: Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner by Brandt G N Gudmund Nyeland Editor - Aquatic plants

@FreeBooks

Posted in: #FreeBooks #FreeBooksIndia #FreeBooksApp #gg

Vote Up Vote Down   0 Reactions

Login to give Reaction!

VAND- OG STENH?JSPLANTER EN VEJLEDNING FOR HAVEVENNER

MED BIDRAG AF

UNDER REDAKTION AF

INDHOLDSFORTEGNELSE

VAND- OG STENH?JSPLANTERNES ANVENDELSE

VAND- OG STENH?JSPLANTERNES ANVENDELSE

Det kan synes urimeligt at samle netop disse to Samfund af Haveplanter i eet Bind. Ingen botanisk, hverken systematisk eller biologisk Lighed knytter dem sammen, ingen gartnerisk Kulturmethode, ingen faelles Vaekstbetingelser, tvaertimod, de stiller diametralt modsatte Krav til Livet; det fysiske Milieu, der er Vaekst og Trivsel for den ene Part, er D?d og Fordaerv for den anden. Det, disse Planter har tilfaelles, og som berettiger til at behandle dem i samme Bind er det, at de mellem Havefolk har de samme Venner. Man kan vaere sikker paa, at den, der dyrker og samler paa Vandplanter, ogsaa er interesseret i Stenh?jsplanter og omvendt. Disse to Slags Planter stiller nemlig lidt saerlige Krav til deres Dyrkere og Beundrere, ikke alene hvad det rent gartnerisk-tekniske angaar, men navnlig med Hensyn til Evne til at forstaa de levende Planters saerlige Sk?nhed. Det disse ofte ikke saerlig anseelige Planter byder paa er nemlig ikke saa meget en Sk?nhed i Former og Farver, men snarere den Sk?nhed, der ligger i selve Vaeksten. Det er Sk?nheden i det vegetative Liv, der er faelles for disse to Grupper, hvad enten den viser sig i Vandplanternes overdaadige Frodighed eller i en lille graa Sedums energiske Kamp om Pladsen paa Stenens Solside. Det er langt fra alle Blomstervenner, der har Sans for denne Side af Sagen; for mange ivrige Beundrere af Blomsterpragt er Plantelivets egentlige Sk?nhed en lukket Bog, og de ser kun Ukrudt, hvor de rigtige Plantevenner ser Vaerdier, som de ikke ?nsker at bytte med et helt Udstillingsvindue af Pragtblomster. I enhver Plantes Vaekst indeholdes en Fortaelling. Hos nogle af de pragtfuldeste f. Eks. Azalea, Amaryllis, Georginer, Pelargonier og mange andre er denne Vaekstens Fortaelling ret triviel og kedelig, men hos Vand- og Stenh?jsplanterne er den derimod ualmindelig mangfoldig og morsom. Denne faelles Egenskab, denne faelles Karakter, der g?r, at Vand- og Stenh?jsplanterne har de samme Venner, g?r ogsaa, at de maa anvendes paa samme Maade, nemlig saadan, at de specielle Sk?nhedsvaerdier, som disse Planter rummer, kommer til deres Ret.

Rammen om Plantninger beh?ver ingenlunde at vaere landskabelig; tvaertimod er den Brydning, mellem Natur og Kunst, mellem organisk og uorganisk, mellem l?st og fast, bl?dt og haardt, mellem vokset og bygget, som opstaar ved Blanding af Architektur og naturlig Plantning er et af den moderne engelske Havekunsts om ikke mest kunstneriske saa dog mest populaere Virkemidler, der i?vrigt nu ofte anvendes udover enhver fornuftig Graense. Se Figur 4.

Naar man skal angive, hvorledes Vand- og Stenh?jsplanterne skal anvendes for at komme til deres Ret, maa man altsaa henvise til den landskabelige Plantning, til den, der til en vis Grad efterligner den naturlige Voksemaade, som den eneste mulige, og man maa tilf?je, at det at plante paa den Maade kan ikke laeres af en Bog; Billeder kan hjaelpe lidt, hvorfor der ogsaa er samlet saa mange, maaske overfladisk betragtet ensartede Billeder af naturlige Plantninger i denne Bog. Skriftlige Angivelser duer ikke. Vil man indfange noget af Naturens Ynde i sin Have, maa man selv ud og se, hvorledes Planterne traenges om Pladsen ude i det fri og saa plante derefter. Det er heller ikke saa svaert, hvis der da ikke stilles for store Fordringer. Naar man kender sine Planter og deres Behov grundigt, saaledes at der vaelges dem velegnede Pladser, saa trives de og finder sig til Rette mellem hverandre; det uligevaegtige Praeg forsvinder og afl?ses af den eftertragtede, men direkte uefterlignelige Naturlighed. De Fejl, der hefter ved den menneskelige Del af Arbejdet: Plantningen, daekkes og udsones ret snart af den ufejlbarlige Ynde, der f?lger med Naturens Del af Arbejdet: Vaeksten.

Det er betydeligt svaerere at forme Rammen, selve det Haveparti, hvor man vil dyrke Vand- og Stenh?jsplanter. Her faar man nemlig ikke saa hurtig og saa afg?rende en Hjaelp af Vaeksten; paa dette Punkt vil de menneskelige Fejltagelser ikke saa let kunne daekkes.

Der kan imidlertid lige saa lidt som ved Plantningen gives nogen almindelig Forskrift, ja, endnu mindre, eftersom Planterne og deres Egenskaber dog uforandret er de samme, medens naesten hver Plet Have har sine saerlige Forhold, der maa tages i Betragtning. En Ting maa man bestemt fraraade, nemlig Fors?get paa uden virkelig dygtig Hjaelp at forme noget egentligt architektonisk Arrangement. Forf. har aldrig set nogen Amat?r slippe godt derfra. Vil man lave sig et Bassin, der skal vaere til Pryd i Haven, saa maa man ogsaa bekoste kunstnerisk Bistand og smukt Materiale i fagmaessig Udf?relse; thi et Bassin har ikke det naturlige Kaers Bredder, hvis Plantevaekst kan vaeve en daekkende Kaerlighedens Kaabe over Formenes Synder.

Derfor vil den Haveven, der selv vil vaere med at forme sin Have- og for saadanne er denne Bog skrevet--i Reglen staa sig ved til sin Samling af Vand- og Stenh?jsplanter at vaelge et landskabeligt Arrangement ikke alene, hvad der som naevnt er selvf?lgeligt, af selve Beplantningen, men ogsaa af Rammen derom, af selve den paagaeldende Del af Haven. Dette er imidlertid vanskeligt at realisere tilfredsstillende. Opgaven, der stilles, er i Virkeligheden den samme naesten ul?selige, der stilles Musaeumsmanden, der skal bringe alle sine Skatte til deres Ret og dog s?ge at faa et tiltalende Hele ud deraf, og Resultatet er da ogsaa i Reglen det samme: Genstandenes respektive Planternes Mangfoldighed skaber den Uro og Smaatskaarenhed, der i lige Grad kendetegner Musaeumsstuen og det lille Vand- eller Stenh?jsparti sammenlignet med Tingenes eller Planternes naturlige Opholdssteder. Selv de bedst arrangerede mindre Havepartier af denne Art savner--hvad enhver vil kunne overbevise sig om ved at gennemse denne Bogs Billeder--den simple Ro og Sk?nhed, som praeger Naturen og ofte ogsaa st?rre Anlaeg med faa Plantearter. Interessen for selve Havens Udformning og Interessen for Planter, isaer naar den laegger sig for Dagen som Samlermani, er og bliver modstridende. Dette Modsaetningsforhold kan ikke haeves; men naar Amat?ren kender det og er klar derover, kan der dog g?res en hel Del for at skaffe lidt Ro i Planternes Ordning og i Havepartiets Udformning.

Free books android app tbrJar TBR JAR Read Free books online gutenberg

(0)

Login to post a comment!