Read Ebook: Familien de Cats by Blixen Karen

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 93 lines and 11437 words, and 2 pages

SANDSYNLIGE HISTORIER

FAMILIEN DE CATS

Mine Laesere, jeg vil ikke narre jer til at laese noget, som I senere skulde fortryde. Her er en Historie, som ikke har nogen anden Fortjeneste end en ganske udmaerket Moral.

Men der var for hundrede Aar siden og er maaske endnu i Amsterdam en Familie, som, sk?nt den var borgerlig, i Haederlighed og Retsindighed overgik alle andre. Da det havde vaeret saaledes i mange Aar og det lod til, at deres store Retsindighed gik i Arv fra Fader til S?n, var det snart over hele Landet eet og det samme at vaere af Familien de Cats og at vaere en udmaerket Mand. De havde de h?jeste Embeder, baade gejstlige og verdslige, og det var efter hele Folkets ?nske, thi det var ikke alene for Haederlighed, de var bekendte, de var dygtige Folk, de var kloge og kraftige og meget rige.

Men paa samme Tid var der en stor Ulykke, som blev ved at f?lge Familien de Cats og som de aldrig kunde holde op at s?rge over, thi de havde altid imellem sig een, der var lige saa lidt agtvaerdig som den ?vrige Familie var agtet, netop det man kalder et sort Faar i en Familie, og det var s?rgeligere og mere forunderligt i denne Familie end i nogen anden. Endsk?nt alle Foraeldre i Familien med Tanken paa denne tunge Skaebne gjorde hvad de kunde for at opdrage deres B?rn til sande de Catser, kunde de dog ikke undgaa den, thi naeppe d?de en af deres gamle Syndere, og de var af med dem og drog Vejret lettere, saa viste det sig, at der var een af deres unge parat til at tage Arven efter ham.

Naar de saa tilbage over deres Historie, som de holdt optegnet og alle blev n?je oplaerte i, saa maatte de, ved Siden af alle de udmaerkede Navne paa vaerdige Borgere og fromme og myndige Biskopper og Borgmestre og haederkronede Koner og M?dre, de fandt i den, se et s?rgeligt Register af Navne paa store Slyngler. De, der huskede det, kunde fortaelle om den gamle Jeremias de Cats, der endte som S?r?ver, Adrian de Cats, som for Resten var en Pryd for det amsterdamske Selskab, men om hvem det kom frem, at han havde en Kone i Utrecht og en i Haarlem foruden sin Frue i Amsterdam og to i Udlandet, Cornelius de Cats, som endnu bliver naevnet, naar man vil skaelde en anden ud for en rigtig Gnier, Petrus, Biskoppens S?n, som ikke kunde holde sig fra Spil og Vaeddemaal, men spillede Zeven-Eleffe med Me?r Goldsmet fra Lissabon og lovede at gaa over til J?dedommen, hvis han tabte, og som for at betale en anden Spillegaeld i sin Faders Navn solgte alle de malede Ruder i St. Bavokirken i Haarlem, og Jonas, som i Hidsighed slog sin Broder ihjel og ?jet ud paa Admiral Dudok de Wit og maatte flygte ud af Landet.

Og mens de nu satte al deres Kraft ind paa at opdrage deres unge S?nner, saaledes at disse Ulykker kunde undgaas, ramte den vaerste Ulykke dem d?r, hvor de mindst ventede det, thi Amalia de Cats, som var den dejligste Pige i Amsterdam, rejste en smuk Sommermorgen ud af Byen med sin Syngelaerer og blev borte. Fra den Dag af naevnede de ikke hendes Navn.

Ved hendes D?d troede de at have Fred og blev alle meget angst ved det, da deres mest begavede unge Mand, Jeremias, som studerede i Haag, begyndte at s?ge daarligt Selskab og g?re Gaeld, de var bange for, at han skulde gaa i hendes Fodspor.

De tog heller ikke fejl, thi Aaret efter blev han viist ud af Universitetet, og et Aar var ikke gaaet hen efter det, da han lavede saa store Skandaler i Amsterdam, at han blev n?dt til at forlade Byen og Landet, og fra Udlandet h?rte de i de naeste Aar med stor Bedr?velse meget slemme Ting om ham.

Men efterat det nu var gaaet saaledes i hundrede Aar, syntes Skaebnen, det havde varet laenge nok.

Derfor haendte det en Foraarseftermiddag, mens en hel Forsamling af Familien var til Stede i unge Petrus de Cats Hus for at fejre hans f?rste lille S?ns, den yngste de Cats Daab, og mens Isen var ved at smelte paa Kanalerne og Luften stod over Byen ligesom en fin gylden Taage, at ind traadte den gamle Fru Emerenze de Cats for at tale med dem.

De blev straks meget r?rte og glade over hendes Bes?g, b?d hende den bedste Stol, b?d hende Chokolade, kandiserede Frugter og Honningkage og pr?vede at faa Barnet til at kysse hende, men hun br?d kort efter Samtalen af og sagde til dem: ,,Jeg kom herhen for at tale med eder om noget andet. Jeg skulde ikke forstyrre eders Glaede i Dag, hvis det ikke var n?dvendigt, at jeg talte med eder, og dog vil jeg sige, at for mig er den Efterretning jeg bringer, en Glaede. Min S?n Jeremias kommer hjem." - De vidste ikke, hvad de skulde svare herpaa, og tav. Til sidst sagde den gamle de Cats, Petrus' Fader: ,,Det glaeder mig. Det glaeder mig at h?re." Men selv han var forlegen. ,,Jeg takker dig for det," sagde Fru Emerenze. ,,Dog var det ikke for at tvinge eder til af Venlighed mod mig at sige dette, at jeg kom herhen i Dag. Det var for at g?re jer et Sp?rgsmaal. Thi det ved I, at der i Verden er et Adelskab af haederlige Folk. Ved Himlens Naade h?re vi og vor Slaegt til det ved vor F?dsel. Vi har i vort Blod Retten til at regne os med dertil. Man har kaldt os Landets Samvittighed, lad os takke Gud, at det er med Rette. Men det ved jeg, at denne Ret har min S?n forskertset, af eget Valg er han traadt ud deraf, og ingen vil det falde ind at naevne hans Navn, naar de nu taler om os. Derfor s?mmer det sig for mig at sp?rge jer, ja jeg vil gaa fra den ene til den anden og sp?rge jer, om I vil tage ham op imellem jer og tillade, at han vender tilbage. Jeg beder jer svare mig oprigtig og saaledes, som I synes, det er ret at svare, hvis I naegter det, ved jeg, at det er, fordi I synes, det er retfaerdigt saaledes." Det var i Virkeligheden den gamle Petrus de Cats, hendes Ord var henvendt til, thi ingen af de andre vilde tale her i hans S?ns Hus, inden han havde talt, men dette var ikke for ham lige at l?be til, og saa laenge at de andres Mening om hvad han vilde sige, fik Tid til at skifte frem og tilbage, sad han tavs. De vidste, at han gik hele Jeremias' Historie igennem i Tankerne, fra han var en lille vandkaemmet Dreng, der udmaerkede sig i Sk?nhed og Intelligens mellem de andre B?rn af Familien, som kom til Nytaarsmiddag hos ham, op igennem de Tider, hvor han paa hans Faders Vegne holdt de f?rste Straffepraedikener for Ynglingen, og til de sidste Aar, hvor hver eneste ny Efterretning om ham var et Ulykkesbud. Men den gamle Petrus de Cats var bleven mildere med Aarene, da han til sidst talte, sagde han: ,,Ja, jeg vil svare, som jeg synes, det er retfaerdig. Ja, vi vil tage ham op imellem os. Han skal vaere velkommen hjem."

Da smeltede den gamle Fru Emerenze, thi hun vidste, hvad en Naade af en af denne Familie var vaerd, og hun kunde en Stund ikke tale. Den gamle Petrus de Cats blev selv bevaeget herved. ,,Der skal ikke vaere nogen af os, Emerenze," sagde han, ,,af hvem han skal h?re sin Ungdoms Fejltrin naevne. Han h?rer til imellem os, og saaledes vil vi tage ham op. Jeg kan sige det i Dag, naar vi taler om dette, jeg tror undertiden, Papa og Mama var for strenge mod Amalia." ,,Det er jeg vis paa," sagde Fru Emerenze, ,,at vi altid har straebt at g?re, hvad der var retfaerdigt, men for min S?ns Skyld staar jeg i Dag paa et Sted, hvorfra en mild Dom ser anderledes ud, end den gjorde f?r. Jeg vil gaa i min Grav med Tak til eder alle for dette Svar." Og da det havde vaeret en saa h?jtidelig Samtale, fulgte hendes Broder hende selv til hendes Vogn, og de andre stod tavse, til de var ude af D?ren.

Men ikke saa snart var de det, saa sagde Petrus de Cats, den unge: ,,Dette var galt." De andre blev forundrede herved og forargede, vendte sig imod ham og spurgte, hvad han mente.

Den unge Petrus de Cats var paa en Maade deres Stolthed, thi han var en dygtig Forretningsmand, og ved Siden af havde han store Kundskaber i Filosofi og Historie, han studerede Matematik og Astronomi, ja Astrologi, for sin Forn?jelse, og de vidste, at, hvis han ikke havde vaeret en de Cats, vilde han have vaeret en ber?mt Laerd. Han havde svage ?jne og havde den Vane at knibe dem sammen, naar han talte, til Gengaeld havde han en fin stor Mund og smilte tit.

Han sagde: ,,Af to Grunde var det galt. Og dette er den f?rste, at, naar vi taler om Retfaerdighed, saa er det lige saa galt som at hugge Hovedet af en uskyldig at lade en skyldig gaa. Dette er et Fejltrin af os, som Skaebnen vil l?fte mod os, hvis vi nogen Sinde klager over dens Uretfaerdighed. Har vi nu noget at lade den h?re, naar den ?delaegger haederlige Maend og lader de uhaederlige have Fremgang. Man maa vaenne Retfaerdigheden til at vaere almaegtig," sagde han, ,,dette vil vi kunne maerke om tyve Aar."

,,Men Barmhjertigheden, min kaere Petrus," sagde hans Onkel Biskoppen ganske eftertaenksom. ,,Hvor bliver Barmhjertigheden af." - ,,Og dette er den anden Grund," sagde Petrus, - ,,ja Barmhjertigheden, Onkel Cornelius, kan dog ikke saette Retfaerdigheden til Side. - At man kan gavne Verden paa to Maader, man kan g?re Dyden sk?n eller Lasten afskraekkende. Hele Verden hviler paa, at Dyden bel?nnes, men hvem vil tro det, naar de ikke ser det. Derfor er det, at Landet skylder os Tak, fordi vi har vist det en heldig Dyd. Vi har haft to Grunde til at glaede os, naar vi havde Fremgang i Verden, at Dyden gik frem og at vi gik frem. - Men nu Jeremias. - Dyden har han sagt sig l?s fra, men lad ham g?re Lasten afskraekkende. Naar han slog Sten paa Vejene og tiggede paa Gaderne, saa var ikke engang du, Onkel Cornelius, eller du, Tante Carolina, bedre som Eksempel for Ungdommen. Der vilde ikke vaere nogen imellem os, hvis Navn vilde blive naevnt tiere i moralske Taler til vore B?rn. I ?delaegger for ham det eneste Haab om at gavne Verden, som han har!" sagde den unge Petrus de Cats.

Dette er paa en Maade f?rste Del af Historien om Familien de Cats, her holder den op.

Nu var jo Ordet sagt, Jeremias kom tilbage som den forlorne S?n og to Maaneder efter d?de den gamle Fru de Cats og blev begravet. Jeremias boede i hendes Hus, han havde ikke meget med de andre at g?re, men da de, efterhaanden som de saa mere til ham, ret godt kunde lide ham, mente de og sagde til hinanden, at det dog var glaedeligt, det lod til at vaere Alvor med hans Omvendelse. -

Men det var et Aar efter Fru Emerenze de Cats D?d, at Petrus de Cats en blikstille og gl?dende varm Dag sendte et Bud til sin yngre Broder Coenraad, den dygtigste unge Forretningsmand i Amsterdam, og bad ham komme til sig, saa snart han fik Tid. Coenraad gik da derhen om Aftenen, og mens han gik gennem Gaderne, var han saa tankefuld, at hans Bekendte, der ogsaa var ude og spadsere i den milde Sommeraften, hilste paa ham uden at faa Svar. Han vidste ikke, hvad hans Broder Petrus vilde ham, og taenkte: ,,Det kan vaere, det er sandt, hvad jeg har h?rt, at han har Vanskeligheder i sin Forretning og vil bede mig hjaelpe sig. Nu faar vi at se."

Da Coenraad havde hilst paa Petrus' Kone og Barn og de var alene i Studerevaerelset, sagde Petrus: ,,Hvis det, jeg nu fortaeller dig, skulde forbavse dig, saa tro mig dog, naar jeg siger, at jeg aldrig har vaeret saa alvorlig som nu." Coenraad taenkte da: ,,Han er meget bleg, som han plejer at vaere, naar han har Bekymringer. Det maa vaere alvorligt, hvad der er i Vejen, og nu kommer han til mig. Men i Forretninger gaelder Familieskab dog ikke saaledes." Han sagde ingenting, men blev siddende og r?g videre i Tavshed.

Nu sagde Petrus: ,,Lige fra jeg var ganske ung, har jeg studeret Skaebnen. Ja, det har vaeret mit f?rste og sidste Studium; jeg har fulgt den overalt, i min Forretning, i mine Studier, i mit AEgteskab, alle Vegne har dens Styrelse vaeret det vigtigste for mig, selv hvor den gik mig imod, har der vaeret for mig saa god en Laere at drage ud deraf, at det har opvejet det for mig. Naar jeg siger dig dette, saa er det for at bede dig h?re mig til Ende i Tavshed." ,,Ja det er jo let at skyde Skylden paa Skaebnen," taenkte Coenraad de Cats.

Petrus sagde: ,,Der hviler en forfaerdelig og maerkelig Skaebne over os. Jeg ved ikke, om det er en Forbandelse, men i dette ?jeblik har det vendt sig til en Forbandelse. Det gaelder nu vort Liv, ja mer end det.

Vi er kun saa meget bedre end andre," sagde Petrus de Cats, ,,fordi vi altid imellem os har een, som baerer vore Synder. Alle Fejl, som skulde have vaeret fordelt mellem os alle, er samlet paa een af os, og derigennem gaar vi andre fri."

Nicolaus de Cats bar dem og drev en Gang for alle Usandhed ud af Familien, Petrus bar dem, og vi har lige siden vaeret bange for at r?re et Kort, Cornelius bar dem, saa at vi efter hans Tid har givet mer til de Fattige end nogen anden Familie i Holland, Tante Amalia bar dem og nu var vore unge Piger de dydigste i Landet. Men da Jeremias omvendte sig, da ramte Ulykken os i Virkeligheden og kan vi nu ikke finde paa Raad, er det ude med os.

,,Hvad er det, du mener?" sagde Coenraad.

,,Ja Gud give jeg var gal," sagde Petrus, ,,men det er ikke saaledes. Vor Anseelse er saa stor, at ingen endnu er faldet paa, at det er gaaet tilbage med os, maaske de aldrig vil falde paa det, men hvis det er Tilfaeldet, saa er det endnu det forfaerdeligste ved vor Ulykke, thi saa er der ingen Graense for, hvilken Skade vi kan udrette, som er et Eksempel for hele Folket." -

,,Se dig om mellem os," sagde han til sin Broder, ,,er vi det, som vi var for halvandet Aar siden, da Jeremias fik den usalige Tanke at omvende sig og komme hjem?" ,,Er vi ikke," sagde Coenraad.

,,Det begyndte allerede kort efter, at Jeremias var vendt tilbage," sagde Petrus, ,,een for een faldt vi, jeg ved ikke, om der nu er een imellem os, som er vaerd at baere Navnet de Cats. Se Onkel Cornelius og husk paa, hvordan hele Amsterdam f?r kom hjem fra hans Kirke som fra en Regnskabstime med Himlen selv, han har i Gaar i sin egen Kirke viet Fyrst Moritz til venstre Haand til Antonette v. Waffelbacker. Med den Magt, han har, vil det kunne maerkes i hvert eneste AEgteskab i Holland. Se paa Tante Carolina, som var et M?nster for alle Hollands Koner og M?dre, - ingen kan naegte, at hun gjorde de Smets stor Uret for at gavne sine egne B?rn. Se hvordan Onkel Jonas med eet har slaaet Haanden af sin Kones fattige Familie. Se Onkel Klaaes, som har trukket sin Bog om Treenigheden tilbage, da Kirkeraadets Skrift om Kaetteri udkom. -

Ja og her har jeg kun talt om Ting, som alle ved," sagde Petrus, ,,jeg har ikke naevnt et eneste af de Rygter, som gaar. Ellers maatte jeg have talt om dette, som Ulykken tvinger mig til at naevne, og som vi maa bede til Himlen ikke er sandt, at Nicolaus har en ma?tresse i Prinsengraacht. Jeg burde ogsaa have talt om, hvad hele Byen taler om, at Wilhelmina, Borgmesterens unge Kone, har en Elsker. Men hvis du ikke tror, det er sandt, se saa paa vor egen S?ster, Emerenze, vor Stolthed, som har solgt sig til den st?rste Idiot i Holland for et fornemt Navn, gjorde vore unge Piger det f?r? - Der er ikke een af os, der laengere er, hvad vi var, ikke jeg, som sidder her og taler til dig om det, thi jeg burde s?rge og rive Haarene af mit Hoved og nu skal jeg sige dig, hvordan det er, det har gjort mig glad, jeg har f?lt en Slags Forn?jelse over, at vi ikke var bedre, ja ved hver ny Ulykke en Slags Forn?jelse som ikke er til at udholde."

Og da Petrus havde aflagt denne Bekendelse, tav han en Stund i den st?rste Bevaegelse, men Coenraad, som havde h?rt paa, hvad han sagde, med bestandig st?rre Opmaerksomhed, blev f?rst m?rker?d og derefter, ligesom Heltinden i en Roman, hvid som en Vaeg.

Da Petrus atter talte, sagde han: ,,Svar mig nu aerligt, er du den samme som du var, da Jeremias kom hjem?"

Og ikke saa snart havde han sagt det, saa rejste Coenraad sig og slog ham ind i Ansigtet, saa at han vaklede tilbage, og opfyldt af Vrede og Forfaerdelse stirrede de en Stund paa hinanden. Til sidst sagde Coenraad: ,,Ja, jeg kunde nok taenke det. Du har ikke glemt dine gamle Vaner, fra vi var B?rn, du tror, du er Dommer over mig. Men jeg vil ikke have din Indblanding, du, som ikke forstaar dig paa Forretninger, som hele dit Liv har aergret dig over, at du skulde vaere K?bmand og ikke kunde studere Stjernerne." Men endnu mens han talte, f?lte han, at han tog helt fejl, med en uhyre Anstrengelse tav han da, vendte sig og tav og gik til Vinduet og saa ud i voldsomt Opr?r som et Menneske, der ikke er vant til at vaere i Affekt og ikke aner, hvorhen han skal vende sig eller til hvad han skal st?tte sig for at finde Ligevaegt.

Da sagde Petrus, i Midten af en dyb og smertefuld Tavshed: ,,Nu har jeg vistnok min Kaede fuldendt."

,,Aa Gud," sagde Coenraad med eet ganske fortvivlet, ,,det er ikke til at holde ud. Naar du dog ved det, saa lad os tale lige ud. Jeg er ved at blive gal af Begaerlighed efter at tjene Penge, jeg taenker paa det Dag og Nat. Hvad skal jeg g?re for at blive fri, jeg kan ikke slippe det, det sidder alt for dybt. Saa taenker jeg, at det er dog ikke uhaederligt, hvad jeg har gjort, kan jeg g?re for, at Beeversen & Soon baerer sig ad som gale Mennesker, men jeg ved det godt, jeg ved det selv, det er ikke sandt, det ender med at drive mig ud i Forbrydelse. Naar jeg taenker paa, hvad jeg var f?r og hvad jeg nu er, saa tror jeg, jeg skal blive gal." Han tav laenge, og sagde saa: ,,Ja hvad Nytte er det til at tale om det?"

,,Hvordan skulde der vaere Hjaelp at finde, f?r vi kendte vor Ulykke," sagde Petrus. ,,Hjaelp," sagde Coenraad, ,,Hvad Hjaelp er der?" Petrus saa paa ham, gik til Vinduet og kom tilbage og sagde: ,,Ser du ikke at vor Ulykke begyndte, da Jeremias kom hjem. Hvorfor skulde der ikke vaere en Maade at faa ham til at blive, hvad han var?"

De to Br?dre saa paa hinanden, og denne Stilhed varede laenge.

,,Ja," sagde Petrus, ,,du taenker, at det er en Gerning, man ikke gerne g?r. Maaske du mener, at det er en Forbrydelse, men det er ikke rigtigt. At vi har vor egen Dyd kaerere end hans, kan det bebrejdes os? For alle haederlige Folk er den det vigtigste af alt, ja alle de Opofrelser, de paa anden Maade bringer, straeber kun efter at bevare og styrke den, derfor bringer de dem med Glaede. For hvad vi nu g?r, vil hele Familien engang takke os." ,,Det var ikke det, jeg taenkte paa," sagde Coenraad, ,,men hvordan vil du g?re det?" ,,Han kom hjem, da han ingen Penge havde," sagde Petrus, ,,lad ham blive rig igen." ,,Ja det vil ikke vaere svaert," sagde Coenraad, ,,ingen ved endnu, hvor meget Tante Emerenze har efterladt sig. Jeremias ved selv ingen Besked. Da er det ikke vanskeligt at bedrage ham. Hvor meget vil du give?" Uden at betaenke sig mere end et Minut sagde Petrus: ,,Halvtredsindstyvetusind Gylden." ,,Ja jeg lige saa meget," sagde Coenraad, og heraf kunde man se, at sk?nt denne Familie havde Ord for at bryde sig lidt meget om Penge, saa gjaldt det ikke noget for dem, naar deres Haederlighed stod paa Spil.

Men en Tid efter kom Coenraad atter op til sin Broder, lige saa bleg som han og lige saa tung af Bekymring.

,,Det gaar ikke paa denne Maade," sagde han, ,,han har faaet vore Penge og alt, hvad han har gjort med dem, er at faeste sig en fransk Kok og k?be sig en Samling af Blomsterl?g. Og i Dag har jeg h?rt, at unge Alexander de Cats har forlovet sig med en rig Enke paa tredsindstyve Aar. Hvad skal vi nu g?re?" ,,Det skal jeg sige Dig," sagde Petrus, ,,thi jeg har i Dag faaet et Brev fra Moritz Cannegieter, og Skaebnen er med os, han taler om Jeremias i det. Han skriver, at den af alle, som Jeremias lod til at bryde sig mest om, var en hollandsk Pige, der hed Jacobina og som den Gang spillede Komedie paa Markederne. Tilfaeldigvis har han truffet hende igen, hun er nu i en lille By, der hedder Saint Amour, ikke langt fra Jurabjaergene." ,,Du gode Gud," sagde Coenraad, thi Jeremias var jo dog en de Cats. ,,Nu maa vi s?ge hende op," sagde Petrus. ,,Vil du g?re det?" spurgte Coenraad. ,,Jeg," sagde Petrus saa forfaerdet, som om han vilde mane Fanden fra sig med dette Ord. ,,Nej. En Mand med Kone og Barn. Nej, du maa g?re det, du er endnu Ungkarl." ,,Naa ja, jeg kan naturligvis g?re det," sagde Coenraad, da han havde betaenkt sig et ?jeblik, ,,man kan jo g?re, hvad det skal vaere, naar det er n?dvendigt." Petrus gav ham da n?jagtig Besked om Stedet, Pigens Navn og Udseende, og de skiltes.

En Uge efter sagde da Coenraad til sin Fader og sine Bekendte, at han skulde paa en Forretningsrejse til Frankrig, men Forretningernes Art sagde han ikke noget om. Aldrig havde han begivet sig ud paa nogen Rejse saa beklemt og tung om Hjertet, men han var en de Cats og tvang sig til at g?re, hvad han havde foresat sig, ja endogsaa til at g?re det straks. Da han kom til Saint Amour med Diligencen en maanelys og taaget Septemberaften, klaedte han sig om og gik op til hende.

Det har nok vaeret en Samtale, som det var vaerd at h?re, og den tog meget laengere Tid, end det havde vaeret n?dvendigt, thi det var svaert for hver af dem at forstaa den anden. Jacobinas Ansigt forvirrede straks Coenraad noget, thi hun havde brune ?jne klarere end et Kildevaeld og ganske blide ligesom et aldeles uendeligt Dyb af Uskyldighed, ?jenbryn, der var svaertede sorte med Kul, og hendes hvide Hud var saa klar som Maelk. Da de havde talt lidt sammen, fik han ud af det, at hun og Jeremias var skiltes som Uvenner, og at det maaske havde vaeret Grunden til Jeremias' Omvendelse, han f?lte en lynsnar Tilfredsstillelse herved, som om han havde sporet en god Forretning. Da han forstod, at der ikke var Tale om, at hun havde gennemskuet ham, blev han ogsaa frejdigere, han foreslog hende da rent ud og ganske forretningsmaessigt, at hun skulde komme til Amsterdam, han vilde s?rge for at faa lejet et Hus til hende og bad hende kun komme, saa snart hun kunde.

Jacobina, som ellers var vant til mange Slags Folk, kunde f?rst ikke faa i sit Hoved, hvad det var, han egentlig vilde hende, men derefter kom hun til den Slutning, at det var Jeremias, der var kommen paa en gr?n Gren og havde sendt ham, og hun undrede sig over, hvor det vel kunde falde ham ind at sende hende en saadan Ambassad?r. Men da hun maerkede, at det var Coenraad meget om at g?re at faa hende til Amsterdam, vejrede ogsaa hun f?rst og fremmest en god Forretning, og hun fik den gode Ide at forlange et Hus paa Hj?rnet af Herzengraacht, Hest og Vogn og en sort Tjener til sin Opvartning. Coenraad gik straks ind paa det, thi han anede ikke, hvordan han paa nogen Maade skulde forhandle med hende og var glad ved, at Samtalen kunde faa en Ende. Hun foreslog ham, at de skulde rejse sammen til den hollandske Graense, hvor han kunde m?de Bekendte, og det var, som om Coenraads Blod blev stift ved Tanken, men han svarede hende h?fligt, thi de Catserne var h?flige mod alle og overalt, han rejste hjem alene, glad over, at han var sluppet for saa godt K?b, og at alt nu var i Orden.

Jacobina kom da til Amsterdam og slog sig ned for Petrus' og Coenraads Penge, hun f?rte et lystigt Liv og blev meget omtalt, og det var en uhyggelig Tid for Coenraad, thi hans Vej gik daglig forbi hendes Hus, og det haendte to eller tre Gange, at han m?dte hende i Kaalverstraat i hendes Vogn med den sorte Tjener, men hun ops?gte ikke Jeremias, og hans Laengsel var i hvert Fald ikke saa stor, at den drev ham til hendes Hus.

Derfor kom Coenraad og Petrus endnu engang sammen og talte om deres tunge Skaebne. ,,Saaledes bliver det jo til slet intet," sagde Petrus til Coenraad, ,,du maa tale med hende igen." ,,Ja, paa den Betingelse," sagde Coenraad, ,,at det bliver sidste Gang. Hvorfor skal det altid vaere mig, der skal tale med hende? Mit Rygte bliver ?delagt. Det er forfaerdeligt, hvilken Modgang vi har i denne Sag, og Gud maa vide, om hun ikke tror, det er for min egen Forn?jelse, jeg har faaet hende hertil." ,,Ja, det kan ikke hjaelpe," sagde Petrus, ,,har du ikke h?rt, at Borgmesteren har givet Ans?gning ind om at blive skilt fra Wilhelmina?" ,,Nej," sagde Coenraad. ,,Det er saaledes," sagde Petrus.

Med et tungt Hjerte begav Coenraad sig da op til Jacobina.

Det var en Decembereftermiddag, en af de f?rste Snedage, og et tyndt Lag Sne laa over Gaderne og Husenes Tage, over Daekket af Baadene og Prammene, i de bladl?se Traeer langs Kanalerne sad de sorte Krager ganske stille og betaenksomme, og Himlen var brungraa som T?rver?g, kun langt i Vest havde den en bred Stribe ligesom Citron eller meget gammelt Elfenben.

Jacobina sad i sit Vindue og saa ud. Hun braendte R?gelse paa Kakkelovnen og laeste af og til i en opbyggelig Bog, hun tog venligt imod ham.

,,Naa, det var en AEre," sagde hun, ,,at Mynheer de Cats kommer her. Sid ned. Skal jeg sende Bud efter Malvasier eller Muskateller?" Coenraad kunde vaere aldrig saa optagen af sine egne Anliggender, saa havde dog Jacobinas Naerhed en Magt, der helt tog Magten fra ham og gjorde ham uhyggelig til Mode, ligesom om han saa sig selv med andres ?jne, og det var noget, som ellers ikke haendte Familien de Cats. ,,Nej Tak, ikke efter nogen af Delene," sagde han, ,,jeg kommer for at tale om Forretninger." ,,Naa ja," sagde Jacobina og foldede Haenderne i Sk?det. ,,Ja," sagde Coenraad, ,,som det nu gaar, kan det ikke blive ved at gaa." ,,Naa," sagde hun. ,,Dengang jeg talte med Dem i Saint Amour," sagde Coenraad, ,,da sagde jeg Dem maaske ikke rent ud, hvorfor jeg bad Dem komme hertil, men jeg troede, De forstod det." ,,Ja, det er jeg ikke sikker paa," sagde hun. Coenraad saa hastig hen paa hende, hun sad med Hagen st?ttet i sin ene Haand og saa lige paa ham. ,,Ja, jeg vil sige Dem rent ud," sagde han, ,,at det er for min Faetter Jeremias de Cats' Skyld, jeg har faaet Dem hertil, og nu kommer De til at slutte Fred med ham."

Nu var det saaledes, at Jacobina i denne Tid havde faaet Interesse for Coenraad de Cats, fordi hun aldrig i sit Liv havde m?dt hans Lige. Derfor sagde hun til ham, efter at hun havde betaenkt sig en Stund: ,,Det vil jeg ikke g?re, f?rend jeg faar at vide, hvorfor De vil have mig til at g?re det." Her var en ny Modstand, som Coenraad ikke havde ventet. Han taenkte, at det syntes ingen Ende at skulle tage. ,,Det kan jeg ikke sige Dem," sagde han, ,,det kan vaere det samme." ,,Kan det vaere det samme?" sagde Jacobina, ,,saa kan det ogsaa vaere det samme, enten jeg g?r det eller ej, jeg g?r det ikke, f?rend jeg faar at vide, hvad der stikker under, det er evig Sandhed." Coenraad var saa lidt vant til at lyve, at det var ham aldeles umuligt bare at finde paa noget at bilde hende ind. ,,Naa ja," taenkte han, ,,det kan jo vaere, man kan tale fornuftigt med hende." ,,Ja, h?r saa da, Fr?ken Jacobina," sagde han, og derpaa fortalte han hende hele Historien fra Begyndelsen til Enden. Han var fortvivlet over at g?re det, han vilde aldrig have gjort det, hvis han ikke havde vaeret desperat, saa at sige saa langt nede, som han kunde komme, og han taenkte, mens han talte: ,,Dette kan hun vist ikke forstaa." Da han var faerdig, saa han ogsaa nok, at han havde Ret deri.

,,Jeg har aldrig i mine Levedage h?rt Mage," sagde hun. ,,Det er uforskammet, at De tror, jeg er saa dum, at De kan bilde mig det ind. Nej, nu skal jeg sige dig, min Ven, hvordan det haenger sammen. Der er en gammel Kone i Familien, som snart skal til at d?, og Jeremias skal vaere hendes Arving. Nu har I lagt den Plan at faa den stakkels Jeremias trukket ind i al Slags Daarlighed, for at han kan laegge sig ud med hende og blive gjort arvel?s, det var smukt. Og der fik du mig narret med, for at jeg skulde vaere Lokkedue for dig. Du er en de Cats, du skulde skamme dig. Nu skal jeg fortaelle dig rent ud, Coenraad de Cats, jeg syntes godt om dig, fordi jeg syntes, du var en aegte de Cats, jeg vilde hellere haft dig end Jeremias, men nu kan du tro, der bliver ikke noget af det. I denne hellige Time k?rer jeg op og fortaeller Jeremias, hvad det er for en Familie, han har. Du har jo selv givet mig Hest og Vogn til det." ,,For Guds Skyld," sagde Coenraad, ,,g?r dog ikke det." ,,Jo, det g?r jeg netop," sagde hun, ,,hvordan vil du maaske forhindre det? vil du maaske holde paa mig?" ,,De maa paa ingen Maade g?re det," sagde Coenraad med hele sin Myndighed . ,,Jeg skal sige dig, hvorfor jeg vil g?re det," sagde hun. ,,Hvis du straks var kommen og havde fortalt mig det og bedt mig hjaelpe dig, saa havde jeg nok gjort det. Men nu har du faaet mig til at g?re mig til Nar i tre Maaneder og vil endda skjule Sandheden for mig. Kan man behandle dig som en haederlig Mand?" ,,Jeg vil give Dem fem Hundrede Gylden for at lade vaere," sagde Coenraad. ,,Naa det synes du, du kan vaere bekendt," sagde hun, ,,hvad tror du, din Familie vilde sige? Din Onkel, Biskoppen, og gamle Joseph de Cats. Desuden vil jeg ikke g?re det for fem Hundrede." ,,Ja, saa Tusind da," sagde Coenraad ude af sig selv. ,,Ja, for Tusind vil jeg g?re det," sagde hun. ,,Giver De mig saa - lover De mig saa ikke at naevne mit Navn for Jeremias," sagde Coenraad. ,,Ja," sagde hun. ,,Svaerger det?" sagde han. ,,Ja, jeg svaerger det," sagde Jacobina.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet