: Familien de Cats by Blixen Karen - Danish fiction 20th century

@FreeBooks

Posted in: #FreeBooks #FreeBooksIndia #FreeBooksApp #gg

Vote Up Vote Down   0 Reactions

Login to give Reaction!

SANDSYNLIGE HISTORIER

FAMILIEN DE CATS

Mine Laesere, jeg vil ikke narre jer til at laese noget, som I senere skulde fortryde. Her er en Historie, som ikke har nogen anden Fortjeneste end en ganske udmaerket Moral.

Men der var for hundrede Aar siden og er maaske endnu i Amsterdam en Familie, som, sk?nt den var borgerlig, i Haederlighed og Retsindighed overgik alle andre. Da det havde vaeret saaledes i mange Aar og det lod til, at deres store Retsindighed gik i Arv fra Fader til S?n, var det snart over hele Landet eet og det samme at vaere af Familien de Cats og at vaere en udmaerket Mand. De havde de h?jeste Embeder, baade gejstlige og verdslige, og det var efter hele Folkets ?nske, thi det var ikke alene for Haederlighed, de var bekendte, de var dygtige Folk, de var kloge og kraftige og meget rige.

Men paa samme Tid var der en stor Ulykke, som blev ved at f?lge Familien de Cats og som de aldrig kunde holde op at s?rge over, thi de havde altid imellem sig een, der var lige saa lidt agtvaerdig som den ?vrige Familie var agtet, netop det man kalder et sort Faar i en Familie, og det var s?rgeligere og mere forunderligt i denne Familie end i nogen anden. Endsk?nt alle Foraeldre i Familien med Tanken paa denne tunge Skaebne gjorde hvad de kunde for at opdrage deres B?rn til sande de Catser, kunde de dog ikke undgaa den, thi naeppe d?de en af deres gamle Syndere, og de var af med dem og drog Vejret lettere, saa viste det sig, at der var een af deres unge parat til at tage Arven efter ham.

Naar de saa tilbage over deres Historie, som de holdt optegnet og alle blev n?je oplaerte i, saa maatte de, ved Siden af alle de udmaerkede Navne paa vaerdige Borgere og fromme og myndige Biskopper og Borgmestre og haederkronede Koner og M?dre, de fandt i den, se et s?rgeligt Register af Navne paa store Slyngler. De, der huskede det, kunde fortaelle om den gamle Jeremias de Cats, der endte som S?r?ver, Adrian de Cats, som for Resten var en Pryd for det amsterdamske Selskab, men om hvem det kom frem, at han havde en Kone i Utrecht og en i Haarlem foruden sin Frue i Amsterdam og to i Udlandet, Cornelius de Cats, som endnu bliver naevnet, naar man vil skaelde en anden ud for en rigtig Gnier, Petrus, Biskoppens S?n, som ikke kunde holde sig fra Spil og Vaeddemaal, men spillede Zeven-Eleffe med Me?r Goldsmet fra Lissabon og lovede at gaa over til J?dedommen, hvis han tabte, og som for at betale en anden Spillegaeld i sin Faders Navn solgte alle de malede Ruder i St. Bavokirken i Haarlem, og Jonas, som i Hidsighed slog sin Broder ihjel og ?jet ud paa Admiral Dudok de Wit og maatte flygte ud af Landet.

Og mens de nu satte al deres Kraft ind paa at opdrage deres unge S?nner, saaledes at disse Ulykker kunde undgaas, ramte den vaerste Ulykke dem d?r, hvor de mindst ventede det, thi Amalia de Cats, som var den dejligste Pige i Amsterdam, rejste en smuk Sommermorgen ud af Byen med sin Syngelaerer og blev borte. Fra den Dag af naevnede de ikke hendes Navn.

Ved hendes D?d troede de at have Fred og blev alle meget angst ved det, da deres mest begavede unge Mand, Jeremias, som studerede i Haag, begyndte at s?ge daarligt Selskab og g?re Gaeld, de var bange for, at han skulde gaa i hendes Fodspor.

De tog heller ikke fejl, thi Aaret efter blev han viist ud af Universitetet, og et Aar var ikke gaaet hen efter det, da han lavede saa store Skandaler i Amsterdam, at han blev n?dt til at forlade Byen og Landet, og fra Udlandet h?rte de i de naeste Aar med stor Bedr?velse meget slemme Ting om ham.

Men efterat det nu var gaaet saaledes i hundrede Aar, syntes Skaebnen, det havde varet laenge nok.

Derfor haendte det en Foraarseftermiddag, mens en hel Forsamling af Familien var til Stede i unge Petrus de Cats Hus for at fejre hans f?rste lille S?ns, den yngste de Cats Daab, og mens Isen var ved at smelte paa Kanalerne og Luften stod over Byen ligesom en fin gylden Taage, at ind traadte den gamle Fru Emerenze de Cats for at tale med dem.

De blev straks meget r?rte og glade over hendes Bes?g, b?d hende den bedste Stol, b?d hende Chokolade, kandiserede Frugter og Honningkage og pr?vede at faa Barnet til at kysse hende, men hun br?d kort efter Samtalen af og sagde til dem: ,,Jeg kom herhen for at tale med eder om noget andet. Jeg skulde ikke forstyrre eders Glaede i Dag, hvis det ikke var n?dvendigt, at jeg talte med eder, og dog vil jeg sige, at for mig er den Efterretning jeg bringer, en Glaede. Min S?n Jeremias kommer hjem." - De vidste ikke, hvad de skulde svare herpaa, og tav. Til sidst sagde den gamle de Cats, Petrus' Fader: ,,Det glaeder mig. Det glaeder mig at h?re." Men selv han var forlegen. ,,Jeg takker dig for det," sagde Fru Emerenze. ,,Dog var det ikke for at tvinge eder til af Venlighed mod mig at sige dette, at jeg kom herhen i Dag. Det var for at g?re jer et Sp?rgsmaal. Thi det ved I, at der i Verden er et Adelskab af haederlige Folk. Ved Himlens Naade h?re vi og vor Slaegt til det ved vor F?dsel. Vi har i vort Blod Retten til at regne os med dertil. Man har kaldt os Landets Samvittighed, lad os takke Gud, at det er med Rette. Men det ved jeg, at denne Ret har min S?n forskertset, af eget Valg er han traadt ud deraf, og ingen vil det falde ind at naevne hans Navn, naar de nu taler om os. Derfor s?mmer det sig for mig at sp?rge jer, ja jeg vil gaa fra den ene til den anden og sp?rge jer, om I vil tage ham op imellem jer og tillade, at han vender tilbage. Jeg beder jer svare mig oprigtig og saaledes, som I synes, det er ret at svare, hvis I naegter det, ved jeg, at det er, fordi I synes, det er retfaerdigt saaledes." Det var i Virkeligheden den gamle Petrus de Cats, hendes Ord var henvendt til, thi ingen af de andre vilde tale her i hans S?ns Hus, inden han havde talt, men dette var ikke for ham lige at l?be til, og saa laenge at de andres Mening om hvad han vilde sige, fik Tid til at skifte frem og tilbage, sad han tavs. De vidste, at han gik hele Jeremias' Historie igennem i Tankerne, fra han var en lille vandkaemmet Dreng, der udmaerkede sig i Sk?nhed og Intelligens mellem de andre B?rn af Familien, som kom til Nytaarsmiddag hos ham, op igennem de Tider, hvor han paa hans Faders Vegne holdt de f?rste Straffepraedikener for Ynglingen, og til de sidste Aar, hvor hver eneste ny Efterretning om ham var et Ulykkesbud. Men den gamle Petrus de Cats var bleven mildere med Aarene, da han til sidst talte, sagde han: ,,Ja, jeg vil svare, som jeg synes, det er retfaerdig. Ja, vi vil tage ham op imellem os. Han skal vaere velkommen hjem."

Free books android app tbrJar TBR JAR Read Free books online gutenberg

(0)

Login to post a comment!