Read Ebook: Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner by Brandt G N Gudmund Nyeland Editor

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 169 lines and 47109 words, and 4 pages

Samtidigt med at man udformer Terrainet og derved s?ger at skabe Voksepladser til de forskellige Planter, maa man ogsaa betaenke, hvorledes disse vil praesentere sig paa det Sted, man har tiltaenkt dem. Store, imponerende Planter som Gunnera, Funkia og Senecio maa helst kunne ses paa Afstand og spejlende sig i Vandet, smaa, fine Blomster maa kunne ses ganske taet ved.

Gangene maa slynge sig som naturlige Stier, snart maa man vaere helt nede ved Vandet og i Stand til at se ud over dette, snart maa de h?je frodige Planter lukke sig om en og spaerre Udsigten. Alt som man vandrer fremad ad de smalle, bugtede Stier, maa Billederne skifte og aabenbare nye Sk?nheder og nye Overraskelser. Hertil er det b?lgede Terrain saa vel skikket foruden det, at det tillige skaffer Plads til en Maengde h?jst forskellige Planter baade Stauder og blomstrende Buske, hvad der er en stor Fordel, thi Vandhavens Omgivelser kan ikke blive for rige og overdaadige, og alt hvad der er af store, pragtfulde Stauder, som det ellers kan vaere vanskeligt at faa anbragte, kan her finde Anvendelse. Denne fri Plantning omkring Vandhaven kan vaere meget smuk, og det er en taknemmelig Maade at arrangere Stauder paa.

Ude i Vandet, der helst maa have en Dybde af 1 Meter eller lidt mindre, laver man langs Bredderne smaa ?er og Halv?er, som beplantes med Siv, Iris, Pilblad , Brudelys og Star. Ud fra Bredden breder sig Bukkeblad, Vandr?llike , Ranunkler og den vilde Calla. Er der Plads til st?rre ?er, som kan haeve sig over Vandfladen, kan man paa disse plante Astilbe, Spiraea og flere andre Planter. Saadanne ?er dannes af Traekasser, der naar op til Vandfladen, disse fyldes med Jord, og der bygges videre over Vandet ved Hjaelp af Natursten. Mellem disse plantes Fredl?s, Vandsnerre . Abeblomst eller lignende, indtil man er naaet ca. 1/2 Meter over Vandet, lavere nede maa Spiraeerne og Astilberne ikke gerne staa. Dette beror dog noget paa Jordens Beskaffenhed, paa T?rvejord taaler de mere Fugtighed end i almindelig Havejord. Kun Spiraea ulmaria, almindelig Mj?durt, taaler mere Fugtighed, den kan trives helt nede ved Vandet, den fyldtblomstrede Varietet er meget smuk og fortjener Opmaerksomhed.

Spiraeerne og Astilberne h?rer til vore smukkeste og mest anvendelige S?bredsplanter. Der er i det hele taget kun faa Planter, der overgaar de nye Astilbehybrider i Sk?nhed, og ingen af vore Stauder overgaar Spiraeerne i Finhed og Gratie, saerlig langs en S?bred er de umistelige. Af Iris er det saerlig vor almindelige gule Iris , den sibiriske Iris med sine Varieteter og den japanske Iris , der egner sig til Plantning paa fugtige Steder. De trives alle 3 bedst langs S?bredden, lige i Vandkanten, men de kan dog ogsaa taale at staa med nogle faa cm Vand over sig. De to f?rstnaevnte er meget n?jsomme og villigtvoksende, de japanske er mere lunefulde, de kraever megen Naering og synes her i Landet at trives bedst i T?rvejord, men man ser dem dog ogsaa vokse og blomstre i Lerjord eller sandet Dynd, men som sagt er de ligesaa lunefulde, som de er k?nne. Ogsaa de smukke Iris ochroleuca holder af Fugtighed, men det er en Misforstaaelse, naar man tror, at Iris germanica, de almindelige Haveiris, ynder Fugtighed, disse trives bedst paa en t?r og solbeskinnet Vokseplads.

Som allerede sagt er Vandplanternes Kultur meget enkelt og ligefrem. Har man fundet den rette Vokseplads, hvor de befinder sig vel og praesenterer sig smukt, har man i Sommertiden kun at fjerne de visne Blade og Blomster og saa for Resten se til og glaede sig over Frodigheden og Blomsterpragten. Naar Efteraaret kommer, og Herligheden er forbi, afskaeres ligesom i Staudehaven de visne Dele, og Jorden mellem Planterne daekkes med et Lag gammel G?dning. Der vil kun sjaeldent vaere Plads til at l?sne Jorden mellem Planterne, men det er heller ikke n?dvendigt, den hele Bred skal jo helst danne et sammenhaengende Virvar af Blomster og Blade.

Af praktiske Grunde vil det vaere heldigt mellem Planterne langs S?bredden at anbringe nogle flade Sten, de saakaldte Traedesten, ligesom det ogsaa kan vaere heldigt at kantsaette Gangene med en Raekke Natursten. Alle disse Sten giver let den nyanlagte Vandhave et uroligt og broget Udseende, men de er naesten n?dvendige, og saa snart Planterne vokser til, skjules de af disse. At store, smukke Natursten klaeder en Vandhave og for?ger S?breddernes Sk?nhed meget, er saa selvf?lgeligt, at det naeppe beh?ver at naevnes.

Om Aakanderne er det allerede tidligere bemaerket, at de, naar de er frit udplantede, ikke kraever nogen saerlig Pleje, isaer hvor S?bunden er dyndet og naeringsrig. Bestaar den derimod af Ler eller Sand, vil det vaere n?dvendigt at tilf?re dem ny Naering. Dette foregaar lettest paa den Maade, at man i Vintertiden, naar Vandet er tilfrosset, hugger Hul paa Isen og vaelter et Par Trilleb?rfulde gammel G?dning ned i Vandet over Planterne. Man kan ogsaa lade G?dningen blive liggende oven paa Isen; naar denne t?r bort, vil G?dningen synke til Bunds og komme Planterne til gode. Naesten alle Aakandehybriderne er fuldstaendig haardf?re, og man beh?ver ikke at frygte, at de skal tage Skade af Kulden, selv om Vandet bundfryser, men man maa dog helst regne med, at de skal have 1/2-1 Meter Vand over sig.

Angaaende de mange forskellige Vandplanter, der udbydes, da maa man vaere varsom og ikke plante, hvad man ikke kender. Der findes blandt dem mange slemme Ukrudtsplanter, og kan Ugraesset vaere besvaerligt oppe paa Landjorden, saa er det ti Gange vaerre ude i Vandet. Saadanne Planter som Potamogeton, Elodea, Myriophyllum og flere andre skal man ikke plante. Af Undervandsplanterne er det egentlig kun Krebseklo , der fortjener at dyrkes. Den er smuk og let at holde i Ave. Algerne og Undervandsplanterne er Aakandernes vaerste Fjender, og skal Aakanderne udvikle sig smukt, maa man s?ge at beskytte dem mod disse. Selv en saa smuk Plante som Limnanthemum nymphaeoides maa man vogte sig for, den kan forvandle den smukkeste S? til en haeslig Ukrudtsmark.

Ogsaa saadanne Planter, som breder sig staerkt ved udl?bere skal man vogte sig for at plante f. Eks. Tagr?r, Dunhammer, S?dgraes, Padderokke og flere andre med krybende Rodstok. I mindre Bassiner, hvor man er Herre over Vegetationen, har det mindre at sige, men under store Forhold skal man vaere varsom med disse Planter, der kan blive yderst besvaerlige at slaas med. Tagr?r er dog den skikkeligste af disse. Selv om den breder sig meget staerkt ved Udl?bere, er den let at begraense eller udrydde, thi den taaler ikke at miste Toppen, medens den er i Vaekst. Hvis man derfor i Sommertiden slaar den af med en Le, d?r den bort.

Det er allerede sagt, at det er Yppigheden, Frodigheden, der er Vandhavens st?rste Charme, men at denne maa holdes i Ave af forstaaende Haender, der tager varsomt og bl?dt paa Engens bl?de Blomster. Vandhaven kan hurtigt forvandles til et fors?mt Vildnis, men man kan ogsaa jage Alferne bort med alt for megen "Kultur" og Orden.

STENH?JSPLANTERNES KULTUR

Naar man vilde dyrke Planter fra Bjaergegnene her nede i Lavlandene laa det snublende naer at s?ge at give dem Forhold at vokse under, som kunde ligne dem, de fandt i deres Hjemstavn, og da det var Bjaergplanter, maatte de naturligvis have Sten at vokse imellem, ligesaa naturligt faldt det, at Planterne maatte saettes paa Forh?jninger og ikke paa flad Jord.

Denne Opfattelse er selvf?lgelig rigtig, saalaenge der tales om det n?dvendige i at give Planterne naturlige Forhold at vokse under, men saa snart man derefter konstruerer sin H?j til Stenh?jsplanter som en ganske simpel Jordbunke: kuppelformet eller kegleformet,--naar det kommer lidt videre med halvmaaneformet eller S-formet Grundflade--og bestaaende af almindelig Havejord belagt med eller rettere besat med Sten, der strutter ud i Luften med den spidse Ende, saa er man ganske paa Vildspor. Forholdene hvorunder Planterne vokser i Naturen er saa forskelligartede, at der for at kunne skaffes dem blot tilnaermelsesvis naturlige Kaar maa laegges langt mere ind i Konstruktionen af Stenh?jen, end der saedvanligvis sker. Men herom mere senere.

En Ekskursion i Bjaergene vil for dem, som ikke f?r har faerdedes der, som Regel byde paa Overraskelser. Sikkert de fleste vil forbavses over at traeffe saa udstrakte Arealer, hvor Fjaeldet ikke viser sig i Overfladen, men er daekket af et Muldlag taet bevokset med Planter. Selv om vi ser bort fra de lavere Dele af Bjaergene, som daekkes af L?vskov og Granskov--med den for disse Skove egne Undervegetation--maaske af og til afbrudt af en aaben H?jslette med Landsbyer, Agre, Moser og Enge, og kun betragter den h?jere Del af Fjaeldene, da vil vi ogsaa der paa vor Vandring opefter, ikke bestandig faerdes paa Stengrund. Aartusinders Vind og Vejr har virket paa Fjaeldet og omskabt den oprindelige, ganske n?gne Stenmasse til et for Plantevaeksten beboeligt Sted. I hver en Revne paa Stenfjaeldet er Vandet traengt ind. Frosten har virket og spraengt store og smaa Stykker af Fjaeldet, Gletscherne har langsomt, men sikkert skuret mod det faste Fjaeld og malet Overfladen til Grus, Sand og Stenmel. Rindende Vand har f?rt de fine Dele med sig ned ad Bjaerget for senere at aflejre dem igen paa fladere Partier. Her har saa vaeret gode Betingelser for Plantevaekst, da der fra de h?jere liggende Steder tilf?rtes Fugtighed; og var der f?rst en begyndende Plantevaekst, bedredes Betingelserne for en taettere Bevoksning stadig. Paa saadanne Steder har da kunnet opstaa Moser og Enge. Rigeligere eller ringere Tilf?rsel af Vand og kraftig eller ubetydelig Nedb?r har givet fugtigere eller t?rrere Enge. Vegetationen ligner i mange Maader den i Lavlandets Enge, den er taet, der er talrige Graesser, Orchisarter, ja mange Arter er faelles; man vil dog som Regel finde Planterne lavere bl.a. af den Grund, at det Vand, der overrisler Engen er meget koldt og derfor haemmer H?jdevaeksten. Men Klippesiderne er jo ogsaa bevoksede med Planter, her taet, der mere spredt; hvorledes opstaar her Betingelser for Plantevaekst? Ser vi, her i Lavlandet noget tilsvarende? Ja, paa en Maade. Ser vi ikke hyppigt Tegltage med gulgr?nne Pletter af Laver, som senere afl?ses af smaa Mospuder, der maaske igen afgiver Fodfaeste for en Husl?g, en Stenurt eller en lille Graestue; ser vi ikke Stenene i Stengaerderne og de store Rullesten ude i Heden bevoksede med Laver og Mosser? Ligesaadan gaar Udviklingen for sig i Fjaeldet, men her er Overgangen fra Mosvegetation til den h?jere Plantebevoksning maaske noget hurtigere, fordi der fra h?jere Dele af Bjaerget siver Fugtighed ned. Og i hver lille Revne, som fremkommer i Klippevaeggen, selv om denne er nok saa stejl, er der Udsigt til at en Plante kan faeste Bo. Der beh?ves blot, at Vinden eller rindende Vand skal f?re et Fr? hen til et saadant gunstigt Sted, saa at det kan spire d?r og sende sine R?dder ind i Klipperevnen. St?v tilf?rt andetsteds fra har samlet sig i Revnen og afgiver Jordbund for den spirende Plante.

Bjaergenes ?vre Tinder, der en lang Tid af Aaret er daekkede af et maegtigt Snelag, er i den korte Sommer heller ikke vegetationsl?se. Fjaeldet er forvitret, saa at den faste Masse er daekket af et Lag af l?se Sten, Grus og Stenpulver. Heri vokser Planterne mer eller mindre spredt. Mange Steder er Tidsrummet mellem Sneens Bortsmelten om Forsommeren og det f?rste Snefald om Efteraaret saa kort, at en Udt?rren af Jordsmonet ikke kan finde Sted, og Natteduggen og Taagerne, der hyppigt laegger sig om Bjaergtoppene, holder Planterne bestandig friske. Planterne saerpraeges ogsaa af det staerke Lys, som hersker under hele deres korte Liv; en Plante, som kommer frem af den smeltende Sne i Juni Maaned, vaagner til et langt intensere Lys end vore Foraarsplanter nyder, naar de i Marts-April bryder frem af Jorden.

D?r hvor Gletscherne ender, naar de er paa deres Vinterstade, vil man finde maegtige Samlinger af Sten og Grus, som af Gletscherne er f?rt ned fra de h?jere Egne. Disse Endemoraener er ogsaa bevoksede om end hyppigt meget spredt. Planterne lever her under lignende Kaar, som dem vi fandt paa Bjaergtinderne. De har som disse rigelig Vaede om Sommeren, thi Smeltevandet fra Braeen gennemskyller bestandig Moraenen; men om Efteraaret, naar Kulden laegger sig over Bjaergene, standser Afsmeltningen fra Gletscheren, og Moraenen bliver derved temmelig t?r. Ved Kuldens Fremadskriden bliver de endog daekkede af et Lag Sne, som vaerner dem mod Vinterens staerke Kulde. Selv de fra Fjaeldene nedstyrtende Stenmasser, som samler sig ved Fjaeldets Fod eller i Kl?fter i vaeldige, skraanende Urer , forbliver ikke ubeboede af Planter. Disse Urer er ogsaa fugtigere end man efter deres Konsistens kunde vente, men de kan jo ogsaa vaere beliggende saaledes, at de er staerkt udsatte for Solens Virkning og kun modtager ringe Vaede fra de h?jere liggende Dele af Fjaeldet; i saa Fald vil kun Planter, der ved taet Filtbeklaedning eller paa anden Maade er vaernede mod for staerk Fordampning, kunne trives her. Paa isolerede Bjaergtoppe i de lavere Dele af Bjaergene eller paa Skraenter, hvor Muldlaget er tyndt, og hvor Sneen paa Grund af den lavere Beliggenhed smelter bort tidlig paa Foraaret, kan der ogsaa blive ret ugunstige Vegetationskaar. De Arter, man finder paa saadan Lokalitet, er da ogsaa vaernede paa en eller anden Maade mod for staerk Fordampning, enten ved at Bladene er beklaedte med Haar, eller er af laederagtig Konsistens eller ved at de er ganske smalle, naaleformede .

Vegetationer i dybe Spalter og smalle Kl?fter er meget afvigende herfra; er Kl?fterne nordvendte vil kun meget lidt Sollys traenge ned i dem, og selv om de er sydvendte, er det kun en kort Tid af Dagen, at de er solbelyste. Planterne, som vokser her, er da mest Bregner og andre tyndbladede Vaekster, som breder sig frodigt imellem Mosser i den fugtige, muldede Jord.

Her er i korte Traek givet de vigtigste Kaar, under hvilke Planterne trives i Bjaergegne, men mange andre Faktorer spiller ind med og g?r Forholdene mere sammensatte, saaledes Stedets Afstand fra AEkvator, .

Som alt naevnt har man i Haver fundet paa at bygge Stenh?je for at kunne dyrke disse smukke Planter fra Bjaergene og fra Polaregnene, og de udg?r ogsaa Stenh?jsplanternes Hovedmaengde, men man har desuden samlet Hjaelpetropper fra mange andre Egne af Jorden og anbragt dem paa Stenh?jen. Forholdet er jo nemlig det, at der rundt om paa Jordens Kreds findes en Maengde meget smukke Planter voksende i Slettelandenes Moser, Enge, Skove og Stepper eller paa Ruiner og Stengaerder, hvilke Havevennerne gaerne vil dyrke, men som maa anbringes paa Stenh?jen, enten fordi de her praesenterer sig bedre end paa flad Jord, eller fordi de overhovedet ikke kan trives det sidstnaevnte Sted. Ordet Stenh?jsplanter er derfor et meget omfattende Begreb, men faste Rammer for det har man ikke; hvad en vil godkende som passende til Stenh?j, kasserer en anden, og hvad der passer til at plante paa store Stenh?je mispryder maaske paa mindre. Nogle Stenh?jsvenner vil dog udelukkende dyrke alpine Planter og undgaar med velberaad Hu alle Plantearter, som ikke kommer ind under dette Begreb. For dem er Planternes Sjaeldenhed tit af st?rste Vigtighed, de frydes selv over ubetydelige Arter, og de har netop den st?rste Glaede i at dyrke de vanskeligste Planter. Der er dog en Del Alpeplanter, som trodser ethvert Kulturfors?g, og som det er ganske ?rkesl?st at pr?ve at indplante paa Stenh?jsanlaegene. Andre Stenh?jsvenner vil kun have smukke eller blomsterrige Planter i Kultur eller Arter, der er saa lette at dyrke, saa at de naesten kan passe sig selv. Plantematerialet er dog saa stort, at der bliver nok for enhvers Smag--lykkeligvis--thi der er dog ingen Glaede ved, at den ene Stenh?j er en tro Afspejling af den anden, hverken hvad Konstruktionen eller Plantebestanden angaar.

Stenh?jsplanterne kan efter deres Voksemaade henf?res til forskellige Typer, som her kortelig skal beskrives, da Betegnelserne i det f?lgende anvendes Gang paa Gang. Der findes Overgange mellem de forskellige Typer, saaledes at det af og til kan vaere vanskeligt at afg?re, hvilken Vaekstform man skal henf?re den eller den Plante til.

Det vil for Haveejeren ofte kraeve en vis Grad af Overvejelse, om han i sin Have skal anlaegge en Stenh?j eller ej. Han kan i den Anledning stille sig forskellige Sp?rgsmaal: Vil det landskabeligt set kunne forsvares at laegge en Stenh?j i Haven? Er Stenh?jsplanterne noget saa fremragende, at det kan forsvares, at de faar et saerligt Anlaeg? Kan de ikke dyrkes paa flad Jord? eller kan man overhovedet give dem de Kaar, de fordrer?

Men vi maa ogsaa haevde at have set Haver, hvor Stenh?jen var af malerisk Virkning. Det vil dog let forstaas, at det kun er i st?rre Haver, at man kan gaa saa vidt, at man lader Stenh?jen blive et Led, der skal give Praeg paa Landskabet. I smaa Haver maa Stenh?jen kun blive lille og beskeden, men til Gengaeld bygges saaledes, at den i endnu h?jere Grad end i store tjener den ene Hensigt: at afgive gunstige Voksepladser for de Planter, man vil dyrke derpaa.

Er Stenh?jens Plads ikke forud givet, maa man vaelge den i den Del af Haven, som har de gunstigste Terraenforhold, og som tillige er fri for store Traeer, i al Fald b?r der ingen Traeer vaere Syd for Anlaegget, da disse vil r?ve al for meget Lys fra Stenh?jen. Det er da navnlig L?vtraeer med deres overhaengende Grene, som b?r undgaas, en enkelt Gran eller AEdelgran, nogle Juniperus eller Chamaecyparis kan bedre tilstedes, ja kan endog vaere af en udmaerket Virkning i Anlaegget. Dernaest maa man se paa Jordbundsforholdene og Vandforsyningsforholdene. Jo bedre de sidste er, des bedre kan man forme sit Stenh?jsanlaeg i storslaaede Former, idet man da stedse er Herre over at holde det passende fugtigt. Er Forholdene i Haven saaledes, at Vandtryk mangler, eller kunstig Vanding er vanskelig, b?r man ikke bygge for h?jt, og da navnlig ikke, hvis Jorden er let, da man saa risikerer en Udt?rring i den varme Sommertid. Er Midlerne smaa, b?r man ligeledes afholde sig fra at bygge h?jt. Det, man vil opnaa, er dog i de fleste Tilfaelde at faa Planterne udviklede saa smukt og naturligt som muligt, og det opnaas lige saa godt paa svagt bevaeget som paa staerkt kuperet Terraen. Som gode naturlige Terraenforhold kan naevnes: Smaah?je og Saenkninger mellem disse; en Hulvej med Skraenterne ned til denne; nedre Del af en Bakke; Skraenterne paa begge Sider af et forsaenket Vandl?b og Bredderne af en S? eller en Mergelgrav, I det hele lader en Stenh?j og et Vandparti eller et Mosebed sig godt forene. Gaar ens Bestraebelser dog ud paa at have et h?jt-bygget Anlaeg, som jo ganske vist har den Fordel fremfor et lavere Anlaeg, at det virker mere imponerende paa Beskueren, da b?r man hellere hygge paa en Lerbakke end paa en Sandbakke, da den sidstnaevnte, hvor kunstig Vanding ikke kan ivaerksaettes, som alt naevnt, let vil udt?rres. Har man en Nordskraent og en Sydskraent at vaelge imellem som Udgangspunkt for Stenh?jen, da b?r man vaelge Nordskraenten, hvis man saerlig agter at dyrke Alpeplanter, men derimod Sydskraenten, hvis man navnlig vil have Planter fra lunere Verdensegne.

Er Stenh?jens Plads i Haven givet paa Forhaand, staar man jo ikke saa frit som i det f?rst naevnte Tilfaelde. Saafremt det er muligt at bortrydde Traeer, som kan virke skyggende eller paa anden Maade generende, uden derved at skade Havens Udseende, b?r man straks fjaerne dem og ikke vente og "se Tiden an". Kan man ikke borttage Traeerne, maa man lave sin Stenh?j saa godt som muligt og ved Beplantningen stedse tage Hensyn til den uheldige Beliggenhed d.v.s. plante Bregnearter, Skovanemoner, Primula-Arter, Cyclamen og andre skygge-taalende Arter. Egentlige Alpeplanter faar man ikke til at lykkes paa et saadant Sted.

Efter at Stedet for Stenh?jen er fastsat, maa man, inden man gaar videre, g?re sig klart, hvad man vil ofre paa sin Stenh?j, ikke alene m.H.t. Konstruktionen, men ogsaa m.H.t. Indk?b af Planter og den fremtidige Pasning. Det gaelder her endnu mere end for den ?vrige Haves Vedkommende, at man ikke skal slaa st?rre Br?d op, end man kan bage. Dette kan ikke noksom fremhaeves. Koster man meget paa Anlaeggelsen og Beplantningen og saa i?vrigt kun kan ofre lidet paa Pasningen, da er de store Udgifter spildte. En Stenh?j beplantet med sjaeldne og vanskelige Planter kraever et stadigt Tilsyn og en aldrig svigtende Interesse fra Havejerens Side; og et Stenh?jsanlaeg, som er bleven fors?mt, hvor sjaeldne og fine Arter er fortraengte og kun enkelte kraftigere-voksende endnu kaemper en fortvivlet Kamp med Ukrudtet, er et s?rgeligt Syn.

Ved Udformningen af Terraenet, hvad enten dette nu fra f?rste Faerd af er ganske fladt eller det fra Naturens Haand er gunstigt formet, gaelder det f?rst og fremmest at undgaa Ensformighed og Ensartethed, det gaelder at skabe saa mange forskelligartede Voksepladser som vel muligt. Endvidere maa man s?rge for, at der intet Sted kan samle sig staaende Fugtighed. Er der en S? eller et Vandhul ved Anlaegget, b?r man derfor s?rge for, at mulige Lavninger paa Stenh?jen, hvor Vand kan samle sig, afdraenes til S?en, ved Stenfaskiner eller kunstige Baekl?b.

Inden Omformningen af Terraenet tager sin Begyndelse, afgraves den brugbare Muldjord og samles i en Bunke for senere at anvendes.

Er Udgangspunktet for Stenpartiet en Bakke, Vold eller H?j, s?ger man at frembringe en mere uregelmaessig Form, man maa udviske det kegleformede, kuppelformede eller rygdannede, som Stedet har fra Naturens Haand. I Stedet for en enkelt Top danner man flere st?rre eller en enkelt stor og flere mindre Toppe i forskellig H?jde, ligeledes maa man lade Forh?jningen l?be ud i det flade Terraen paa forskellig Vis, her brat, der mere jaevnt, en Skraent lader man blive lang uden nogen videre Afbrydelse, en anden g?r man mere uregelmaessig ved at afsaette flere Terrasser; sine Steder samler man Jorden i laengere Kamme eller Rygninger, Partierne mellem disse Kamme vil faa mer eller mindre udpraeget Kl?ftform, eftersom Kammene ligger naermere eller fjaernere fra hinanden. Grotter lader sig ogsaa let udforme ved Udgravninger ind i H?jen, Volden eller Skraenten. Grotterne g?res dybe og smalle eller flade og brede i Grundform, altsaa fjordformede eller bugtformede, om man kan udtrykke sig saaledes. I Bunden af Grotten bliver der Plads til Dyrkning af fugtighedselskende Planter; andre Steder paa Terraenet, hvor man vil have Plads til saadanne, maa man afgrave et betydeligt Lag Jord, som f?res hen paa andre Steder, hvor der skal findes Forh?jninger. Det bliver naturligvis navnlig i den lavere Del af Partiet, at disse Grotter og andre Pladser til fugtighedselskende Planter anlaegges, men man kan ogsaa anbringe dem paa mere h?jtliggende Terraen. I Bunden maa laegges Draen af Skaerver. Bunden i Grotten beh?ver i?vrigt ikke at vaere i Niveau med Gangen, den kan skraane nedad mod denne, derimod vil det ikke vaere heldigt, om Grottens Bund har Fald ind mod H?jen, thi Afdraeningen af Grotten vil derved vanskeligg?res. Der kan ogsaa taenkes Tilfaelde, hvor Grottens Bund ligger lavere end Gangen og fortsaettes paa den anden Side i en Kl?ft, Gangen maa i saa Fald f?res over dette Sted ved en Sten-Bro. Alle Steder, hvor man taenker sig at plante Arter, som trives i l?s og ret t?r Bund, maa man afgrave saa megen Jord, at der kan blive Plads saavel til et godt Lag Draen som til et passende Lag tilberedt Jord.

Er Jordsmonet fladt, maa man give det en mere b?lget Form; har man rigeligt af Skaerver, og selve Anlaegget ikke er af saerlig stor Udstraekning, kan man med Fordel laegge Draen af Skaerver under hele Stenpartiet, man vinder derved en Del Jord til Opbygning af Forh?jninger. Et saadant afdraenet Stenh?jsparti maa vandes noget rigeligere om Sommeren end et uden Skaerveunderlag, til Gengaeld kommer det ikke let til at lide af overvaettes Fugtighed om Vinteren.

Alle Jordflytningsarbejder udf?res bedst om Efteraaret. Jorden, der f?res sammen i Bunker, som Grundlag for Klippeblokke eller Stentoppe maa stampes meget fast, men yderligere b?r den ligge Vinteren over for rigtig at saette sig. Bygger man nemlig paa nylig sammenk?rt Jord, l?ber man den Risiko, at den dog--selv vel sammentrampet--synker yderligere sammen, og det opbyggede Stenparti kan derved forrykkes paa uheldig Maade.

Har nu Arealet, som er valgt til Stenh?j, ligget et halvt Aars Tid for at saette sig, kan man begynde at anbringe Stenene. Der vil dog ofte f?rst vaere nogle mindre AEndringer at foretage ved Jordmassen, fordi denne sine Steder kan vaere sunket mere, andre Steder mindre end forventet, ligesom Regnskyl kan have foraarsaget ikke ?nskede Forandringer.

Man maa ogsaa allerede nu s?rge for at anlaegge Gangene; disse maa dog ikke komme til at indtage nogen betydelig Part af Anlaegget, navnlig i smaa Stenpartier maa de vaere beskedne baade i Antal og Bredde. Da det er heldigt, om Gangene er afdraenede, vil her eventuelt ogsaa blive Anledning til at afgrave nogen Jord for at give Plads til Skaerveunderlaget. Det vil sine Steder g?re bedre Virkning, om Gangen former sig som en Trappe, eller at der dog findes enkelte Trappetrin her og der i en jaevnt stigende Gang; staerkt stigende Gange maa naesten n?dvendigvis bygges trappeformede. Udformning af Gangene i Trappeform b?r naeppe ske, f?r efter at Stenene er bragte paa Plads, da Transport af store Sten opad Trappe er vanskeligere end ad en skraanende Gang.

Paa de Steder, hvor der ingen Opfyldning har fundet Sted. kan man naturligvis godt skride til Anbringelsen af Stenene, umiddelbart efter at Terraenet har faaet den ?nskede Form. ?nsker man dog at udsaette hele Arbejdet med Fordelingen af Stenene, til man kan g?re det hele samlet, b?r man dog ved Udgravningen til Grotterne foretage den Forsigtighedsforanstaltning ikke at afgrave Vaeggene stejlt, men lade dem staa Vinteren igennem med skraa Sider, derved sikrer man sig mod, at de skrider ned.

Raader man over kunstige Vandledninger, b?r man allerede nu s?rge for at f?re R?r hen til forskellige Punkter paa Stenh?jen, saa at man kan bespr?jte denne over det hele. Og er der Raad til, at man et Sted kan lave en lille rislende Baek, vil dette i h?j Grad ?ge Glaeden ved Anlaegget. Baekkens Bund maa saettes med Ler, eventuelt med Cement, da Vandet ellers for hurtigt vil forsvinde. Over Leret eller Cementen man laegge Sten af forskellig St?rrelse, Grus og Sand.

Af og til ser man Stenh?je byggede af temmelig flade Sten, som er stillede paa Kant og er temmelig regelmaessigt ordnede, saa at der fremkommer en Maengde Smaarum, hvilke man kan kalde "Lommer" eller "Baase". Dette System har visse Fordele. Hver Plantes Vokseplads bliver her bestemt afgraenset. Desuden er man Herre over at lave Jordblandingen forskellig i de forskellige Rum, og man kan ved at g?re Jordsmonet h?jere eller lavere i Forhold til Stenenes Kant og ved at laegge Draen i Bunden af "Baasene" i st?rre eller mindre Lag virke hen til at g?re Voksepladserne t?rrere eller fugtigere. Ligeledes afgiver Stenene betydeligt Lae for Planterne; denne Form egner sig vel derfor bedre til Dyrkning af kaelnere Planter end just til de egentlige Alpeplanter. Men der er ogsaa visse Ulemper ved denne Konstruktionsmaade, navnlig er det vanskeligt at bygge Stenh?jen saadan, at den danner et smukt Hele.

Endnu almindeligere er det at se Stenh?je, hvor Stenene er jaevnt spredte over det hele og er stillede paa H?jkant med den spidseste Ende opefter. Man ser ogsaa tit Stenh?jsbyggernes Bestraebelser gaa ud paa at samle saa mange maerkeligt formede Sten, som der er at opdrive: Flintesten, der ligner Dyrehoveder, Affald fra Glasvaerker eller fra Teglvaerker eller forstenede Traestammer o.l. Man faar ved Betragtning af saadanne Stenh?je Indtrykket af, at Stenene og ikke Planterne er den vigtigste Del af Anlaegget. Maaske har saadanne Konstruktioner ogsaa bidraget sit til sine Steder at bringe Stenh?jene i Miskredit.

Inden man skrider til selve Anbringelsen af Stenene, maa man ordne det foreliggende Materiale, enten det nu er noget man har fra en aeldre Stenh?j, fra et Stendige, fra Udgravninger paa Terraenet eller man har indk?bt Alluvialsten eller Materiale fra Stenbrud.

Al Slags Glasaffald kasseres skaanselsl?st. Ej heller kan Teglstens og Murstens-Materiale finde Anvendelse ved selve Opbygningen, men det kan, efter at vaere slaaede til Skaerver, benyttes til Draen. Flintesten er som Regel heller ikke af st?rre Vaerd, men kan ligeledes bruges til Draen, maaske helst blandede med Murstensskaerver, Kulslagger eller andet staerkt vandsugende Materiale. Smaa Rullesten bliver ligeledes slaaede til Skaerver, er der rigeligt af Materiale, kan ogsaa disse bruges til Draen, men er der sparsomt med Sten, b?r de henlaegges for senere at bruges til at laegge ovenpaa Stenh?jen , de maa da helst slaas saa flade som muligt, altsaa mere i Flageform end i Skaerveform; de Kalksten, der maatte blive kasserede ved Opbygningen af Stenh?jen, behandles paa samme Maade.

Stenene maa ikke fordeles jaevnt over hele Anlaegget, men ordnes mere gruppevis, saa at de sine Steder staar meget taet, andre Steder i l?sere Grupper og sine Steder meget spredt. Man maa ogsaa s?rge for, at Stenene kommer til at staa fast, saa at de ikke forandrer deres Stilling, selv om der bliver traadt paa dem. En tredie vigtig Regel er, at Stenene maa anbringes saaledes, at den Fugtighed, der tilflyder Anlaegget-- Vandet, som spr?jtes derudover, og Regnen, som falder derpaa-- snarest s?ger ind mod de indre Dele af H?jen og derved naar ned til Planter?dderne; en h?jere liggende Sten maa derfor ikke springe ud over en lavere, da Vandet saa vil l?be fra den h?jere ned over den lavere liggende uden at befugte Jorden, som findes i Mellemrummet mellem disse to Sten.

Ved Opbygning af Grottevaegge har man en fast Jordvaeg som Rygst?d, denne er, som omtalt under Udformningen af Anlaegget, afgravet skraat eller stejlt, dog b?r den ikke vaere absolut lodret. Det vil nemlig vaere heldigt af forskellige Grunde, om Grottens Bredde bliver noget st?rre foroven end forneden. En uformodet Forskydning i Jordh?jen vil lettere kunne baeres af en Stensaetning, som har en svag Heldning indefter mod H?jen end af en, som er ganske lodret; tillige b?r hver overliggende Sten springe lidt tilbage for hver underliggende af Hensyn til Befugtningen af Jordmassen mellem Stenene . Man g?r ikke Grottens Vaeg regelmaessigt bueformet, og hvis man har en dyb og smal Grotte for sig, lader man ikke Vaeggene blive paralelle, man giver Vaeggene et eller flere smaa Fremspring eller en ekstra Indbugtning. Den nederste Stenraekke maa noget skarpere angive Uregelmaessigheden, da alle Fremspring, eftersom Opbygningen skrider frem, udviskes noget. Stenene maa saettes meget fast, og man begynder ikke nogen ny Etage, f?r man er sikker paa, at det faerdige Lag ikke kan rokkes. Stenenes Overkant maa have en svag Heldning ind mod H?jen, er en Sten af uheldig Form, kasseres den, eller man fjaerner med Hammer og Mejsel uheldige Fremspring, saa at Stenen bliver brugelig. I det hele maa man ved dette Opbygningsarbejde vaebne sig med Taalmodighed og ikke vente, at den Sten, man griber fat paa, just vil passe paa det Sted, hvor man f?rst laegger den; ofte maa man pr?ve flere Sten i Rad, inden man finder den rette. Samtidig med Opbygningen maa man foretage en--i al Fald delvis--Paafyldning af tilberedt Jord i Mellemrummene mellem Stenvaeggen og H?jen og mellem de enkelte Sten. Bag ved det nederste Stenlag b?r man laegge et Lag Skaerver til Draen, inden man begynder at tilf?re Jord. Denne Paafyldningsjord maa hverken vaere for t?r eller for vaad og den maa pakkes fast, saa at man er sikker paa, at den ikke senere synker sammen, saa at der derved opstaar Hulheder her og der.

Grunden til, at Planterne d?r, naar en saadan Hulhed naas af R?dderne, er den, at disse derved udsaettes for Udt?rring.

Hvor man paa Stenh?jens Skraenter har afbrudt den regelmaessige Skraaning ved en Afsats, kan der for staerkere at markere og st?tte denne, anbringes en mindre Opstabling af Sten, her b?r man dog ikke saette Stenene paa Enden, men laegge dem ned paa Fladen.

De st?rre Rullesten, man har lagt til Side, anbringes paa Rygningen og Skraenterne af Volde eller paa Skraaninger og Flader, hvor man agter at indrette Vokseplads til Lyngvaekster.

De skraaninger, som ikke er bleven besatte med Sten, vandrette Afsatser, Kl?fter eller fladere Saenkninger mellem Forh?jninger eller Volde, skal nu ogsaa indrettes til deres Brug. For dem alle gaelder det, at de maa forsynes med et Lag Skaerver for at sikre Vandafledningen. Stenskredene, d.v.s. de Steder, hvor man har taenkt sig at plante de Arter, som i Naturen vokser i nedrullede Sten, altsaa et meget l?st Materiale, b?r have et rigeligt Draenlag, medens Kl?fterne og de Partier, der skal huse Engplanterne, kan n?jes med et mindre dybt Lag; har man gennem en Kl?ft Afl?b fra et Moseparti eller fra et lille Kildevaeld, maa Afdraeningen dog g?res noget kraftigere end ellers. For?vrigt maa man regulere Skaervelagets Maegtighed efter Stedets Beliggenhed paa Stenh?jen og efter dets st?rre eller mindre Fald. Paa Skraaninger g?res Draenlaget mindre end paa Flader, og ligeledes maa man i de lavere Dele af Stenh?jen ?ge Draenets Maegtighed, navnlig naar Afl?bsforholdene fra Stenh?jen ikke er fuldt tilfredsstillende. Det er mindst lige saa meget om Vinteren som om Sommeren, at Draenet skal g?re Nytte, for at bortlede den rigelige Vaede, som samles i denne Tid, da Fordampningen fra Jordoverfladen er ringe, og Planternes Forbrug ogsaa er sat ned paa et Minimum. Man maa derfor s?rge for, at Draenlaget er saa godt, at det kan holde Anlaegget passende t?rt om Vinteren. Inden man begynder Paaf?rslen af Skaerverne, maa man beregne, hvor meget disse vil fylde i Forbindelse med det Jordlag, som derefter skal paaf?res, og hvori Planterne skal vokse; undlader man dette, risikerer man let, at Jordsmonet, naar man er faerdig, er blevet for h?jt i Forhold til Omgivelserne, og Arbejdet maa g?res om. Det f?rste Lag Skaerver, man paaf?rer, g?r man vel i at grave ned i Underlaget, hvorved man opnaar, at Draenet kommer til at virke dybere ned.

Til Paafyldning i Revnerne og de st?rre Mellemrum paa Stensamlingerne samt til Jordlaget paa Stenskredene bruges en let Jord bestaaende af Mosejord blandet med lidt af den oprindelige Muld samt Grus og fine Granitskaerver. Til Smaalavninger, hvor Engplanterne skal vokse, bruges Mosejord blandet med lidt Grus og en Del af den oprindelige Muldjord, til Kl?fterne benyttes en lignende Blanding, og i disses nedre Dele, i Bunden af skyggede Grotter samt paa andre Partier, hvor man vil dyrke Skovplanter, tilsaettes yderligere B?gebladjord. Lyngpartierne faar grusblandet Lyngjord; har man ikke Adgang til at skaffe denne Jordart, maa man anvende Jord fra Lyngmoser med en Indblanding af lidt rigeligere Grus. 1 Kalkafdelingerne tilsaettes, som naevnt en Del knust Kalksten eller Murgrus.

Til Plantningen bruges helst smaa Planter. Disse vokser lettest. Synes de Blokke, man har indk?bt, at vaere for store, maa man se efter, om det er en Art, som let lader sig dele, og er dette Tilfaeldet, b?r man straks partere den, man har da ikke alene flere Chancer for ?n, at Planten skal vokse, men tillige faar man i samme K?b et st?rre Stykke af sin Stenh?j tilplantet. Af Plante-Arter, som ikke taaler Deling, maa man vogte sig for at faa store Individer. Nogle Planter har lange piskformede eller dog svagt forgrenede R?dder . Disse Planter lader sig ikke dele; de kan tillige vaere vanskelige at plante, da R?dderne paa Grund af deres Laengde kraever et dybt Plantehul; en Indkortning eller Sammenbukning af R?dderne er ikke heldig, taales i mange Tilfaelde slet ikke af Planten. Derimod kan alle Planter med taet og rigt forgrenet Rodnet godt taale Rodbeskaering, og denne Indstudsning b?r foretages, da Plantningen foregaar lettere, naar Rodmassen er mindre.

Stenh?jsplanter maa plantes med megen Omhu, navnlig gaelder det om at trykke Jorden godt omkring Planten, saa at R?dderne straks omsluttes fast af Jord og Smaasten. Ved Omtalen af Stenenes Anbringelse er det naevnt, at Jorden skal pakkes ind i alle Hulheder og Revner. Ved Plantningen gaelder samme Regel, man maa hele Tiden passe paa, at Jorden, som man fylder ned om R?dderne, baade ligger fast til disse og til Stenvaeggene. Tilplantning af Grottevaegge og Klippeblokke er den vanskeligste. Revnerne er ofte ganske smalle, saa at det er et stort Taalmodighedsarbejde at faa Jorden fyldt ind omkring R?dderne; som naevnt skal der gaerne vaere Smaasten i Jordblandingen, disse Smaasten kommer let i Klemme og haemmer den videre Paafyldning af Jorden. Og volder de vandrette Revner Bryderier, er de lodrette endnu vanskeligere at beplante, Thi her mangler det faste Underlag, som man dog har ved de vandrette Revner. Man maa derfor ved Tilplantningen af disse lodrette Spalter klemme Sten ind deri, som kan tjene som Hvilepunkt for Planten, man vil anbringe, og for yderligere at g?re et saadant Sted til et fast St?ttepunkt, kan man faestne den indsatte Stenkile med Cement. For at g?re Cementen saa lidet synlig som muligt, knuser man noget af den Stenart, man har bygget med, til meget fine Skaerver og trykker en Del af disse ind i den endnu fugtige Cement.

Man maa vel vogte sig for at faa sin Stenh?j for regelmaessigt tilplantet. Uregelmaessighed og Uensartethed er jo allerede givet eller tilstraebt i selve Konstruktionen, der vilde da ingen Mening vaere i at udviske dette ved en altfor regelmaessig og ensartet Tilplantning. Det gaelder jo f?rst og fremmest at give Planterne de bedste Vaekstbetingelser, men tillige maa man jo give dem den bedste Baggrund og tage Hensyn til de enkelte Arters Voksemaade. Pudeplanter skal ikke plantes taet og i store Klynger, de skal ses enkeltvis eller faa sammen, saa at den enkelte lille Plante viser sig. Rosetplanter og visse Pudeplanter tager sig bedst ud mellem Sten og plantes derfor i store Klippeblokke. Taeppeplanterne saettes sammen i st?rre Maengde og isaer paa store Flader, de g?r sig jo netop paa denne Maade; er det Arter, som hurtigt breder sig, kan Arealet, der skal indtages af en eller anden Art, dog godt beplantes spredt, men al Tid uregelmaessigt; saet ikke Planterne i Rader og Geledder som i en K?kkenhave! For?vrigt kan Taeppeplanter ogsaa vaere af ypperlig Virkning, naar de er plantede over en lille Stenknold; Planterne vil da efterhaanden brede sig over hele Knolden og daekke den, saa at kun en enkelt Stenspids traeder frem af det gr?nne. Straks efter at man har beplantet en Klippeblok, en Top eller en Flade, belaegges den fri Jord mellem Planterne med fine og grove Skaerver. Disse tjener dels til at holde paa Jorden, at den ikke saa let skyller bort, dels bidrager de til at holde paa Jordens Fugtighed. I Stenskredene maa dette ?vre Lag af l?se Sten vaere noget rigeligere end andre Steder paa Anlaegget, og man bruger her helst Stenflager eller s?rger for at idet mindste en Del af Stenene har denne Form. I Engpartierne og Kl?fterne saavelsom i Bunden af Grotterne anvendes en Belaegning med Skaerver kun i ringe Grad eller slet ikke, men for at lette Faerdslen for den, der passer Stenh?jen, maa der her og der ligge nogle st?rre, flade Sten til at traede paa. Er Stenpartiet stort anlagt, kan man endda enkelte Steder f?re en Gang over et Engparti eller over en bredere Kl?ft ved at laegge et Par Raekker af store, flade Sten, hellere maa man lade en slidt end en nylig brudt Flade vende opefter.

Man b?r g?re sig det til Regel f?rst at tilplante Stenh?jsspidserne, Smaatoppene og Blokkene, dernaest Skraenterne og Lavningerne. Vanding af det plantede sker umiddelbart eller kort efter Tilplantningen, bortskylles derved Jord og Smaasten, maa man fylde lidt efter. Er Vejret t?rt, vandes i den f?rste Tid dagligt, indtil Planterne har taget godt fat.

Det er f?r anf?rt, at visse Alpeplanter er meget vanskelige at dyrke; dette gaelder da navnlig Arterne fra de h?jeste Fjaeldtoppe og dem, som vokser paa Moraenerne. Det ligger da naer at formode, at man, saafremt man kunde efterligne de ejendommelige klimatiske Kaar og Jordbundsforhold, som de lever under, vilde kunne faa dem til at lykkes i Kultur. Det gaelder altsaa at skaffe Planterne en Jordbund af muldfattig Beskaffenhed, rigelig Tilf?rsel af koldt Vand om Sommeren og temmelig t?r Jordbund om Vinteren. I England har man da i de senere Aar konstrueret de saakaldte "Moraenebede" til Kultur af disse Planter.

Paa en svagt skraanende Flade graver man en Fordybning godt 1/2 m dyb. Bunden og Siderne beklaedes med en Kappe af Cement, Bassinets ?vre Rand skal have samme Fald som den Flade, det er konstrueret i. Paa det laveste Sted i Bassinets Bund anbringes inden St?bningen en Flaskehals, som saaledes kan give Afl?b for det Vand, der samler sig i det st?bte Bassin. Dette fyldes nu med Sten, store i Bunden, aftagende opefter, saa at det ?verste Lag bestaar af ganske fine Skaerver. Heri anbringes Planterne. I Flaskehalsen indsaettes en Prop udvendig fra. Ved den ?vre Rand af Bassinet laegges et perforeret R?r, som er sat i Forbindelse med Vandledningen; herfra maa Vandet flyde ganske jaevnt hele Sommeren. Till?bet maa vaere staerkere end Fordampningen, saaledes at der bestandig l?ber Vand over den nedre Rand af Bassinet. Hen paa Efteraaret lukkes af for Vandet, og nu uddrages Proppen af Flaskehalsen, hvorved Bassinet t?mmes for Vand, og Stenmassen bliver ret t?r. Selvf?lgelig maa Cementrandene skjules ved, at der laegges st?rre Sten over dem, ligeledes maa man for at bryde Ensformigheden ved Bedets Overflade henlaegge st?rre Sten her og der. Det Vand, der l?ber bort fra Moraenebedet Sommeren igennem, b?r man lede videre gennem Stenh?jsanlaegget, lade det risle nedover som et mindre Vandl?b for at ende i en Eng eller en Kl?ft. Om man vil, kan man bygge Moraenebedet i 2 Etager som 2 Bassiner, det ene over det andet; det overfl?dige Vand fra det ?vre l?ber da ned og befugter det nedre Bed.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet