Read Ebook: Familien de Cats by Blixen Karen

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 93 lines and 11437 words, and 2 pages

,,Jeg har aldrig i mine Levedage h?rt Mage," sagde hun. ,,Det er uforskammet, at De tror, jeg er saa dum, at De kan bilde mig det ind. Nej, nu skal jeg sige dig, min Ven, hvordan det haenger sammen. Der er en gammel Kone i Familien, som snart skal til at d?, og Jeremias skal vaere hendes Arving. Nu har I lagt den Plan at faa den stakkels Jeremias trukket ind i al Slags Daarlighed, for at han kan laegge sig ud med hende og blive gjort arvel?s, det var smukt. Og der fik du mig narret med, for at jeg skulde vaere Lokkedue for dig. Du er en de Cats, du skulde skamme dig. Nu skal jeg fortaelle dig rent ud, Coenraad de Cats, jeg syntes godt om dig, fordi jeg syntes, du var en aegte de Cats, jeg vilde hellere haft dig end Jeremias, men nu kan du tro, der bliver ikke noget af det. I denne hellige Time k?rer jeg op og fortaeller Jeremias, hvad det er for en Familie, han har. Du har jo selv givet mig Hest og Vogn til det." ,,For Guds Skyld," sagde Coenraad, ,,g?r dog ikke det." ,,Jo, det g?r jeg netop," sagde hun, ,,hvordan vil du maaske forhindre det? vil du maaske holde paa mig?" ,,De maa paa ingen Maade g?re det," sagde Coenraad med hele sin Myndighed . ,,Jeg skal sige dig, hvorfor jeg vil g?re det," sagde hun. ,,Hvis du straks var kommen og havde fortalt mig det og bedt mig hjaelpe dig, saa havde jeg nok gjort det. Men nu har du faaet mig til at g?re mig til Nar i tre Maaneder og vil endda skjule Sandheden for mig. Kan man behandle dig som en haederlig Mand?" ,,Jeg vil give Dem fem Hundrede Gylden for at lade vaere," sagde Coenraad. ,,Naa det synes du, du kan vaere bekendt," sagde hun, ,,hvad tror du, din Familie vilde sige? Din Onkel, Biskoppen, og gamle Joseph de Cats. Desuden vil jeg ikke g?re det for fem Hundrede." ,,Ja, saa Tusind da," sagde Coenraad ude af sig selv. ,,Ja, for Tusind vil jeg g?re det," sagde hun. ,,Giver De mig saa - lover De mig saa ikke at naevne mit Navn for Jeremias," sagde Coenraad. ,,Ja," sagde hun. ,,Svaerger det?" sagde han. ,,Ja, jeg svaerger det," sagde Jacobina.

Ganske fortvivlede m?dtes da Coenraad og Petrus for sidste Gang, de sad og r?g i haabl?s Tavshed. Til sidst sagde Coenraad:

lige saa vidt, som da vi begyndte." ,,Der er en vaerre Nyhed," sagde Petrus. ,,Tante Carolina fortalte mig i Dag, at Dina vil gifte sig med Jeremias. G?r hun det, saa er det ude med os." ,,Gode Gud," sagde Coenraad, ,,er det sandt?" Han lagde Panden i sin Haand og sagde: ,,Det er, som om der var vendt op og ned paa hele Verden. Aldrig i mit Liv har jeg vaeret saa ulykkelig." -

,,Naa ja," sagde han en Stund efter som en aegte de Cats, ,,hvad skal vi nu g?re?" ,,Vi kan ikke g?re mere," sagde Petrus, ,,vi har gjort, hvad vi kunde, og det har ikke hjulpet. Nu maa vi pr?ve den sidste Udvej, thi vi staar paa Undergangens Rand. Vi maa sammenkalde et Familieraad."

Det gjorde de da, de sammenkaldte et Familieraad i Petrus' Hus den sidste Aften i Aaret 1771. Ingen blev givet Adgang til det undtagen de f?dte de Catser fra tyve Aar og op til de aeldste, og det var et smukt Syn, da de var samlede, og Petrus' Lys i Messingstager fordelte fredeligt Lys og dybe brune Skygger over aervaerdige hvide Hoveder med livskraftige r?de Ansigter og sorte og taette ?jenbryn, hvide opsatte Kapper med pibede Strimler, unge m?rke og blonde Hoveder og en enkelt skaldet Isse, der skinnede, som om den var poleret. Det var et smukt Syn, da de havde indtaget deres Pladser, og der var faldet Ro og Forventning over deres Forsamling, hver for sig en udmaerket Type og dog med eet Praeg over sig, ligesom hver af disse uafhaengige Folk var sig selv helt ud og ikke noget andet og ikke gik ind under nogen Kategori i Verden undtagen netop Familien de Cats.

Da den blege Petrus kom frem ved sit indlagte Valn?ddetraesbord, fremsatte sin Teori og beviste den ud af Familiepapirerne, som han havde liggende i en Bunke foran sig, maa de have grebet i deres egen Barm, han kaldte paa deres Samvittighed, og den svarede saa uventet og maegtigt, at dens R?st forfaerdede dem selv. De blev meget blege, en enkelt af dem rejste sig og satte sig igen, men han blev ikke modsagt af en eneste. De sad saa rystede, de unge saa forfaerdede, de gamle saa dybt bedr?vede, som de overhovedet kunde blive. Om nogen var kommet og havde fortalt dem, at de havde mistet hele deres Formue, vilde de have taget det vaerdigt og med Ro, men naar de taenkte paa, at de ikke var bedre end andre Mennesker, var det mer, end de kunde baere.

Petrus lod Coenraad tage fat, hvor han selv slap, og berette om sine Erfaringer. Han fortalte alvorligt og noget forlegen, men ganske aerligt, thi mindst af alt kunde Coenraad lyve for sin Familie. Men da han var faerdig, fulgtes han lige i Haelene af en lang og gruelig Stilhed, som syntes at vaere ualmindelig dyb, ja bundl?s, fordi de var saa mange om den, og som forekom dem alle det forfaerdeligste, de i deres Liv havde oplevet.

Da rejste Biskoppen af Haarlem sig og drog alle deres urolige ?jne til sig. Han str?g med Fingrene over sit hvide Kalvekryds, r?mmede sig og talte saaledes:

,,Ja," sagde han, ,,vi er forfaerdede over, hvad vi nu har h?rt, og det er ret, thi det er forfaerdeligt. Men lad os ikke forvirres. Vi staar her over for en ny, ukendt og frygtelig Fare. Nu vel, vi ved ikke, hvorledes vi skal frelses ud af denne Fare, men vi ved, at vi er blevne frelste f?r. Ved Hjaelp af hvad? Ved Hjaelp af Fornuft og Retsind og Tillid til, at Verdens Gang er fornuftig og retfaerdig. Hvad der sker, er godt.

Der er to Ting, jeg vil sige jer. Den f?rste er: Kunde vi taenke os en Verden uden Synd? Nej. Thi hvorledes skulde vi, der straeber mod det gode, kunne fremmes i en saadan Verden, hvad vilde vor Gerning der vaere? Hvor vilde Barmhjertigheden, Overbaerenheden, ja, endog Retfaerdigheden, de h?jeste Dyder, faa Plads i en saadan Verden? Dyden selv er betinget af Synden. Vi kan ikke taenke paa at ophaeve denne Lov.

Dernaest: Skaebnen, Livet fordrer i Dag et Offer af os. Ja. Ja, hvad vil det da sige at ofre og at ofres. Er det en haard Lod? Naar det er n?dvendigt, er det ikke haardt, Verdens Love er retfaerdige, men de er ikke haarde, kun Svagheden kalder dem saaledes. Lad os sp?rge: hvad er det, der kraever Ofret? Det gode, Dyden. Er den Lov haard at ofre sig herfor? Det er derimod de bedste af os straeber, at ofre vort Liv for Dyden. Ja, mine Venner, naar vi ser rigtig paa det, saa er det en sk?n, en oph?jet Lod at ofres for at frelse de mange. Den enkelte baerer de manges Synder, paa ham samles deres Skyld, for at de kan retfaerdigg?res, for at de kan leve, maa han d?mmes. Men af den enes Offer gror Frelsen for de mange, ja for et helt Folk. Lad os ikke forvirres. Lad os ikke tale om Ulykke eller Smerte nu, det er en Gave, en Naade, der er bleven os tilbudt. Lad os handle derefter."

Efter Biskoppen af Haarlem talte den gamle Fru Carolina Ploos van Amstel. Hun stod for Enden af Bordet, ret op og ned som et Lys, med sine kraftige og urolige Haender for en Gangs Skyld rolige, den ene over den anden. -

,,Ja," sagde ogsaa hun, ,,jeg vil ikke tie stille nu, da jeg ser, at vi de Catser kan tvivle om en Pligt. Her maa tales og her maa handles og det ikke i Svaghed, men med Kraft. Naar jeg ser, at de Catserne vakler, saa beh?ves her kraftig Tale af et haederligt Menneske, det er jeg, derfor staar jeg her.

Vi de Catser er uafhaengige Folk, vi vil ikke have, at Franskmaendene skal regere os, og heller ikke at Kirken skal regere os, vi vil ikke have, at Adelen skal regere Borgerskabet eller de rige de fattige. Men eet er der, som har staaet fast, mens jeg har levet, og som skal staa bestandig: De bedste skal regere. Vi vil ikke have de adelige Privilegier, men dette Privilegium er blevet os betroet. Der er blevet os betroet at d?mme Jeremias. Jeg har Medlidenhed med ham, jeg takker Himlen, at hans Moder ikke er her i Dag, men havde hun vaeret her, var hun staaet op som jeg, og havde mindet jer om eders Pligt." -

Derefter rejste en ung, smuk og bleg Pige sig og talte, det var Dina de Cats. Der gik en Bevaegelse gennem Forsamlingen, thi de huskede Rygtet om hende og Jeremias og blev bange. Men Dina var en virkelig de Cats, hun sagde:

,,I ved, at Jeremias har friet til mig. Jeg staar da her for at sige, at efter hvad jeg i Aften har h?rt, vil jeg ikke mere se ham. Jeg vil ikke vaere med til at bringe Undergang over det, som jeg fra min Barndom har bygget paa. Jeg vil ikke svigte min Fader og Moder, min Slaegt, som har staaet fast i hundrede Aar, som de har levet, vil jeg leve. Jeg kunde ofre min Lykke for Jeremias, men jeg vil ikke for hans Skyld blive de Menneskers Lige, jeg ser ned paa. Det er forbi."

Men efter at Dina de Cats havde talt og sat sig igen, fulgte den anden dybe Tavshed i denne Familieforsamling. Thi da de nu havde l?st Sp?rgsmaalet, om hvad de burde, vidste de slet ikke, hvad de skulde g?re.

De var saa lidt erfarne i nogen Slags Laster, at det laa langt over deres Kraefter at forf?re Jeremias, ikke een af dem havde nogen Ide at tale om. Ikke een af dem kunde taenke sig det naeste Ord, som skulde blive sagt i denne Sag. Det var en Stilling, som Familien de Cats aldrig f?r havde vaeret i, de var uerfarne som B?rn og forsvarsl?se, og i L?bet af nogle faa Minutter var Raedselen kommen over dem alle, de f?lte, at de var fortabte.

Da, mens de sad saaledes i den selvsamme Stue, hvori de for et Aar siden glade og lykkelige havde fejret lille Coenraad de Cats Daab, gik den samme D?r op, hvoraf Fru Emerenze var traadt ind den Dag, hun lagde Grunden til alle deres Ulykker, og hendes S?n Jeremias kom ind og hilste Forsamlingen aerb?dig.

De blev alle meget stille. Det var, som om et maegtigt St?d havde ramt hver af dem, og dog f?lte de det som en Lettelse, Skaebnen havde taget deres Sag i sin Haand, men de baevede derunder.

,,Ja, hvis dette er et Familieraad," sagde saa Jeremias, ,,saa angaar det maaske mig. Ja, eller rent ud sagt," sagde han, da ingen svarede , ,,jeg ved, at det angaar mig. Jacobina har fortalt mig det. Hun k?rte op til mig lige straks, da hun havde talt med dig," sagde han til Coenraad, ,,og fortalte mig alt, hvad du havde sagt til hende, fordi hun troede, der stak noget under, men det er, fordi hun ikke kender jer. Jeg, der kender jer, ja, der saa at sige selv er en af jer, forstod straks, at der stak ikke noget under, I mente det. Jeg har taenkt paa det lige siden. Nu kommer jeg ikke for at forstyrre eders Raadslagning, men for med eders Tilladelse at tage Del i den."

,,Saet dig ned," sagde Petrus og b?d ham en Stol.

Jeremias satte sig ned, og i samme ?jeblik var han en af dem, i Kraft af sin F?dsel Medlem af deres h?jtidelige Familieforsamling, og som det lod, en af de Ledende i den. -

,,I vil nok sige mig," sagde Jeremias og saa fra den ene af dem til den anden, ,,om her er blevet noget bestemt i denne Forsamling, inden jeg nu kom?" Ingen af dem svarede ham, det var dem aldeles umuligt. Men han var en de Cats og kunde laese i deres Ansigter, som for alle uden for Familien tit kunde vaere lukkede B?ger.

,,Ja, saa vil jeg komme frem med mit Forslag," sagde Jeremias. ,,Jeg vilde gerne g?re en Aftale med jer, som baade I og jeg kunde blive tilfredse med. Vi beh?ver jo ikke at give nogen Forklaring, vi er saa godt inde i denne Sag, som man kan vaere.

Jeg paa min Side lover jer at rejse bort fra Amsterdam i naeste Uge med Jacobina, saaledes som vi har aftalt i Dag." Han saa hastigt paa Coenraad for at vise ham, at hans Ulejlighed ikke havde vaeret spildt. ,,Og for hele Resten af mit Liv forpligter jeg mig til: Ikke at komme hjem, ikke at tage mig noget nyttigt for, ikke at s?ge min Omgang mellem agtvaerdige Folk, ikke at gifte mig, ikke at laegge Penge op, ikke at bruge dem til Godg?renhed mod haederlige fattige, men give dem ud i hvad man kalder daarligt Selskab.

Til Gengaeld maa I, saa laenge jeg lever, give mig en -" her taenkte han sig et ?jeblik om, ,,en L?n paa halvtredsindstyvetusind Gylden om Aaret. Jeg vil ikke forlange mindre, for egentlig er det jo hele den de Catske Dyd, der bliver betalt med den, men jeg bryder mig heller ikke om mere. Det er nok.

Vil I have Tid til at betaenke jer?" sagde Jeremias, ,,I kan selv bestemme, naar vi skal saette Kontrakten op."

Der gik en dyb Bevaegelse gennem de Catsernes Familieforsamling, da Jeremias havde talt. Det var, som om et Under fra Himlen, de ikke forstod, havde frelst dem, da deres Ulykke var st?rst, og de f?lte en dyb Taknemmelighed mod Himlen derfor. De var naer ved at f?le Taknemmelighed mod Himlens Redskab, Jeremias, endsk?nt det forekom dem , at det var meget, han forlangte. Men det var jo ikke i deres egen Plan, at Jeremias skulde vise sig n?jsom, de gav ham det af et aerligt Hjerte med Glaede.

Den st?rste Vanskelighed var nu for dem at vide, hvilke Ansigter de skulde saette op dertil, derfor tav de endnu laenge efter, at deres Bestemmelse var tagen. Men netop det viser Familien de Cats Storhed, at de havde AErlighed og Alvor til at saette igennem, hvad de vilde, selv om de ikke vidste, hvad Ansigt de skulde saette op dertil. Uden at se paa hinanden vidste de ved den skjulte og staerke de Catske Sympati, at de var enige. ,,Nu vel," sagde Biskoppen af Haarlem med en forandret Stemme, ,,vi gaar ind derpaa."

,,Det er godt," sagde Jeremias, ,,saa er det afgjort. Og jeg er ganske overbevist om, Onkel Cornelius, at en Overenskomst, hvor begge Parter er af Familien, aldrig bliver brudt. Jeg vil saa kun haabe, at der imellem jer vil vokse en ung de Cats op, som med Tiden kan l?se mig af." Uvilkaarlig saa de alle paa Jeremias, de af dem, der havde B?rn, taenkte med Skraek paa dem og lovede i deres Hjerter, at dem skulde det ikke blive. Deres Sind vendte sig med Gru fra den, der kunde tale saaledes, og det var i det hele maerkeligt for dem i denne maerkelige Sag at komme til at skylde en Mand Taknemmelighed, som de saa lidt forstod.

Jeremias sagde til Petrus: ,,Det g?r mig ondt, at I har haft saa megen Ulejlighed med denne Sag. Men det var eders egen Skyld. I skulde vaere komne til mig straks, vi kunde have talt sammen og ordnet den for et halvt Aar siden, og saa var Familien sluppen for mange Bekymringer."

Derefter talte han til hele Forsamlingen under eet og sagde: ,,Hvor er dog Livet viist og forunderlig vel indrettet, bedre end jeg kunde have gjort det. Se hvor det er smukt, at vi alle ender med at blive lykkelige, I faar den himmelske Forn?jelse at vaere udmaerkede Mennesker, men jeg, som ikke kommer med i den, faar dog ogsaa Forn?jelser. Jeg ?nsker jer af hele mit Hjerte et glaedeligt Nytaar, og at eders Dyd bestandig maa blive st?rre. Farvel Tante Carolina, Farvel Onkel Cornelius, Farvel Coenraad, Jacobina bad mig hilse dig. Jeg er meget glad over, at vi skilles saaledes, at vi altid vil taenke paa hinanden med Venlighed."

Og dermed gik Jeremias de Cats ud af Stuen og af denne Historie, og de som havde sejret, kunde falde i hinandens Arme.

Det er vist, at denne Sag havde kostet mange af Familien vaagne Naetter. Men som alle vaagne Naetter i Familien de Cats satte de sk?n Frugt. Og derfor saa Amsterdam snart, at den yndige Amalia de Cats haevede sin Forlovelse og Alexander sin med den gamle rige Enke, Borgmesterens Kone sendte i den st?rste Skraek og Ruelse sin unge Elsker langt bort. Professor Klaaes de Cats udgav sit Skrift om Treenigheden uden Frygt. Biskop Cornelius de Cats udtalte fra selve Praedikestolen, at den L?shed i Saeder, som greb om sig, var lige gruelig hos hvem den saa fandtes. Den gamle Petrus de Cats skaenkede tyvetusend Gylden til det ny Vaisenhus, og den unge Coenraad de Cats naevnedes snart som den alvorligste unge Mand i Amsterdam. Og efterhaanden som Tiden gik, taenkte de med Ro paa den store Krise, de havde gennemgaaet, ja, Fru Carolina Ploos van Amstel fandt en Tr?st, som hun holdt fast paa. ,,Maaske," taenkte hun, ,,er Jeremias saa meget en de Cats, at det kan volde ham Glaede at gavne det gode i Verden og Familien."

Saaledes var da Familien de Cats, som den f?r havde vaeret det, Landets Samvittighed, og saaledes er den det maaske endnu.

OSCEOLA.

Afskriverens bemaerkninger

Kilde: Tilskueren, K?benhavn, Januar 1909, s. 1-19.

Afskriverens rettelser:

: ... en Naade af en af denne Familie var vaerd, og hun kunde en en ... ... en Naade af en af denne Familie var vaerd, og hun kunde en ...

: ... paa een af os, og derigennem gaar vi andre fri. ... ... paa een af os, og derigennem gaar vi andre fri." ...

: ... Modstand, som Coenraad ikke havde ventet. Han taenkte, at de ... ... Modstand, som Coenraad ikke havde ventet. Han taenkte, at det ...

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet