Homepage
Login
Profile
BookClubs
dmBox
Read Ebook: Et Juledigt by Frederiksen H C Hans Christian Jerndorff August Illustrator
Font size:
Background color:
Text color:
Add to tbrJar First Page Next Page
Ebook has 21 lines and 5204 words, and 1 pages
per ej for min Klage, f?r Du giver mig Skatten tilbage.
Da maerked' jeg, hvad jeg har maerket saa tit: et Ord kan binde den staerkestes Skridt, et Ord kan l?se de staerkeste Baand, et Ord er i Pagt med Miraklets Aand, et Ord er i Pagt med de svage: Han gav mig min Skat tilbage, han rejste mig op, jeg saa' mig om: der stod jeg igen i min Helligdom, jeg h?rte Indvielsesordet paa ny, det br?d ind, som Lynstraalen bryder fra Sky; -- jeg var baade l?st og bunden -- l?st fra Tomhed og Halvhed og Savn, bunden til Livets Indhold og Gavn; -- og saa var min Gaest forsvunden; hans Afsked kom som en sagte Vind, der hvisked' mig kaerlig i Sjaelen ind:
Kommer der atter for Dig en Stund, da Modet i Hjaertet vil dale, da rust Dig og tag i din bedende Mund et Ord eller to -- Du kender dem jo -- af din herlige Mesters Tale. Ordet, der vejer og gaelder mer' end Alverdens R?ster, Ordet, der d?mmer og faelder, Ordet, der rejser og tr?ster, -- hver Gang det Ord er vejret hen, er Verden Dig tom og ?de; men hver Gang det lyder i Kraft igen, da staar Livsmodet op af D?de, da kan frem paa din Kampplads Du m?de.
Om Vinteren synger der ingen Fugl; men naar Aaret haelder, saa kommer Jul, og ud fra Hjaertets dybeste Gange bryder sig Vej de gladeste Sange; glade Jul, dejlige Jul, Glaeden vover sig frem af Skjul, Glaeden med Sangen flyver mod Sky, alle vi bliver som B?rn paa ny, traeder i Ring vor letteste Dans, taender vort Trae og binder vor Krans om Krybben, hvor Barnet blunder, og ej paa hans F?dsel vi grunder, vandrer paa Betlehems Marker ud, hvor Hyrderne h?rer nyt fra Gud, vandrer herfra til ?sterland og gaester den gamle Stjaernemand, byder velkommen Guds Engle smaa med dejlige Solskinsklaeder paa, synger om Julens velsignede Bud, der glaeder gamle og unge; hvad Englene sang i Verden ud, skal vi vaere med at sjunge, gaester den fattige Jomfru i L?n, der sidder med Himmelens Konges?n, lover og priser den Herre kaer, at han Menneske vorden er, ser til den dejlige Himmel blaa med alle de gyldne Stjaerner paa, synger til Gud om Barnekaar, klynger os til vort Fadervor, klynger os til vor Fa'r og Mo'r, dejlig er Himmel, og dejlig er Jord, dejligt paa Taepperne lyseblaa en Gang i Guds Himmel til Kirke gaa og saa baere Bud i al Evighed, om hvad vi nu kun stykkevis v?d.
Saa baerer jeg, Herre, til Dig Tak for alt, hvad jeg har, prise jeg, Herre, vil Dig for hvad Du til Verden bar, Du har mig givet et Barnenavn, et Navn, jeg aldrig kan miste, Du har mig lagt i en Faderfavn, som holder fast til det sidste, Du har hele min Verden sat under Guds Fader?je, saa jeg kan leve ved Dag og Nat i Lys fra de evige H?je, saa jeg kan finde, hvor Vejen gaar blandt Vejes vildsomme Vrimmel, finde, i Pagt med mit Fadervor, den lige Vej til din Himmel; Du har mig givet de evige Ord, de bedste, som Verden ejer, i hvert af dem kan jeg f?lge dit Spor, i hvert af dem er der Sejer, i hvert af dem er et Livsfr? lagt, et Lys, en levende Kilde, i hvert af dem er en Vidundermagt, der bryder sig Vej i det stille; Du har velsignet min Mund og dens R?st, og Du har mig salvet mit ?re, mange skal komme fra Vest og ?st og lytte til det, jeg kan h?re; Du har aabnet mig Synernes Spor, den Gang Du salved' mit ?je, mange skal komme fra Syd og Nord og for de Syner sig b?je; Du har lagt mine Fjender i Baand, ham og, der vil slukke min Fakkel, og Du har taget saa varlig ved Haand mig lille, fattige Stakkel, revet Lammet af Ulvens Klo, saa selv Du blev saaret til D?de, dine velsignede Haender to mig bar til det lifligste M?de -- M?de med Ham, min Skaber stor, til hvem det var svaert at bede, mens over den faldne, trodsige Jord laa tungt hans fortaerende Vrede, -- varsomt Du bar mig til M?de med Ham paa Naadens velsignede Strande, Han saenked' sin Vrede, min Synd og Skam i Daabens hellige Vande; Du aabned' mig Nadverens Under -- ja, hvordan gik det dog til, at alt, hvorefter jeg stunder, alt, hvad jeg kan og vil, alt, hvad jeg er og ejer, det m?dte hos Dig jeg d?r, og d?r har Du lovet mig Sejer for alt, hvad der evigt har Vaerd; Du elsker jo Livets det mindste Fr?, saa til skyggende Trae det kan blive, og alt, hvad der er for godt til at d?, det holder Du evigt i Live; saa danser af Glaede den, der er halt, af Glaede de gamle blev unge, og den, der til nu for maall?s gjaldt, af Glaede han r?rer sin Tunge, og derfor Sange sig flokker om Dig, Du h?jbaarne Gaest, og derfor kimer de Klokker, og derfor jeg reder til Fest.
Og til Festen jeg kalder med ydmygt Sind mine dyrebareste Minder; f?rst Dig, Guds Moder, jeg beder: Kom ind, Maria, velsignet blandt Kvinder.
Velsign Du Kvinden i Hus og Hjem og Kvinden i B?gerne alle, og fattes os Vin, -- vi faar den vel frem, naar Du vil paa Tjenerne kalde.
Og kom saa, Josef, Du T?mmermand, sid hos os og del vor Lykke, og laer Du os, hvordan Manden kan et Hus for den evige bygge.
Kom, Peter, Jakob, Johannes, I tre, kom alle Apostle kaere, sid hos os, saa bedre og bedre vi se det Land, hvor dog helst vi vil vaere.
Kom Du, der lever i Mesterens Ord: Hun gjorde, hvad hun kunde! Kom I, der skred over Dybder, hvor ej Mennesketanken kan bunde.
Og I, der trofast i B?nnen stred med den staerkeste tidlig og silde, kom, mind os om Ordet, I endte ved, det Ord: Dig ske, som Du vilde!
Jeg ejer en Bog, hvor der Blad for Blad staar skrevet de bedste, jeg kender; Hynde ved Hynde jeg laegger paa Rad for Jer, I velsignede Venner.
Og som Julen naermer sig mer' og mer', klarere bliver mit ?je, jeg finder omkring mig fler' og fler', jeg gaerne til Kredsen vil f?je.
Kom da, I kaere fra fjaern og naer, fra Livsdagens f?rste Strime til dem, jeg f?rst nu ved Aften fik kaer, f?rst nu i den ellefte Time.
Saa gaar vi i Klaederne hvide ind i min Kirke i L?n; der knaeler vi Side om Side for Ham, for Marias S?n.
Saa stiger mod Himlen en Hymne stor og m?des med Harpernes Klang; jeg pr?ver at synge med i det Kor til Festen min Julesang.
Jeg v?d, den almaegtige Kaerlighed selv staar paa Vagt og i Kamp for min evige Sjael, hvor Gudsbarnet vokser i Skjul. Hver Julenat favnes Himmel og Jord; og Menneskestemmer og Englenes Kor de m?des igen hver Jul.
Og jeg kom dog med blandt de mindste smaa, der paa Vagt og i Kamp for den Hytte staa, hvor Gudsbarnet vandt sig et Hjem. Og fly'de jeg slagen fra Golgatas Gru, og har i Hans F?lge jeg langt frem endnu, jeg vandt dog til Betlehem.
Did mange milde ?jne har lyst mig paa Vej, og mange klare Stjaerner har tindret over mig, og mange s?de Smaab?rn har taget mig ved Haand og laant mig deres Vinger og l?st mine Baand.
Og mangen gammel Vismand har lyst mig paa Vej, og klare Digtersyner har tindret foran mig, og vakled jeg i Livets store >>hvad<< og >>hvor<< og >>hvem<<, de mange Veje samled' sig tilsidst i Betlehem.
Og skal Alverden skrives i Mandtal sidste Gang, da synger jeg i Betlehem min sidste Julesang; d?r Davidss?nnen tager mig i sin Varetaegt; min Gud han husker nok, jeg er af Davids Hus og Slaegt.
Add to tbrJar First Page Next Page