Overraskelse haaber jeg dog vil blive af en behagelig og velkommen Art.

--Adskilligt af det anf?rte vil ogsaa forekomme dem underligt, som aldrig for fuldt Alvor har betragtet Tilvaerelsens metafysiske Side; men alt, hvad der er anf?rt, er imidlertid grundet paa en solid videnskabelig og Erfaringens Grundvold.

I f?rste Del

af denne Bog vil jeg s?ge at paavise, hvordan Skj?nhed kan erhverves, og hvorledes et ungdommeligt Udseende kan beholdes uden kunstige Skj?nhedsmidler.

I anden Del,

der handler om Sundhed og et langt Liv, gives der mangesidige Anvisninger og Raad med Hensyn til Diaet og en sund Levemaade for de forskjellige menneskelige Legemers Beskaffenhed og Tilstand. Ligesaa angives forskjellige Maader, hvorpaa man uden Medicin kan kurere forskjellige Svaghedstilstande og Sygdomme, og, hvad der er endnu bedre--endelig den Maade, hvorpaa man kan forebygge dem.

Jeg har i dette Vaerk ofte anf?rt Udtalelser og Erfaringer, der skriver sig ikke alene fra de h?ieste medicinske, men ogsaa fra andre videnskabelige Authoriteter. Paa den Maade har jeg ogsaa faaet officiel Stadfaestelse paa mine egne Erfaringer og Iagttagelser.

Boyd Laynard.

London i Marts 1900.

F?rste Afsnit.

Skj?nhed.

F?RSTE DEL.

Hvordan Skj?nhed kan erhverves.

F?RSTE KAPITEL.

Plato, den bekjendte graeske Vismand, udtalte, at de to st?rste og herligste Gaver, som Naturen er istand til at skjaenke os, f?rst og fremst er en god Forstand og dernaest en harmonisk Skj?nhed. Han satte disse Velsignelser h?iere end Rigdom, Byrd og Magt.

Kan vaere, at enkelte Mennesker har en anden Opfatning end den gamle Vismand og siger: <> Dog lad os da erindre, at lykkelige Besiddere af virkelig Skj?nhed med N?dvendighed ogsaa maa vaere i Besiddelse af Helbred; thi den f?rstnaevnte Gave kan ei vaere tilstede uden at sidstnaevnte er det; medens Helbred ofte kan findes, om Skj?nheden mangler fuldstaendig.

Skj?nhed b?r ei foragtes selv af dem, der traeder Verdens Forfaengelighed under F?dder. Skaberen er Skj?nhedens Gud, hvad naesten alt hans Vaerk og al hans Gjerning viser. Et eneste Blik paa Naturen leverer et tilstraekkeligt Bevis derfor. Se bare paa Paradisfuglene i deres lysende Fjaerbeklaedning og Paafuglen med dens pragtfulde Hale; betragt de flagrende Sommerfugle med deres fintformede, vakre Vingepar, og Blomsterne, som synes at kappes med hinanden i Formens og Farverigdommens Skj?nhed. Og sluttelig over alle disse Ting--det menneskelige Legeme, fuldkomment, saaledes som det burde vaere, fuldkomment som Herren oprindelig skabte det.

Stiger vi et Trin lavere ned, kommer vi til at betragte Skj?nhedens Vaerd fra de verdslige Beregningers Synspunkt. Selv seet fra et saadant, eier den mange og betydningsfulde Fordele. Naest Karakteren danner Ansigtet det vigtigste Grundlag for Dannelsen af de Omstaendigheder, som bidrager til at udfylde vort Liv. Venskabsforbindelser bliver i Almindelighed f?rst indgaaet paa Grund af et eller andet tiltraekkende ved det Ydre, et fagert, mildt Ansigtsudtryk, en h?i Pande for Eksempel--og det laenge forinden Karakteren bliver kjendt. Og hvor mange af disse Venskabsforbindelser mellem Mand og Kvinde gaar ikke senere over til Kjaerlighed!

<> siger Budeien i en gammel, engelsk Folkevise, og dette er slet ikke nogen dum Paastand. Antagelig taenkte hun blot paa AEgteskab, men bortseet fra Fordelene ved Skj?nhed i denne Henseende, har et godt Udseende ofte stort Vaerd i og under Kampen for Tilvaerelsen. Inden de mange forskjellige Livskald og Virksomheder haender det ofte, at de, som har de mest tiltraekkende og intelligente Ansigter, vaelges til at fylde visse Pladser med Forbigaaelser af andre Ans?gere, som maaske var mere skikkede derfor end de Foretrukne, men som til Gjengjaeld manglede et stateligt Ydre.--I talrige Livsforhold opdager baade Maend og Kvinder, at deres Ansigt i Virkeligheden har den st?rte Betydning for deres Lykke. <> er det bleven sagt, <>

ANDET KAPITEL.

Den fuldkomne Skj?nhed er bleven fremstillet af Digterens Pen, af Malerens Pensel og Billedhuggerens Meisel, men Moder Natur ?dsler den sjelden paa sine B?rn.

Det menneskelige Ansigts Skj?nhed har man altid taenkt sig skulde omfatte Formskj?nhed i de forskjellige Ansigtstraek; Farvens Skj?nhed skulde komme tilsyne i Hudens forskjellige Afskygninger, Karakterens Skj?nhed i visse udpraegede og blivende Egenskaber samt Udtrykkets Skj?nhed ved uvilkaarlige og tilfaeldige F?lelser og Stemninger. Den Sagkyndige paa dette Omraade, Englaenderen Walker, mener, at Skj?nheden for en stor Del afhaenger af Profilen,--og saerlig af den Linje, som beskrives af Panden og Naesen, gjennem hvis st?rre eller mindre Indadb?iethed Skj?nheden forh?ies eller formindskes. Jo mere Profilen naermer sig en ret Linje, desto st?rre Statelighed, Kraft og samtidig Mildhed forlenes Ansigtet med.

Der er stor Forskjel paa Ynde og Skj?nhed. Skj?nheden bestaar, som allerede sagt og paavist, i Ansigtstraekkenes fuldkomne Harmoni og rette Forhold til hinanden, medens Ynde er noget, som neppe kan beskrives, men som tiltraekker sig Opmaerksomhed og som ofte fortryller den tilfaeldige Iagttagers Blik. Man siger, at et Ansigt er yndigt, omtrent paa samme Maade som man roser og beundrer et Maleri, skj?ndt dette fra kunstnerisk Synspunkt kan frembyde mange Ufuldkommenheder. Saaledes kan eksempelvis en fin Hud, klare funklende ?ine og en veldannet Naese gj?re et Ansigt yndigt, uanseet den Omstaendighed, at de ?vrige Ansigtstraek ikke staar i et saadant Forhold, at de danner en fuldkommen Harmoni af Skj?nhed. Og endvidere kan det haende, at et behageligt Udtryk, som hviler over et Ansigt, gj?r dette yndigt, skj?nt det i sig selv ikke alene ikke er vakkert, men endog saare almindeligt. Ja Ynden i ikke saa ganske faa Ansigter indskraenker sig naesten helt og holdent til et behageligt, friskt Smil,--et Solskinssmil, som selv Katholikernes alvorlige og m?rke Helgen Sankt Antonius ikke kunde modstaa. Hos andre ligger den Ansigtsynde, som straks griber og faengsler, hovedsagelig i Haarets Skj?nhed og i den Smag, hvormed det er bleven sat op, saaledes at det lemper sig efter Traekkene.

TREDIE KAPITEL.

Der findes tre tydelig markerede Trin af Skj?nhed i Kvindens Udvikling, og ethvert af dem danner en vigtig Periode i hendes Liv.

Det f?rste Trin straekker sig fra F?dselen til Tiden for Kj?nsmodenheden. I denne Tid gjennemgaar Ansigtet og Skikkelsen sin Udvikling--Skikkelsen bliver fyldigere og Formerne mere afrundede--for i sin Tid at folde sig ud lig Blomsten i sin fulde Modenheds Glans.

Den anden Periode omfatter Tiden fra Kvindelighedens fulde Udvikling til lad os sige med et jevnt Tal--Firtiaarsalderen. I Begyndelsen af denne Tid i hendes Liv bliver hendes Hals fyldigere, hendes R?st faar en anden Klang og Tone, hendes ?ine straaler med staerkere Glans, og hele hendes Skj?nhed bliver mere fremtraedende og tiltraekkende.

Under det tredie Stadium, som saedvanligvis straekker sig fra Firti- til Sekstiaarsalderen, tiltager Menneskets Huld og Trivsel baade hvad Ansigtsudseende og Legemet for?vrigt angaar. Da Legemets Fedtstoffe udsondres med langt mindre Hurtighed, ophober de sig i Cellevaevene under Huden og i andre Dele af det menneskelige Legeme. Dette udglatter ofte de Rynker, som har begyndt at fure Huden, og gjengiver mange endnu en Gang ungdommelig Friskhed, ja ofte endog Ungdommens Ynde. Denne Tid har man kaldt <> Naar den er forbi, kan det siges om Skj?nheden, at den er flygtet for bestandig.

Enkelte Kvinder bevarer sin Skj?nhed laengere end andre. En moderne Forfatter ytrer derom: <

Aspasia, der kan tilregne sig stor Andel i Graekenlands Blomstringstid, var seks og tredive Aar, da hun aegtede Perikles, og tredive Aar senere var hun endnu en statelig Kvinde. Kleopatra, AEgyptens vidtber?mte Dronning, var over tredive Aar, da hun vandt Feltherren Antonius's Hjerte. Diane de Poitiers var ogsaa seks og tredive Aar, da hun ved sin straalende, modne Skj?nhed lagde Kong Henrik den anden for sine F?dder. Kongen var blot Halvdelen saa gammel, men hans Hengivenhed for hende aftog aldrig. Anna af ?sterrige var otte og tredive Aar, da hun beskreves som den skj?nneste Kvinde i Europa. Madame de Maintenon, den i sin Tid altformaaende Dame ved det franske Hof og i Frankrig, var tre og firti Aar, da hun blev formaelet med Kong Ludvig, og Katharina af Rusland tre og tredive Aar, da hun bemaegtigede sig den Trone, som hun indehavde i hele tre eller fire og tredive Aar.>>

FJERDE KAPITEL.

At Skj?nhed kan erhverves, benegter ingen, som omhyggeligt studerer Sagen fra de forskjellige baade rent menneskelige og videnskabelige Synspunkter.--Jeg mener Skj?nhed i dens almene og vidstrakte Betydning, ikke i dens indskraenkede Mening, som er Fuldkommenhed og blot Kunstnernes Tankebillede, et Udslag af deres Indbildningskraft. Naturligvis kan der ikke blive Tale om Forandring i Ansigtets Form, som for Exempel Naesens St?rrelse, Mundens Bredde, Laebernes Tykkelse, ?inenes St?rrelse og Farve, ?rernes Udseende eller Hagens Form. De er Naturens Kunstvaerk, dannede saaledes for alle Tider og efter manges Anskuelser ogsaa for Evigheden. Men trods dette staar dog den Kjendsgjerning fast, at Skj?nhed eller en Forskj?nnelse af Ansigtet er mulig. Ansigtets Praeg og Udtryk kan forskj?nnes ved at beherske og lede de forskjellige Sindsindflydelser; ligesom Ansigtet i sin Almindelighed saavelsom Ansigtsfarven kan forandres meget overraskende ved at man underkaster sig Sundhedens Love og gjennemf?rer bestemte Regler, naar det gjaelder Sp?rgsmaalet om Diaet og sanitaer Pleie. Reglerne for et saadant Liv skal jeg fors?ge at fremstille udf?rligere i de efterf?lgende Kapitler.

FEMTE KAPITEL.

<> sagde en Fader til sin S?n, da han b?d ham Farvel,--<>

<> ytrede Hazlitt, <>

Folk er i Almindelighed hvad de synes at vaere, og vi har alle en Slags Fornemmelsesevne i saa Henseende. Ja endog smaa B?rn og en Del af de h?ierestaaende Dyr laeser med et eneste Blik i den Fremmedes Ansigt, om han har en venlig eller en uvenlig, en ond eller god Karakter, og f?ler sig straks tiltrukket eller frast?dt af ham.

<> siger Lavater, <>

At hvert enkelt Menneske er ansvarlig for det Ansigtsudtryk, det har, kan neppe benegtes, naar vi indr?mmer, at man selv danner sin Karakter og kontrollerer sit eget Sind. Hvor vakkert et Ansigt end kan vaere med Hensyn til Form og Traek, saa er det alligevel selve Ansigtsudtrykket, som forh?ier eller nedsaetter det, som forskj?nner eller vansirer det.

Vi begynder allerede at saette Praeg paa vore Ansigter i Livets Morgen, i denne Ungdommens Spiretid, da Indtrykkene har st?rre Indflydelse paa Karakteren, og Sindet lettere formaar at saette sit Stempel paa Udtrykket. Paa den Tid, da en Mand eller Kvinde naar Trediveaarsalderen eller ofte endog f?r, er Ansigtsudtrykket bleven naesten uforanderigt. Senere fordres der megen ?velse, nidkjaer Agtpaagivenhed og Udvikling af nye Anlaeg, om det skal lykkes at udjevne dette mangeaarige Arbeide, dette ydre haarde Skal og Form for den iboende Sjael.

Behagelige Ansigtsudtryk erhverves saedvanlig i Ungdommen. De er, om vi saa t?r sige, en Sammensaetning af mange Smil, glade Tanker og Sindets Tilfredshed. Enhver Sindsbevaegelse efterlader gjerne et eller andet Indtryk paa Ansigtsudtrykkene; dog ikke saaledes, at det straks merkes Spor derefter; men om det stadig vender tilbage, bliver sluttelig det ydre Udseende en tro Afbildning af Karakteren, enten nu denne er god eller slet.

Dr. Kellogg, den bekjendte Laege, har med Rette udtalt: <>

Den tyske Forfatter Winchelmann skriver: <>

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet