Read Ebook: Veien til Skjønhed Sundhed og et Langt Liv by Laynard Boyd

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 629 lines and 50262 words, and 13 pages

Den tyske Forfatter Winchelmann skriver: <>

SJETTE KAPITEL.

Som vi allerede har seet, er det Sindstilstanden eller Sjaelen, som danner og omdanner Ansigtsudtrykket. Dens hemmelighedsfulde Indflydelse indvirker paa de myge, letbevaegelige Ansigtsdele, paa samme Maade som Lyset indvirker paa Fotografens meget ?mfindtlige og modtagelige Plade. I Virkeligheden er Ansigtet et Billede, som viser Sjaelens vanlige Tanker og ?nsker. De, som derfor ?nsker at faa et vakkert Ansigtsudtryk, b?r f?rst og fremst anstille en Unders?gelse i sit Indre for at bringe paa det rene sin vanlige Tankegang og Sindsretning, og saaledes udfinde, hvad der foraarsager et ubehageligt Udtryk eller hvad der fremkalder et behageligt. Enkelte Mennesker har triste Ansigter, som er en Frugt af triste Tanker og m?rkt Sind. Disse melankolske og tungsindige Personer har altid en m?rk Opfatning af alt, hvad der sker i Verden; eller med andre Ord, de traekker et Gardin for Sjaelens Vindu og staenger saaledes Solskinnet ude fra sit Liv. Saadanne Personer b?r anstrenge sig af sin yderste Viljekraft for at bryde med denne Vane; thi det er ei andet end en saadan. Det kan vistnok tage lang Tid, f?r man kan skaffe sig et lyst og livsfriskt Syn og Sind, men naar det engang er skeet, vil det komme til at medf?re en fuldstaendig Forandring af Ansigtsudtrykket.

Mange er de skuffede Ansigter, som viser sig, hvor der er store Folkemasser samlede, Maend og Kvinder, som har begyndt Livet med stor AErgjerrighed, der aldrig er bleven tilfredsstillet, og hvori hvert sveget Haab synes at have efterladt sig et Spor i Ansigtet. At oprykke disse Bitterhedens R?dder synes at vaere vanskeligt, men ikke umuligt. Den bedste Maade, hvorpaa det kan ske, er at begrave det forbigangne med den indevaerende Dags Arbeide og at glemme Gaarsdagens Forhaabninger ved at haabe paa Morgendagen.

Endvidere findes der misforn?iede Ansigter, hvis Eiere bestandig sukker efter Ting, som de ikke er i Besiddelse af, og som laenges og higer efter noget, de aldrig kan opnaa eller erholde. Men de maa s?ge paa alle Maader at saette mere Pris paa sine nuvaerende Forholde og erindre, at et n?isomt Sind er mere end et dagligt Gjaestebud.

Blandt alle Ansigtstyper finder vi Repraesentanter for de s?rgmodige og triste, de tvaere og sure, de let opirrede, de smaalige og gjerrige, de svigefulde, de bedragerske og de listige, de haanlige og de stolte. Alle disse lidet elskvaerdige Traek, som tydelig kommer tilsyne i Ansigtets Udtryk, er Resultatet af, hvad der har r?rt sig inderst i Sjaelen. Hvor de forekommer, findes ingen sand Skj?nhed.--Med Rette siger den ber?mte Forfatter Washington Irving: <> Dette er ingen blot og bar henkastet Ytring, men en af Skj?nhedens store Hemmeligheder. Kunde vi vel for et ?ieblik taenke os Slagmarkernes store Apostel, Florence Nightingale eller en Fru Booth med frast?dende Ansigter, eller en David Livingstone eller en General Gordon med modbydelige Ansigtstraek? Skj?nt vi aldrig har seet disse menneskevenlige og heltemodige Personers Ansigter eller maaske ikke engang et Portraet af dem, saa staar de dog i vore Tanker--efter den Opfatning, vi har af dem,--med Ansigter straalende af ?mhed, Tapperhed og AEdelmod.

For at omdanne Ansigtet maa man f?rst omdanne Sindet. Mod Nedslagenhed og Tristhed maa vi fremelske en glad og frydefuld Aand; Tverhed og Heftighed hos os selv maa vi beseire med Venlighed og Ro, Freidighed og Tro paa Fremgang, og dertil ved Selvpr?velse i Frimodighed og Tilfredshed drive Surmuleri og idelig Bekymring paa Flugt.

SYVENDE KAPITEL.

Helbreden er uundvaerlig for Skj?nheden; ja den er ligefrem dens Forudsaetning. Om Helbreden tabes, forsvinder ogsaa Skj?nheden lidt efter lidt.

Skj?nheden b?r vaere en Frugt af en fuldstaendig Overensstemmelse mellem de tre Dele af vort Vaesen, nemlig Legeme, Sjael og Aand. Den vil da ikke mangle den Friskhed, som er en saa vaesentlig Bestanddel af al sand Ynde og Skj?nhed, enten nu denne fremtraeder i Rosens Knop eller paa den unge Piges r?dmende Kind. Der findes vistnok noget, som betegnes med Ordet <>, men det forsvinder med de flygtende Aar. Blivende Skj?nhed maa have sine R?dder dybt nede i den herlige Jordbund, som heder Helbred og Sundhed. Gladstone har meget traeffende ytret herom: <>

Formens Ynde, Hudens Friskhed og ?inenes Glands har i Almindelighed mere at gj?re med en virksom Lever og god Ford?ielse end de fleste Mennesker aner. <> siger Annie Jannets Miller. Helbreden reguleres af den Mad, vi spiser og ford?ier, den Luft, vi indaander, den Hvile og S?vn, vi nyder. Dertil kommer en regelmaessig Overholden af Sundhedens Forskrifter. <> siger Shakespeare, Englands ud?delige Digter.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet